Forskel mellem versioner af "Hørve"
SOC (diskussion | bidrag) m |
SOC (diskussion | bidrag) |
||
| (31 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | Hørve - eller Hørve Stationsby, som den kom til at hedde da [[Hørve station]] blev anlagt af [[Odsherreds Jernbane]] i [[Hørve sogn]]. | + | [[Fil:Hørve.jpg|400px|thumb|left|Udsigt over Hørve ca. 1905 set fra Vejleby. Til venstre ser man Søndergade, og til højre i baggrunden anes Hørve kirke. - Fotograf: Søren Bay, Asnæs.]]Hørve - eller Hørve Stationsby, som den kom til at hedde da [[Hørve station]] blev anlagt af [[Odsherreds Jernbane]] i [[Hørve sogn]] i [[Odsherred]]. |
1832 lå her 16 bøndergårde, 15 huse med jord og 6 huse uden jord. | 1832 lå her 16 bøndergårde, 15 huse med jord og 6 huse uden jord. | ||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
[[Hørve kirke]], som er en Romansk kampestenskirke fra omkring 1100-tallet. | [[Hørve kirke]], som er en Romansk kampestenskirke fra omkring 1100-tallet. | ||
| − | [[Hørve Skole]] af god bygning, have, 5 tdr. land jord og den havde ca. 80 skolesøgende børn. | + | [[Hørve Skole]] af god bygning, have, 5 tdr. land jord og den havde 1832 ca. 80 skolesøgende børn. |
| − | I slutningen af 1800-tallet holdtes der omkring i kommunerne i [[Odsherred]] adskillige møder, hvor man drøftede anlægget af den påtænkte [[Odsherreds Jernbane]] fra Holbæk til [[Nykøbing Sjælland]]. Der var i de forskellige sogne delte meninger om hvilken retning, den skulle have, men man endte med en vestlig linie over Svinninge og [[Lammefjorden]]. Så byggede man [[Hørve station]], og til stationsplads valgte man et sted midt mellem Hørve by og Vejleby, tæt ved Landevejen. | + | I slutningen af 1800-tallet holdtes der omkring i kommunerne i [[Odsherred]] adskillige møder, hvor man drøftede anlægget af den påtænkte [[Odsherreds Jernbane]] fra Holbæk til [[Nykøbing Sjælland]]. Der var i de forskellige sogne delte meninger om hvilken retning, den skulle have, men man endte med en vestlig linie over Svinninge og [[Lammefjorden]]. Så byggede man [[Hørve station]], og til stationsplads valgte man et sted midt mellem Hørve by og [[Vejleby]], tæt ved Landevejen. |
1898 åbnedes jernbanen, og fra samme årstal skriver sig så godt som hele stationsbyen, idet der her, før stationen kom, kun fandtes 3 små huse foruden et forsamlingshus, mens der 1918 findes 51 bygninger, og hvis ikke 1. Verdenskrig var brudt ud, med deraf følgende høje priser på bygningsmaterialer, ville utvivlsomt flere huse blive opført dette år. | 1898 åbnedes jernbanen, og fra samme årstal skriver sig så godt som hele stationsbyen, idet der her, før stationen kom, kun fandtes 3 små huse foruden et forsamlingshus, mens der 1918 findes 51 bygninger, og hvis ikke 1. Verdenskrig var brudt ud, med deraf følgende høje priser på bygningsmaterialer, ville utvivlsomt flere huse blive opført dette år. | ||
| − | Den allerførste bygning i stationsbyen var Købmandsgården, idet den opførtes et års tid før banen | + | Den allerførste bygning i stationsbyen var Købmandsgården, idet den opførtes et års tid før banen åbnede. Før den tid var der kun en mindre købmandshandel, hvorfra nærmest kun mindre småsager kunne købes. Dengang hentedes mange læs varer til [[Hørve sogn]]. |
I Hørve var kun en smed og tømrer, men med stationsbyens anlæggelse skete der en stor forandring. Købmand, Manufakturhandler, Gæstehjem med bageri, Maskinfabrik med meget mere. | I Hørve var kun en smed og tømrer, men med stationsbyens anlæggelse skete der en stor forandring. Købmand, Manufakturhandler, Gæstehjem med bageri, Maskinfabrik med meget mere. | ||
| Linje 17: | Linje 17: | ||
Hørve Elektricitetsselskab, hvorfra byen forsynedes med elektrisk lys og kraft, solgtes 1917 til Nordvestsjællands Højspændingsværk. | Hørve Elektricitetsselskab, hvorfra byen forsynedes med elektrisk lys og kraft, solgtes 1917 til Nordvestsjællands Højspændingsværk. | ||
| − | [[Hørve Kloakvæsen]] ordnede kloakkerne 1906. | + | [[Hørve Kloakvæsen]] ordnede kloakkerne 1906.[[Fil:Hørve postkort.png|400px|thumb|right|Postkort af Hørve Stationsby 1908 med motivet: "Sønderjydernes Afreise". - Leif Ørndorf, Odder, 2014.]] |
