Forskel mellem versioner af "Asmindrup kirke"

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
 
(36 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 4: Linje 4:
 
Asmindrup kirke er bygget af kampesten antagelig i Valdemarstiden.
 
Asmindrup kirke er bygget af kampesten antagelig i Valdemarstiden.
  
Det gamle tårn blev ombygget omkring 1820.  
+
I sydsiden af Asmindrup kirkes tårn er indmuret en plade, der fortæller, at tårnet er opført 1827 under Frederik den 6. Nogen dato findes ikke, men det menes, at det var omkring denne tid tårnet blev taget i brug.
  
Granitdøbefonden stammer fra kirkens ældste tid.  
+
Kirkens skib og det gamle tårn stammer fra det 13. århundrede under Erik Glipping. Koret er bygget til senere. Sidst i 1700-tallet var tårnet blev så brøstfældigt, at det begyndte at falde ned.
 +
 
 +
I 1817-18 tog man fat på at rive det helt ned for at erstatte det med et andet. Men opførelsen af det nye tårn varede altså det meste af en halv snes år, så det kunne først tages i brug i 1827.
 +
 
 +
Mens der ikke var noget tårn, hang kirkeklokken i et stativ på kirkegården.
 +
 
 +
Kirken havde på det tidspunkt kun en klokke. det var den store, der bærer årstallet 1460. Den lille anskaffedes i 1827 da tårnet var færdigt.[[Fil:J F Biring.jpg|150px|thumb|right|1867-1890.]]
 +
 
 +
Granitdøbefonden stammer fra kirkens ældste tid. Den har ifølge gamle beretninger stået i tårnet fra de ældste tider, men da tårnet begyndte at falde sammen, blev den flyttet op i koret. 1827 flyttedes den atter tilbage til det nye tårn, hvor den stod til 1858, da man påny flyttede den op i koret.
  
 
Prædikestolen er fra 1584.
 
Prædikestolen er fra 1584.
Linje 16: Linje 24:
 
I 1882 fandt man en del kalkmalerier fra midten af det 15. århundrede. De forestiller Adams og Evas skabelse og Frelserens historie (den gamle og den nye Adam). De var destoværre så medtagne, at de næppe kunne restaureres, og man måtte atter overkalke dem.
 
I 1882 fandt man en del kalkmalerier fra midten af det 15. århundrede. De forestiller Adams og Evas skabelse og Frelserens historie (den gamle og den nye Adam). De var destoværre så medtagne, at de næppe kunne restaureres, og man måtte atter overkalke dem.
  
En af klokkerne er fra 1827 (se Nyrop).
+
I årene 1856-58 gennemgik kirken en større reparation. Der blev anskaffet nye kirkestole, alteret blev udvidet, og den smukke alterstol fra 1584 blev repareret.
 +
 
 +
Under "Julestormen 1902" (se: [[Oversvømmelsen 1902]]) slog den ellers så solide kirke revner over lydhullerne, så der var fare for den skulle styrte sammen. Der blev derfor anbragt stærke ankre i tårnet, og siden har kirken modstået alle storme.
 +
 
 +
Ligkapellet blev opført 1906, men var så skrøbeligt, at det midt i 1940-erne blev revet ned, og der blev bygget et nyt.
 +
 
 +
1919 udvidedes kirkegården mod nord ved køb af et stykke af skolelodden, og 1949 blev den udvidet mod vest, så der var den gamle kirkegård, den nordre og den vestre.
  
 
Kirken har 160 siddepladser.
 
Kirken har 160 siddepladser.
  
Der er en kappelanbolig i Asmindrup, bygget 1922.
+
Der er en kapellanbolig i Asmindrup, bygget 1922.
 +
 
 +
Kirkeskibet er et fuldskib "Exelsior". Bygget af fisker [[Albert Jensen, Kildehusene]], givet af ham og andre fiskere S.st. Ophængt
 +
1924.
 +
 
 +
Først i 1930-erne blev der bygget et sakristi på nordsiden af kirken. [[Fil:Asmindrup kirkes interiør 1937.jpg|400px|thumb|right|I kirken blev indlagt elektrisk varme i 1936, og på den gamle varmeovns plads blev opstillet nye bænke. – Fotograf: Søren Bay.]]
  
 +
1930-1948 var Knud Aarup præst i kirken, og det var under ham embedet blev ophøjet fra kaldskappellani til residerende kapellani.
  
