Forskel mellem versioner af "Odden sogn"
SOC (diskussion | bidrag) m |
SOC (diskussion | bidrag) |
||
| (32 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | Odden sogn havde efter folketællingen i 1930 1.274 indbyggere. | + | Odden sogn havde efter folketællingen i 1930 1.274 indbyggere. Se også: [[Sjællands Odde]].[[Fil:Sjællands Rev 1.jpg|400px|thumb|right|Postkort fra Gniben på Sjællands Odde ca. 1955 med teksten: Udsigt mod Sjællands Rev. - Fotograf: Søren Bay, Asnæs]] [[Fil:Ebbeløkke strand.jpg|400px|thumb|right|Strandtur på Ebbeløkke Strand, Sjællands Odde, ca. 1930. - Fotograf: Søren Bay, Asnæs.]] |
| − | Sognet består af byerne Overby, Østervang, Yderby og Parcelby, og er beliggende på den lange landtange, ca. 23 km lang, der strækker sig som en arm ud i Kattegat, som med sit 50 meter høje fyrtårn dengang mindede de forbipasserende skibe om, at det er farligt at komme for nær land, idet landet fortsætter som et undersøisk rev omtrent 10 km ud i havet. | + | Sognet består af byerne [[Overby]], Østervang, [[Yderby]] og Parcelby, og er beliggende på den lange landtange, ca. 23 km lang, der strækker sig som en arm ud i Kattegat, som med sit 50 meter høje fyrtårn dengang mindede de forbipasserende skibe om, at det er farligt at komme for nær land, idet landet fortsætter som et undersøisk rev omtrent 10 km ud i havet. |
| − | I slutningen af 1700-tallet begyndte udflytningen af gårde fra de to store byer, Overby og Yderby, som følge af landboreformerne. | + | I slutningen af 1700-tallet begyndte udflytningen af gårde fra de to store byer, [[Overby]] og [[Yderby]], som følge af landboreformerne. |
| − | Fra [[Overby]] blev således [[Esbjerggård]] og [[Drusbjerggård]] flyttet henholdsvis 1790 og 1794, og fra [[Yderby]] blev [[Brandtoftegård]] og [[Søndergård, Sjællands Odde]] udflyttet i 1790 og 1799. Da J. H. Larsen besøgte Odden i 1830 lå der tilbage i Overby "17 bøndergårde, 17 huse med jord, 3 ditto uden jord", foruden offentlige bygninger og vejrmølle. I Yderby var "17 bøndergårde, 2 boelsteder, 19 huse med jord, 2 ditto uden jord, 1 vejrmølle. Og på [[Gniben]] lå 4 huse med jord, og her boede bl.a. 2 lodser. | + | Fra [[Overby]] blev således [[Esbjerggård]] og [[Drusbjerggård]] flyttet henholdsvis 1790 og 1794, og fra [[Yderby]] blev [[Brandtoftegård]] og [[Søndergård, Sjællands Odde]] udflyttet i 1790 og 1799. Da J. H. Larsen besøgte Odden i 1830 lå der tilbage i Overby "17 bøndergårde, 17 huse med jord, 3 ditto uden jord", foruden offentlige bygninger og vejrmølle. I [[Yderby]] var "17 bøndergårde, 2 boelsteder, 19 huse med jord, 2 ditto uden jord, 1 vejrmølle. Og på [[Gniben]] lå 4 huse med jord, og her boede bl.a. 2 lodser. |
| − | Kun et enkelt sted, på Yderby Lyng | + | Kun et enkelt sted, på Yderby Lyng fandt man spor efter vores forfædre fra den ældste stenalder, først midt i 1900-tallet begyndte der at dukke flere og flere ting frem. |
Ud mod havet mellem [[Overby]] og [[Yderby]] ligger havnen, der om sommeren besøges af en mængde lystbåde, og fra havnen blev der i mange år drevet tunfiskeri i Kattegat. | Ud mod havet mellem [[Overby]] og [[Yderby]] ligger havnen, der om sommeren besøges af en mængde lystbåde, og fra havnen blev der i mange år drevet tunfiskeri i Kattegat. | ||
| Linje 13: | Linje 13: | ||
Til den lille [[Odden kirke]] i [[Overby]] findes en model af Linieskibet [[Prins Kristian Frederik]], som er knyttet til søslaget ved Sjælland Odde den 22. marts 1808, og for at hædre de faldne rejstes her et mindesmærke på [[Odden kirke]]gård, hvortil Grundtvig, hvis far var præst på Odden 1766-76, forfattede inskriptionen. | Til den lille [[Odden kirke]] i [[Overby]] findes en model af Linieskibet [[Prins Kristian Frederik]], som er knyttet til søslaget ved Sjælland Odde den 22. marts 1808, og for at hædre de faldne rejstes her et mindesmærke på [[Odden kirke]]gård, hvortil Grundtvig, hvis far var præst på Odden 1766-76, forfattede inskriptionen. | ||
