Forskel mellem versioner af "Asnæs"
SOC (diskussion | bidrag) m |
SOC (diskussion | bidrag) m |
||
Linje 1: | Linje 1: | ||
Asnæs er bygget på et næs der gennemskærer sognet fra Vest til øst, og løber ud i [[Lammefjorden]]. | Asnæs er bygget på et næs der gennemskærer sognet fra Vest til øst, og løber ud i [[Lammefjorden]]. | ||
− | + | Hvor langt tilbage i tiden vi skal for at kunne betegne Asnæs som en landsby, er noget uvist, men da første del af [[Asnæs kirke]] er bygget ca. år 1140, har der vel allered dengang været en lille landsby med en samling fæstegårde og huse. | |
− | 1872 begyndte udtørringen af [[Lammefjorden]], og snart begyndte bortforpagtning og salg af den udtørrede fjordbund, som mange steder viste sig at være særdeles frugtbar, mens andre steder var sandet og stenet. | + | At der endnu længere tilbage i tiden har været en boplads på dette sted, kan bl.a. ses af en hedensk solsten med helleristninger (hjulkors og skåltegn) som antagelig er fundet på stedet og indmuret i kirkens sydvestlige mur. |
+ | |||
+ | Også af de udgravninger, der er foretaget i området, blandt andet ved [[Odsherreds Gymnasium]], kan man se, at der har været beboelse. | ||
+ | |||
+ | Så oprindelig var Asnæs en lille ubetydelig fiskerby ved [[Lammefjorden]] - en arm fra Issefjorden - og [[Asnæs sogn]] strakte sig i vestlig retning helt ind til [[Fårevejle kirke]]. | ||
+ | |||
+ | Før fjorden blev tørlagt, var der en livlig trafik af mindre både. De blev brugt dels til fiskeri, men også til personsejlads. Der var også større sejlskibe, som hørte hjemme i Asnæs. Gårdejer Erik Madsen på [[Næsgården]] havde et fragtsjkib, som bl.a. sejlede kreaturer ud til græsning på øerne for lensbaronen på [[Dragsholm Slot]]. Som en del afbetalingen fik han egetømmer til at bygge gården op med. Han sejlede også en fragtrute til Holbæk to gange om ugen. | ||
+ | |||
+ | 1872 begyndte udtørringen så af [[Lammefjorden]], og snart begyndte bortforpagtning og salg af den udtørrede fjordbund, som mange steder viste sig at være særdeles frugtbar, mens andre steder var sandet og stenet. | ||
Småhjem blev dannet, og denne udtørring førte til, at Asnæs, som andre kystbyer ved [[Lammefjorden]] blev en del udvidet. | Småhjem blev dannet, og denne udtørring førte til, at Asnæs, som andre kystbyer ved [[Lammefjorden]] blev en del udvidet. |
Versionen fra 3. jan 2012, 23:00
Asnæs er bygget på et næs der gennemskærer sognet fra Vest til øst, og løber ud i Lammefjorden.
Hvor langt tilbage i tiden vi skal for at kunne betegne Asnæs som en landsby, er noget uvist, men da første del af Asnæs kirke er bygget ca. år 1140, har der vel allered dengang været en lille landsby med en samling fæstegårde og huse.
At der endnu længere tilbage i tiden har været en boplads på dette sted, kan bl.a. ses af en hedensk solsten med helleristninger (hjulkors og skåltegn) som antagelig er fundet på stedet og indmuret i kirkens sydvestlige mur.
Også af de udgravninger, der er foretaget i området, blandt andet ved Odsherreds Gymnasium, kan man se, at der har været beboelse.
Så oprindelig var Asnæs en lille ubetydelig fiskerby ved Lammefjorden - en arm fra Issefjorden - og Asnæs sogn strakte sig i vestlig retning helt ind til Fårevejle kirke.
Før fjorden blev tørlagt, var der en livlig trafik af mindre både. De blev brugt dels til fiskeri, men også til personsejlads. Der var også større sejlskibe, som hørte hjemme i Asnæs. Gårdejer Erik Madsen på Næsgården havde et fragtsjkib, som bl.a. sejlede kreaturer ud til græsning på øerne for lensbaronen på Dragsholm Slot. Som en del afbetalingen fik han egetømmer til at bygge gården op med. Han sejlede også en fragtrute til Holbæk to gange om ugen.
1872 begyndte udtørringen så af Lammefjorden, og snart begyndte bortforpagtning og salg af den udtørrede fjordbund, som mange steder viste sig at være særdeles frugtbar, mens andre steder var sandet og stenet.
Småhjem blev dannet, og denne udtørring førte til, at Asnæs, som andre kystbyer ved Lammefjorden blev en del udvidet.
Men af endnu større betydning for Asnæs fik Odsherreds Jernbane, der valgte at anlægge Asnæs station, men også brødrene Madsens Maskinfabrik, der på et tidspunkt havde 50 ansatte, fik stor betydning for Asnæs vækst.
Fra at være en lille fiskerby gik Asnæs over til at blive en ret stor stations- og fabriksby i Odsherred.
Før 1899 lignede Asnæs enhver anden by i Odsherred, men med baneanlægget var den en stationsby, og da den ligger centralt mellem Nykøbing Sjælland og Holbæk, blev den krydsningssted for togene, og det førte snart til, at her blev brug for et ordentligt hotel med opholdssted for handelsrejsende, og i foråret 1902 byggedes det overfor stationen, og det var et lille aktieselskab der ejede det med en bestyrer ansat.
Det ene hus efter det andet blev bygget, gader blev anlagt, ligesom den gamle hovedvej ud til Vejlekroen efterhånden tætbebyggedes gennem hele byen.
1930 kan bemærkes Asnæs kirke der ligesom de fleste kirker i Odsherred er bygget i den romanske tid af kampesten. I Asnæs sogn findes Asnæs Kommuneskole, og en skole i Hørve. Asnæs havde på den tid jernbanestation, postekspedition, telegraf- og telefonstation, vandværk, samt flere industrier såsom et større teglværk, maskinfabrik, kartoffeltørreri, cementvarefabrik m.m. Foruden Asnæs Sogns Sparekasse fandtes der også en afdelig af Den Sjællandske Bondestands Sparekasse.
Asnæs var i gang med en rigtig stor udvikling.
Kildehenvisning: Sjællandske byer og deres mænd udg. på National-Forlaget 1918.--SOC 5. nov 2011, 15:25 (CET)
Kildehenvisning: Holbæk amt 1933-34 udg. af Amtshistorisk Forening.--SOC 5. nov 2011, 19:36 (CET)