Kirkeskibet er et fuldskib "Exelsior". Bygget af fisker Albert Jensen, [[Kildehusene]], givet af ham og andre fiskere S.st. Ophængt
+
1947 den 28. september var kirkegårdsudvidelsen - der havde stået på et par år - endelig tilendebragt og blev indviet ved en højtidelighed. Udvidelsen er planlagt af havearkitekt Tholle, og arbejdet er udført af anlægsgartner Thv. Andersen, Lyngbyvej, København. Det betyder at kirkegårdens areal er udvidet med en tredjedel.  
1924.
 
  
 
1955/56 etableredes urnekirkegården.
 
1955/56 etableredes urnekirkegården.
Linje 34: Linje 53:
  
  
'''Sognepræster i Asmindrup og Vig kirker:'''
+
'''Sognepræster og kapellaner i Asmindrup og Vig kirker:'''
  
1566 Rasmus...?[[Fil:Asmindrup kirkes interiør 1937.jpg|400px|thumb|right|I kirken blev indlagt elektrisk varme i 1936, og på den gamle varmeovns plads blev opstillet nye bænke. – Fotograf: Søren Bay.]]
+
1566 Rasmus...?
  
 
15... Jacob...?
 
15... Jacob...?
Linje 48: Linje 67:
 
1653 Anders Jensen Bjørn
 
1653 Anders Jensen Bjørn
  
1654 Hans Rasmussen Havrebjerg
+
1654 Hans Rasmussen Havrebjerg[[Fil:Jørgen Victor Bloch.jpg|200px|thumb|right|Jørgen Victor Bloch. - Foto: Johannes Petersen, Kbh.]]
  
 
1669 Morten Holgersen Fuglede
 
1669 Morten Holgersen Fuglede
Linje 78: Linje 97:
 
1891 [[Johan Julius Valdemar Prytz]].
 
1891 [[Johan Julius Valdemar Prytz]].
  
1917 [[Jørgen R. Vig]].
+
1910-1914 [[O. E. L. Christiansen]].
 +
 
 +
1914-1919 [[Christoffer Carl P. Dragsdahl]].
 +
 
 +
1917 [[Jørgen R. Vig]], kaldskapellan.
 +
 
 +
1919-1922 [[Christen Landbo]].
 +
 
 +
1923 N. C. Møgelvang Nielsen. 1946 den 27. juni udgav han en bog, som rettede et skarpt angreb på et par biskopper, og blev suspenderet og stillet for en provsteret.
 +
 
 +
1925-30 pastor Emil Sørensen, der kom til Jyderup kirke.
 +
 
 +
1930-1948 [[Knud Årup]], født 1901, blev præst i Kerte. Det var under ham embedet blev ophøjet fra kaldskappellani til residerende kapellani.
  
 
1939 [[Christian Petersen, provst]].
 
1939 [[Christian Petersen, provst]].
  
1939 til 1964 [[Finn Fosdal]].
+
1948 den 14. november kl. 10, [[Edvard Lyse]], residerende kapellan i Vig-Asmindrup kirker til 1. januar 1952.
 +
 
 +
1952 i januar til juni 1959 [[Johannes Tast]].
  
1951 i januar til juni 1959 [[Johannes Tast]].
+
1951 den 1. december er J. C. H. Tast beskikket som kapellan for Vig og Nr. Asmindrup kirker. Han var hjælpepræst ved den danske menighed i Sønderborg.
  
1959 Finn Fosdal den 8. oktober, blev indsat af [[Christian Petersen, provst]]. Finn Fosdal kommer fra Frederiksberg.
+
1959 [[Finn Fosdal]] den 8. oktober, blev indsat af [[Christian Petersen, provst]]. Finn Fosdal kommer fra Frederiksberg.
  
 
1964 [[Preben Thomsen]], "Digterpræsten", indsat den 15. november af [[Christian Petersen, provst]]
 
1964 [[Preben Thomsen]], "Digterpræsten", indsat den 15. november af [[Christian Petersen, provst]]
Linje 101: Linje 134:
  
 
1983 den 23. januar indsattes [[Henning Frederik Hansen]] som ny sognepræst af provst [[Peder Aage Bjergager]], [[Egebjerg]].[[Fil:Alterkalk Asmindrup kirke.jpg|200px|thumb|right|Alterkalk benyttet i Nr. Asmindrup kirke indtil 1832.<br>Kan ses på Nationalmuseet.<br>Fotograf: Ukendt.]]
 