| − | De forskellige bakker på Odden, "Rævehøj", "Kanebjerg" og "[[Gniben]]", vidner om, at landet har bestået af adskillige øer, som ved hævningen af jordbunden er blevet forbundet til en landtange. Derfor findes der frugtbare marker side om side med lyngheder og nøgne strandvolde. Mellem Yderby og Gniben findes således store stenlejer, hvorfra [[Yderby Skærvefabrik]] fremstillede ral til Statsbanerne og skærver til landevejene. I slutningen af 1800-tallet blev det en større industri, med udgravning, knusning og udskibning af sten. | + | De forskellige bakker på Odden, "Rævehøj bakke", "[[Kanebjerg bakke]]" og "[[Gniben]]", vidner om, at landet har bestået af adskillige øer, som ved hævningen af jordbunden er blevet forbundet til en landtange. Derfor findes der frugtbare marker side om side med lyngheder og nøgne strandvolde. Mellem [[Yderby]] og [[Gniben]] findes således store stenlejer, hvorfra [[Yderby Skærvefabrik]] fremstillede ral til Statsbanerne og skærver til landevejene. I slutningen af 1800-tallet blev det en større industri, med udgravning, knusning og udskibning af sten. |
| − | En gårdejer i [[Yderby]] anskaffede en dampmaskine som knuste stenene, og byggede en anløbsbro hvorfra udskibningen fandt sted. Virksomheden voksede, især efter at den omkring 1910 kom på tyske | + | En gårdejer i [[Yderby]] anskaffede en dampmaskine som knuste stenene, og byggede en anløbsbro hvorfra udskibningen fandt sted. Virksomheden voksede, især efter at den omkring 1910 kom på tyske hænder. I de efterfølgende år blev der opført knuseværk og havnemole, der var forbundet med tipvognsspor. Der kom gravemaskine og barakbygninger for indkaldte italienske arbejdere. |
Stenene blev på store lægter fragtet til Tyskland, hvor de blav anvendt ved udbygning af Kielerkanalen. | Stenene blev på store lægter fragtet til Tyskland, hvor de blav anvendt ved udbygning af Kielerkanalen. | ||
| Linje 21: | Linje 21: | ||
Selv om havnen ved Stenlejerne var relativt stor, og let kunne rumme fem-seks mindre skibe, var den ikke bygget solidt nok, og måtte bestandig udbedres. Da den ikke mere blev anvendt, kom den i forfald, og forsvandt efterhånden, skyllet bort af havet. Fiskerne havde ikke brug for havnen, fordi de allerede i 1908-09 havde fået Odden fiskerihavn ([[Odden Havn]]). | Selv om havnen ved Stenlejerne var relativt stor, og let kunne rumme fem-seks mindre skibe, var den ikke bygget solidt nok, og måtte bestandig udbedres. Da den ikke mere blev anvendt, kom den i forfald, og forsvandt efterhånden, skyllet bort af havet. Fiskerne havde ikke brug for havnen, fordi de allerede i 1908-09 havde fået Odden fiskerihavn ([[Odden Havn]]). | ||
| − | Allerede under Christian IV fik Odden sin første skole i [[Overby]], og i 1879 tillige en i [[Yderby]] | + | Allerede under Christian IV fik Odden sin første skole i [[Overby]], og i 1879 tillige en i [[Yderby]] |
Fiskerihavnen var udtryk for den almindelige erhvervs- og samfundsudvikling. Den første fiskeriforening var blevet dannet 1887, og andelmejeriet kom til 1892, Brugsforeningen 1893, Odden Forsamlingshus 1891. | Fiskerihavnen var udtryk for den almindelige erhvervs- og samfundsudvikling. Den første fiskeriforening var blevet dannet 1887, og andelmejeriet kom til 1892, Brugsforeningen 1893, Odden Forsamlingshus 1891. | ||
| Linje 29: | Linje 29: | ||
I 1913 oprettede man på andelsbasis et elektricitetsværk. | I 1913 oprettede man på andelsbasis et elektricitetsværk. | ||
| − | + | 1948 den 1. april var skolelægen Lindhardt, [[Højby]]. | |
| − | + | 1955 den 21. juli vedtog sognerådet at belægge 100 meter af Gniben-vejen med Danman-asfalterede skærver. | |
| + | 1956 den 21. december valgtes to nye brandfogeder, forpagter Ernst Christoffersen, [[Overby]], og gårdejer Holger Hansen, [[Yderby]]. | ||
