Forskel mellem versioner af "Prajerholm"
SOC (diskussion | bidrag) m |
SOC (diskussion | bidrag) m |
||
| (3 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | Prajerholm, [[Grevinge]], matr. nr. 10b, arealet, som er udstykket fra [[Yselsholm]] er solgt fra. - Gammelt navn: [[Bakkebo]]. | + | Prajerholm, [[Grevinge]], [[Odsherred]], matr. nr. 10b, arealet, som er udstykket fra [[Yselsholm]] er solgt fra. - Gammelt navn: [[Bakkebo]]. |
| − | Ejendommen må være fraskilt gården i 1860-erne til en datter af | + | Ejendommen må være fraskilt gården i 1860-erne til en datter af Kristoffer Nielsen. Hun hed Trine og blev gift med |
| − | 1. Mads Nielsen fra Høve. Derefter fulgte | + | 1. Mads Nielsen fra [[Høve]]. Derefter fulgte |
2. Lars Madsen fra Stenbjerg i [[Asnæs sogn]]. Efter ham kom | 2. Lars Madsen fra Stenbjerg i [[Asnæs sogn]]. Efter ham kom | ||
| − | 3. Lars Peder Larsen, født 1881. Hustruen er fra Plejerup. De solgte i 1948 til | + | 3. Lars Peder Larsen, født 1881. Hustruen er fra [[Plejerup]]. De solgte i 1948 til |
4. Alfred Madsen fra Bornholm, hvis hustru, Kristine, er datter af parc. Fr. Pedersen, [[Grevinge]]. | 4. Alfred Madsen fra Bornholm, hvis hustru, Kristine, er datter af parc. Fr. Pedersen, [[Grevinge]]. | ||
| Linje 19: | Linje 19: | ||
''Her dukker et notat op: Byplanlægning: Jorden frasolgt til byggegrunde ca. 1950, til boligkvarter Lyder Høyersvej.'' | ''Her dukker et notat op: Byplanlægning: Jorden frasolgt til byggegrunde ca. 1950, til boligkvarter Lyder Høyersvej.'' | ||
| − | Bakken kaldes for Kildeås | + | Bakken kaldes for Kildeås. |
| − | En anden forklaring kan være den, at inkvarteringen af Kongens ryttere fra 1694 til 1720 har medført, at bystævnet, der havde sin plads vest for [[Grevinge kirke]], hvor vejene mødes, ikke mere kunne holdes i fred for nysgerrige soldater. Bønderne har da taget denne plads bag ved byen i brug, og soldaterne har på det gamle bystævne opstillet den nuværende træhest, der anvendtes som straffemiddel. | + | En sænkning i marken sydvest for huset kaldes Prajerhullet. |
| + | Det var i sin tid et mosehul, hvor det hed sig, at bønderne samledes, når de vilde forhandle om sager, som ikke alle måtte høre. | ||
| + | En anden forklaring kan være den, at inkvarteringen af Kongens ryttere fra 1694 til 1720 har medført, | ||
| + | at bystævnet, der havde sin plads vest for [[Grevinge kirke]], hvor vejene mødes, ikke mere kunne holdes i fred for nysgerrige soldater. | ||
| + | Bønderne har da taget denne plads bag ved byen i brug, og soldaterne har på det gamle bystævne opstillet den nuværende træhest, | ||
| + | der anvendtes som straffemiddel. | ||
''Kilde: Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 17. jan 2012, 22:02 (CET) - ''Kildehenvisning: Huse, Gårde og Godtfolk i Grevinge sogn af Gustav Jensen.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 23. feb 2012, 15:08 (CET) | ''Kilde: Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 17. jan 2012, 22:02 (CET) - ''Kildehenvisning: Huse, Gårde og Godtfolk i Grevinge sogn af Gustav Jensen.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 23. feb 2012, 15:08 (CET) | ||
Nuværende version fra 28. maj 2015, 16:17
Prajerholm, Grevinge, Odsherred, matr. nr. 10b, arealet, som er udstykket fra Yselsholm er solgt fra. - Gammelt navn: Bakkebo.
Ejendommen må være fraskilt gården i 1860-erne til en datter af Kristoffer Nielsen. Hun hed Trine og blev gift med
1. Mads Nielsen fra Høve. Derefter fulgte
2. Lars Madsen fra Stenbjerg i Asnæs sogn. Efter ham kom
3. Lars Peder Larsen, født 1881. Hustruen er fra Plejerup. De solgte i 1948 til
4. Alfred Madsen fra Bornholm, hvis hustru, Kristine, er datter af parc. Fr. Pedersen, Grevinge.
På et tidspunkt mellem 1910 og 1948 må arealet være frasolgt.
5. 1954 Poul Mortensen, død 1976.
6. 1976 Hans søn, tømrermester Preben Mortensen, født 1916.
Her dukker et notat op: Byplanlægning: Jorden frasolgt til byggegrunde ca. 1950, til boligkvarter Lyder Høyersvej.
Bakken kaldes for Kildeås.
En sænkning i marken sydvest for huset kaldes Prajerhullet. Det var i sin tid et mosehul, hvor det hed sig, at bønderne samledes, når de vilde forhandle om sager, som ikke alle måtte høre. En anden forklaring kan være den, at inkvarteringen af Kongens ryttere fra 1694 til 1720 har medført, at bystævnet, der havde sin plads vest for Grevinge kirke, hvor vejene mødes, ikke mere kunne holdes i fred for nysgerrige soldater. Bønderne har da taget denne plads bag ved byen i brug, og soldaterne har på det gamle bystævne opstillet den nuværende træhest, der anvendtes som straffemiddel.
Kilde: Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen.--SOC 17. jan 2012, 22:02 (CET) - Kildehenvisning: Huse, Gårde og Godtfolk i Grevinge sogn af Gustav Jensen.--SOC 23. feb 2012, 15:08 (CET)