1907 anlagedes [[Vejleby-Hørve Vandværk]]. | 1907 anlagedes [[Vejleby-Hørve Vandværk]]. | ||
| Linje 23: | Linje 23: | ||
Ganske langsomt blev Hørve, Stationsbyen og Vejleby bebygget, så de snart gik ud i et. | Ganske langsomt blev Hørve, Stationsbyen og Vejleby bebygget, så de snart gik ud i et. | ||
| + | + | ||
| − | '' | + | ''Stednavneudvalget blev nedsat 1910, og siden kom der systematik i forskrivningen, og her er hvad udvalget gennem tiden op til 1960 har fastslået:'' |
| + | |||
| + | Hørve: 1370 Hwyrf - stedet hvor kysten drejer. | ||
| + | |||
| + | Se også: [[Krydset i Hørve omkring år 1900]]. | ||
| + | |||
| + | Se også: [[Gl. Hørve i begyndelsen af 1900-tallet]]. | ||
| + | |||
| + | se også: [[Krydset i Hørve i begyndelsen af 1900-tallet]]. | ||
| + | |||
| + | Se også: [[Hørve Stationsvej ca. 1910]]. | ||
| + | |||
| + | Se også: [[Stationskrydset i Hørve ca. 1915]]. | ||
| + | |||
| + | Se også: [[Forretninger i Hørve omkring 1915]]. | ||
| + | |||
| + | Se også: [[Hørve Stationsvej ca. 1920]]. | ||
| + | |||
| + | Se også: [[Vejleby og Hørve ca. 1950]]. | ||
| + | |||
| + | Se også: [[Krydset i Hørve ca. 1950]]. | ||
| + | |||
| + | Se også: [[Hørve 1956]]. | ||
| + | |||
| + | |||
| + | ''Kilde: Sjællandske byer og deres mænd udg. på National-Forlaget 1918. - Odsherreds Kysten 7. oktober 1975.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 3. nov 2011, 14:43 (CET) | ||
[[Kategori: Byer]] | [[Kategori: Byer]] | ||
Nuværende version fra 4. sep 2017, 15:07
1832 lå her 16 bøndergårde, 15 huse med jord og 6 huse uden jord.
Hørve kirke, som er en Romansk kampestenskirke fra omkring 1100-tallet.
Hørve Skole af god bygning, have, 5 tdr. land jord og den havde 1832 ca. 80 skolesøgende børn.
I slutningen af 1800-tallet holdtes der omkring i kommunerne i Odsherred adskillige møder, hvor man drøftede anlægget af den påtænkte Odsherreds Jernbane fra Holbæk til Nykøbing Sjælland. Der var i de forskellige sogne delte meninger om hvilken retning, den skulle have, men man endte med en vestlig linie over Svinninge og Lammefjorden. Så byggede man Hørve station, og til stationsplads valgte man et sted midt mellem Hørve by og Vejleby, tæt ved Landevejen.
1898 åbnedes jernbanen, og fra samme årstal skriver sig så godt som hele stationsbyen, idet der her, før stationen kom, kun fandtes 3 små huse foruden et forsamlingshus, mens der 1918 findes 51 bygninger, og hvis ikke 1. Verdenskrig var brudt ud, med deraf følgende høje priser på bygningsmaterialer, ville utvivlsomt flere huse blive opført dette år.
Den allerførste bygning i stationsbyen var Købmandsgården, idet den opførtes et års tid før banen åbnede. Før den tid var der kun en mindre købmandshandel, hvorfra nærmest kun mindre småsager kunne købes. Dengang hentedes mange læs varer til Hørve sogn.
I Hørve var kun en smed og tømrer, men med stationsbyens anlæggelse skete der en stor forandring. Købmand, Manufakturhandler, Gæstehjem med bageri, Maskinfabrik med meget mere.
Hørve Elektricitetsselskab, hvorfra byen forsynedes med elektrisk lys og kraft, solgtes 1917 til Nordvestsjællands Højspændingsværk.
Hørve Kloakvæsen ordnede kloakkerne 1906.
1907 anlagedes Vejleby-Hørve Vandværk.
Ganske langsomt blev Hørve, Stationsbyen og Vejleby bebygget, så de snart gik ud i et.
+
Stednavneudvalget blev nedsat 1910, og siden kom der systematik i forskrivningen, og her er hvad udvalget gennem tiden op til 1960 har fastslået:
Hørve: 1370 Hwyrf - stedet hvor kysten drejer.
Se også: Krydset i Hørve omkring år 1900.
Se også: Gl. Hørve i begyndelsen af 1900-tallet.
se også: Krydset i Hørve i begyndelsen af 1900-tallet.
Se også: Hørve Stationsvej ca. 1910.
Se også: Stationskrydset i Hørve ca. 1915.
Se også: Forretninger i Hørve omkring 1915.
Se også: Hørve Stationsvej ca. 1920.
Se også: Vejleby og Hørve ca. 1950.
Se også: Krydset i Hørve ca. 1950.
Se også: Hørve 1956.
Kilde: Sjællandske byer og deres mænd udg. på National-Forlaget 1918. - Odsherreds Kysten 7. oktober 1975.--SOC 3. nov 2011, 14:43 (CET)