| − | + | 1957 den 16. august vedtog sognerådet, at den gennemgående landevej fik navnet "Nørrevej". De hidtidige navne "Østre" og "Vestre" Havnevej, samt Tværvej bevares. Vejen langs med havnen skal hedde Strandvejen, og to nye veje oven for havnebakken opkaldes efter to af søheltene fra linieskibet "Kong Christian" nemlig Willemoesvej og Jessensvej. | |
| − | + | Odden var på vej til at blive et moderne samfund. | |
| − | + | 1966 skete den helt store ændring, da [[Mols-Linien]] åbnede færgeruten mellem [[Sjællands Odde]] og Ebeltoft den 18. maj. Det fik stor betydning for udviklingen på Odden hvor havnebyen voksede sig større og større. | |
| − | + | Sognefoged-institutionen ophørte pr 1.-1.-1974. | |
| − | |||
| − | + | '''Sognerådsformænd:''' | |
| − | + | [[Peter Emil Petersen]] sognerådsformand 1918. | |
| − | + | Sognerådsformand i en årrække var Peter Hansen, [[Dybelundgård]]. | |
| − | + | 1943 til 1958 lærer [[Ejvind Andreasen]], [[Yderby]]. | |
| − | + | 1958 den 25. marts toldvagtmester J. Anker Larsen, socialdemokratiet. | |
| − | + | 1962 [[Peter Eriksen]], også kaldet "Færge-Peter". | |
| − | |||
| − | + | '''Befolkningstallet:''' | |
| − | 1976 = 1.274 | + | 1769 = 336 - 1787 = 337 - 1801 = 360 - 1834 = 451 - 1840 = 487 - 1850 = 571 - 1860 = 632 - 1870 = 705 - 1880 = 816 |
| + | 1890 = 831 - 1901 = 897 - 1911 = 1.054 - 1930 = 1.274 - 1966 = 1.227 - 1976 = 1.274 - 1980 = 1.279 - 1985 = 1.287 - 1990 = 1.286 | ||
| + | 1995 = 1.321 - 2000 = 1.249 - 2005 = 1.379 | ||
| − | |||
| − | + | ''Kilde:'' | |
| − | + | ''Odsherred Tidende 6. marts 1948.'' | |
| − | + | ''Holbæk amt 1933-34 udg. af Amtshistorisk Forening.'' | |
| − | + | ''Uddrag af: Det yderste Odsherred af Kurt Sørensen, forlaget Klæbel 1982.'' | |
| − | + | ''Statistikbanken.dk'' | |
| + | ''Dansk Demografisk Database.'' | ||
| − | '' | + | ''Holbæk Amts Venstreblad 20. marts 1954 og 21. juli 1955 og 2. januar og 22. december 1956 og 17. august 1957 og 26. marts 1958.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 24. mar 2012, 23:56 (CET) |
[[Kategori: Sogne]] | [[Kategori: Sogne]] | ||
Nuværende version fra 13. aug 2019, 13:49
Sognet består af byerne Overby, Østervang, Yderby og Parcelby, og er beliggende på den lange landtange, ca. 23 km lang, der strækker sig som en arm ud i Kattegat, som med sit 50 meter høje fyrtårn dengang mindede de forbipasserende skibe om, at det er farligt at komme for nær land, idet landet fortsætter som et undersøisk rev omtrent 10 km ud i havet.
I slutningen af 1700-tallet begyndte udflytningen af gårde fra de to store byer, Overby og Yderby, som følge af landboreformerne.
Fra Overby blev således Esbjerggård og Drusbjerggård flyttet henholdsvis 1790 og 1794, og fra Yderby blev Brandtoftegård og Søndergård, Sjællands Odde udflyttet i 1790 og 1799. Da J. H. Larsen besøgte Odden i 1830 lå der tilbage i Overby "17 bøndergårde, 17 huse med jord, 3 ditto uden jord", foruden offentlige bygninger og vejrmølle. I Yderby var "17 bøndergårde, 2 boelsteder, 19 huse med jord, 2 ditto uden jord, 1 vejrmølle. Og på Gniben lå 4 huse med jord, og her boede bl.a. 2 lodser.
Kun et enkelt sted, på Yderby Lyng fandt man spor efter vores forfædre fra den ældste stenalder, først midt i 1900-tallet begyndte der at dukke flere og flere ting frem.
Ud mod havet mellem Overby og Yderby ligger havnen, der om sommeren besøges af en mængde lystbåde, og fra havnen blev der i mange år drevet tunfiskeri i Kattegat.
Til den lille Odden kirke i Overby findes en model af Linieskibet Prins Kristian Frederik, som er knyttet til søslaget ved Sjælland Odde den 22. marts 1808, og for at hædre de faldne rejstes her et mindesmærke på Odden kirkegård, hvortil Grundtvig, hvis far var præst på Odden 1766-76, forfattede inskriptionen.