1983 den 23. januar indsattes [[Henning Frederik Hansen]] som ny sognepræst af provst [[Peder Aage Bjergager]], [[Egebjerg]].[[Fil:Alterkalk Asmindrup kirke.jpg|200px|thumb|right|Alterkalk benyttet i Nr. Asmindrup kirke indtil 1832.<br>Kan ses på Nationalmuseet.<br>Fotograf: Ukendt.]]
 
 
'''Kapellaner i Asmindrup:'''
 
 
1923 N. C. M. Nielsen.
 
 
1931 Knud Aarup, født 1901, blev præst i kerte.
 
 
1948 [[Edvard Lyse]] residerende kapellan i Vig-Asmindrup kirker til 1951.
 
 
1951 den 1. december er J. C. H. Tast beskikket som kapellan for Vig og nr. Asmindrup kirker. Han var hjælpepræst ved den danske menighed i Sønderborg.
 
  
  
Linje 121: Linje 143:
 
'''Ringer og Gravere:'''
 
'''Ringer og Gravere:'''
  
1934 Viggo Hansen, der er født 1892, og efter giftemålet med Ingeborg, der er født 12. august 1894, arbejdede forskellige steder ved landbruget til 1934. - Viggo Hansen døde 17. juni 1961.
+
1934 [[Viggo Hansen, Nr. Asmindrup]].
  
 
Indtil 1. april 1956 Johs Hansen.
 
Indtil 1. april 1956 Johs Hansen.
Linje 128: Linje 150:
  
 
1980 den 1. marts Carsten Sørensen.
 
1980 den 1. marts Carsten Sørensen.
 +
 +
 +
'''Medlemmer af det første menighedsråd:'''
 +
 +
Bodil Lind gift med gårdejer [[Morten Lind]], [[Brændt]].
  
  
Linje 134: Linje 161:
  
  
 +
''Kilder:''
 +
 +
''Odsherred Tidende 20. september 1947 og 11. november 1948.''
 +
 +
''Danske Kirker og præstegårde bind 1.''
 +
 +
''Kirkeskib kilde: Trundholm lokalhistorisk Forening blad nr. 2 - 2000.''
 +
 +
''Holbæk Amts Venstreblad 12. februar 1952 og 9. august 1954 og 4. november 1955 og 3. februar 1956 og 4. september og 10. oktober og 1959 og 19. juni og 23. december under "Smånyt" 1961 og 16. november 1964 og 27. december 1968 og 8. marts 1980 og 5. marts 1981 og 6. maj 1982 og 24. januar 1983. - Odsherred Tidende 27. juni 1946.''
  
''Kilder: Danske Kirker og præstegårde bind 1. - Kirkeskib kilde: Trundholm lokalhistorisk Forening blad nr. 2 - 2000. - Holbæk Amts Venstreblad 9. august 1954 og 4. november 1955 og 3. februar 1956 og 4. september og 10. oktober og 1959 og 19. juni og 23. december under "Smånyt" 1961 og 16. november 1964 og 27. december 1968 og 8. marts 1980 og 5. marts 1981 og 6. maj 1982 og 24. januar 1983. - "Det stod i" Holbæk Amts Venstreblad 7. december 1976.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 22. sep 2011, 18:27 (CEST)
+
''"Det stod i" Holbæk Amts Venstreblad 7. december 1976.'' - --[[Bruger:SOC|SOC]] 22. sep 2011, 18:27 (CEST)
  
 
[[Kategori: Kirker]]
 
[[Kategori: Kirker]]

Nuværende version fra 21. okt 2019, 13:43

Nr. Asmindrup kirke 1920, beliggende Asmindrupvej 47, Nr. Asmindrup. Billedet er fra et historisk sognekort over Nr. Asmindrup. Fotograf: Ukendt.

Nr. Asmindrup kirke, Asmindrupvej 47, Nr. Asmindrup, Odsherred.

Asmindrup kirke er bygget af kampesten antagelig i Valdemarstiden.

I sydsiden af Asmindrup kirkes tårn er indmuret en plade, der fortæller, at tårnet er opført 1827 under Frederik den 6. Nogen dato findes ikke, men det menes, at det var omkring denne tid tårnet blev taget i brug.

Kirkens skib og det gamle tårn stammer fra det 13. århundrede under Erik Glipping. Koret er bygget til senere. Sidst i 1700-tallet var tårnet blev så brøstfældigt, at det begyndte at falde ned.

I 1817-18 tog man fat på at rive det helt ned for at erstatte det med et andet. Men opførelsen af det nye tårn varede altså det meste af en halv snes år, så det kunne først tages i brug i 1827.

Mens der ikke var noget tårn, hang kirkeklokken i et stativ på kirkegården.

Kirken havde på det tidspunkt kun en klokke. det var den store, der bærer årstallet 1460. Den lille anskaffedes i 1827 da tårnet var færdigt.
1867-1890.

Granitdøbefonden stammer fra kirkens ældste tid. Den har ifølge gamle beretninger stået i tårnet fra de ældste tider, men da tårnet begyndte at falde sammen, blev den flyttet op i koret. 1827 flyttedes den atter tilbage til det nye tårn, hvor den stod til 1858, da man påny flyttede den op i koret.

Prædikestolen er fra 1584.

I tårnrummet hænger den gamle altertavle fra ca. 1450. Den forestiller Herodes Gæstebud, Salomes dans og Johannes Døberens henrettelse.

Den nye altertavle fra omkring 1870 er et opstandelsesbillede med indskriften: "Hasn er ikke her, han er opstanden".

I 1882 fandt man en del kalkmalerier fra midten af det 15. århundrede. De forestiller Adams og Evas skabelse og Frelserens historie (den gamle og den nye Adam). De var destoværre så medtagne, at de næppe kunne restaureres, og man måtte atter overkalke dem.

I årene 1856-58 gennemgik kirken en større reparation. Der blev anskaffet nye kirkestole, alteret blev udvidet, og den smukke alterstol fra 1584 blev repareret.

Under "Julestormen 1902" (se: Oversvømmelsen 1902) slog den ellers så solide kirke revner over lydhullerne, så der var fare for den skulle styrte sammen. Der blev derfor anbragt stærke ankre i tårnet, og siden har kirken modstået alle storme.

Ligkapellet blev opført 1906, men var så skrøbeligt, at det midt i 1940-erne blev revet ned, og der blev bygget et nyt.

1919 udvidedes kirkegården mod nord ved køb af et stykke af skolelodden, og 1949 blev den udvidet mod vest, så der var den gamle kirkegård, den nordre og den vestre.

Kirken har 160 siddepladser.

Der er en kapellanbolig i Asmindrup, bygget 1922.

Kirkeskibet er et fuldskib "Exelsior". Bygget af fisker Albert Jensen, Kildehusene, givet af ham og andre fiskere S.st. Ophængt 1924.

Først i 1930-erne blev der bygget et sakristi på nordsiden af kirken.
I kirken blev indlagt elektrisk varme i 1936, og på den gamle varmeovns plads blev opstillet nye bænke. – Fotograf: Søren Bay.

1930-1948 var Knud Aarup præst i kirken, og det var under ham embedet blev ophøjet fra kaldskappellani til residerende kapellani.

1947 den 28. september var kirkegårdsudvidelsen - der havde stået på et par år - endelig tilendebragt og blev indviet ved en højtidelighed. Udvidelsen er planlagt af havearkitekt Tholle, og arbejdet er udført af anlægsgartner Thv. Andersen, Lyngbyvej, København. Det betyder at kirkegårdens areal er udvidet med en tredjedel.

1955/56 etableredes urnekirkegården.

1956 den 3. februar forhøjede Asmindrup Menighedsråd lønnen for en ringer og graver med 1.000,00 kr., så den faste løn bliver 4.300,00 kr.


Se også: Vig Kirke.


Sognepræster og kapellaner i Asmindrup og Vig kirker:

1566 Rasmus...?

15... Jacob...?

15... Mikkel Christiansen

1584 Hans Pedersen Wiig

1618 Hans Hansen Wiig

1653 Anders Jensen Bjørn

1654 Hans Rasmussen Havrebjerg
Jørgen Victor Bloch. - Foto: Johannes Petersen, Kbh.

1669 Morten Holgersen Fuglede

1674 Roald Nielsen

1694 Albert Nielsen Chystalsin

1702 Jesper Sørensen Holm

1724 Svend Caspersen Schiwe

1753 Hans Jørgen Christensen Garde

1787 Peder Schwane Nielsen Bang.
Provst Christian Petersen, sognepræst i 1940-erne.

1792 Hans Bech.

1819 Hans Georg Reinsholm.

1832 Niels Gjølbye.

1843 Johan Frederik Biering.

1868 Jørgen Victor Bloch.

1881 Frederik Olfert Jungersen.

1891 Johan Julius Valdemar Prytz.

1910-1914 O. E. L. Christiansen.