De forskellige bakker på Odden, "Rævehøj bakke", "Kanebjerg bakke" og "Gniben", vidner om, at landet har bestået af adskillige øer, som ved hævningen af jordbunden er blevet forbundet til en landtange. Derfor findes der frugtbare marker side om side med lyngheder og nøgne strandvolde. Mellem Yderby og Gniben findes således store stenlejer, hvorfra Yderby Skærvefabrik fremstillede ral til Statsbanerne og skærver til landevejene. I slutningen af 1800-tallet blev det en større industri, med udgravning, knusning og udskibning af sten.
En gårdejer i Yderby anskaffede en dampmaskine som knuste stenene, og byggede en anløbsbro hvorfra udskibningen fandt sted. Virksomheden voksede, især efter at den omkring 1910 kom på tyske hænder. I de efterfølgende år blev der opført knuseværk og havnemole, der var forbundet med tipvognsspor. Der kom gravemaskine og barakbygninger for indkaldte italienske arbejdere.
Stenene blev på store lægter fragtet til Tyskland, hvor de blav anvendt ved udbygning af Kielerkanalen.
Selv om havnen ved Stenlejerne var relativt stor, og let kunne rumme fem-seks mindre skibe, var den ikke bygget solidt nok, og måtte bestandig udbedres. Da den ikke mere blev anvendt, kom den i forfald, og forsvandt efterhånden, skyllet bort af havet. Fiskerne havde ikke brug for havnen, fordi de allerede i 1908-09 havde fået Odden fiskerihavn (Odden Havn).
Allerede under Christian IV fik Odden sin første skole i Overby, og i 1879 tillige en i Yderby
Fiskerihavnen var udtryk for den almindelige erhvervs- og samfundsudvikling. Den første fiskeriforening var blevet dannet 1887, og andelmejeriet kom til 1892, Brugsforeningen 1893, Odden Forsamlingshus 1891.
Som nævnt blev i 1908-09 Odden Havn, også kaldet "Odden Fiskerihavn", anlagt, men nu bliver den især brugt af fritidssejlere på tur Sjælland rundt.
I 1913 oprettede man på andelsbasis et elektricitetsværk.
1948 den 1. april var skolelægen Lindhardt, Højby.
1955 den 21. juli vedtog sognerådet at belægge 100 meter af Gniben-vejen med Danman-asfalterede skærver.
1956 den 21. december valgtes to nye brandfogeder, forpagter Ernst Christoffersen, Overby, og gårdejer Holger Hansen, Yderby.
1957 den 16. august vedtog sognerådet, at den gennemgående landevej fik navnet "Nørrevej". De hidtidige navne "Østre" og "Vestre" Havnevej, samt Tværvej bevares. Vejen langs med havnen skal hedde Strandvejen, og to nye veje oven for havnebakken opkaldes efter to af søheltene fra linieskibet "Kong Christian" nemlig Willemoesvej og Jessensvej.
Odden var på vej til at blive et moderne samfund.
1966 skete den helt store ændring, da Mols-Linien åbnede færgeruten mellem Sjællands Odde og Ebeltoft den 18. maj. Det fik stor betydning for udviklingen på Odden hvor havnebyen voksede sig større og større.
Sognefoged-institutionen ophørte pr 1.-1.-1974.
Sognerådsformænd:
Peter Emil Petersen sognerådsformand 1918.
Sognerådsformand i en årrække var Peter Hansen, Dybelundgård.
1943 til 1958 lærer Ejvind Andreasen, Yderby.
1958 den 25. marts toldvagtmester J. Anker Larsen, socialdemokratiet.
1962 Peter Eriksen, også kaldet "Færge-Peter".
Befolkningstallet:
1769 = 336 - 1787 = 337 - 1801 = 360 - 1834 = 451 - 1840 = 487 - 1850 = 571 - 1860 = 632 - 1870 = 705 - 1880 = 816 1890 = 831 - 1901 = 897 - 1911 = 1.054 - 1930 = 1.274 - 1966 = 1.227 - 1976 = 1.274 - 1980 = 1.279 - 1985 = 1.287 - 1990 = 1.286 1995 = 1.321 - 2000 = 1.249 - 2005 = 1.379
Kilde:
Odsherred Tidende 6. marts 1948.
Holbæk amt 1933-34 udg. af Amtshistorisk Forening.
Uddrag af: Det yderste Odsherred af Kurt Sørensen, forlaget Klæbel 1982.
Statistikbanken.dk
Dansk Demografisk Database.
Holbæk Amts Venstreblad 20. marts 1954 og 21. juli 1955 og 2. januar og 22. december 1956 og 17. august 1957 og 26. marts 1958.--SOC 24. mar 2012, 23:56 (CET)