1914-1919 Christoffer Carl P. Dragsdahl.

1917 Jørgen R. Vig, kaldskapellan.

1919-1922 Christen Landbo.

1923 N. C. Møgelvang Nielsen. 1946 den 27. juni udgav han en bog, som rettede et skarpt angreb på et par biskopper, og blev suspenderet og stillet for en provsteret.

1925-30 pastor Emil Sørensen, der kom til Jyderup kirke.

1930-1948 Knud Årup, født 1901, blev præst i Kerte. Det var under ham embedet blev ophøjet fra kaldskappellani til residerende kapellani.

1939 Christian Petersen, provst.

1948 den 14. november kl. 10, Edvard Lyse, residerende kapellan i Vig-Asmindrup kirker til 1. januar 1952.

1952 i januar til juni 1959 Johannes Tast.

1951 den 1. december er J. C. H. Tast beskikket som kapellan for Vig og Nr. Asmindrup kirker. Han var hjælpepræst ved den danske menighed i Sønderborg.

1959 Finn Fosdal den 8. oktober, blev indsat af Christian Petersen, provst. Finn Fosdal kommer fra Frederiksberg.

1964 Preben Thomsen, "Digterpræsten", indsat den 15. november af Christian Petersen, provst

1968 den 27. december holdt Preben Thomsen, kaldet "Digterpræsten", afskedsprædiken i kirken kl. 10.00.

1968 til 1982 - i 14 år - havde kirken ikke sin egen præst, men måtte klare sig med præsterne fra Vig og omegns kirker.

1970 Niels Årup.

1974 til 1981 Claus Kaas Johansen.

1982 den 6. maj kunne menighedsrådsformanden, Eggert Lind, meddele, at kirkeministeriet nu havde meddelt, at Asmindrup kirke kunne ansætte sin egen præst igen - som altså også skulle fungere i Vig efter behov.

1983 den 23. januar indsattes Henning Frederik Hansen som ny sognepræst af provst Peder Aage Bjergager, Egebjerg.
Alterkalk benyttet i Nr. Asmindrup kirke indtil 1832.
Kan ses på Nationalmuseet.
Fotograf: Ukendt.


Organister:

1954 lærerinde Karen Ingeborg Jensen-Nybjerg, Lumsås.


Ringer og Gravere:

1934 Viggo Hansen, Nr. Asmindrup.

Indtil 1. april 1956 Johs Hansen.

1956 den 1. april til 1. marts 1980 Johannes Poulsen.

1980 den 1. marts Carsten Sørensen.


Medlemmer af det første menighedsråd:

Bodil Lind gift med gårdejer Morten Lind, Brændt.


Nr. Asmindrup Kirke en tidlig forårsdag i marts anno 2009, som er opført i begyndelsen eller midten af 1100-tallet og muligvis den ældste stenkirke i Odsherred. I sin grundform er den bygget af "kvaddersten", der er kampesten, som er hugget i firkantede blokke. Murene er kassemure, altså to murede vægge med ca. en meters mellemrum, som så er fyldt op med utilhugne sten. Og for ca. hver meter er dette fyld overhældt med et tykt lag kalk som bindemiddel. Der er i løbet af kirkens knap 900 års levetid blevet bygget til og pyntet på den adskillige gange. - Fotograf: Niels Sørensen, Arkivmedarbejder.


Kilder:

Odsherred Tidende 20. september 1947 og 11. november 1948.

Danske Kirker og præstegårde bind 1.

Kirkeskib kilde: Trundholm lokalhistorisk Forening blad nr. 2 - 2000.

Holbæk Amts Venstreblad 12. februar 1952 og 9. august 1954 og 4. november 1955 og 3. februar 1956 og 4. september og 10. oktober og 1959 og 19. juni og 23. december under "Smånyt" 1961 og 16. november 1964 og 27. december 1968 og 8. marts 1980 og 5. marts 1981 og 6. maj 1982 og 24. januar 1983. - Odsherred Tidende 27. juni 1946.

"Det stod i" Holbæk Amts Venstreblad 7. december 1976. - --SOC 22. sep 2011, 18:27 (CEST)