Forskel mellem versioner af "Hølkerup"
SOC (diskussion | bidrag) m |
SOC (diskussion | bidrag) |
||
| (2 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 15: | Linje 15: | ||
1777 blev jordene ligedelt mellem 13 gårde. Efter staten havde taget jord fra til beplantning af [[Kongsøre skov]] og [[Stokkebjerg Skov]], blev udflytningen af gårdene gjort endeligt. | 1777 blev jordene ligedelt mellem 13 gårde. Efter staten havde taget jord fra til beplantning af [[Kongsøre skov]] og [[Stokkebjerg Skov]], blev udflytningen af gårdene gjort endeligt. | ||
| − | Af de 13 gårde blev 7 flyttet ud, og det var på [[Sandskredsvej]]: Gøgebjerggård, Skovgård, Arrebjerggård (senere Kongsøregård) og Sunnemosegård (sammen med Krageholm, der blev | + | Af de 13 gårde blev 7 flyttet ud, og det var på [[Sandskredsvej]]: Gøgebjerggård, Skovgård, Arrebjerggård (senere Kongsøregård) og Sunnemosegård (sammen med [[Krageholm]], der blev skilt fra. På Stokkebjergvej: Skibshøjgård og Stokkebjerggård. På Grønlandsvej: [[Dalsbakkegård]]. |
De 6 gårde der blev liggende i byen var: [[Nordgård]], [[Toftagergård]], [[Søndergård]], [[Balslevgård]], [[Vestergård]] og [[Oldhøjgård]]. 417 tdr. land var opdyrket. | De 6 gårde der blev liggende i byen var: [[Nordgård]], [[Toftagergård]], [[Søndergård]], [[Balslevgård]], [[Vestergård]] og [[Oldhøjgård]]. 417 tdr. land var opdyrket. | ||
| + | |||
| + | I gammel tid var der en brandsprøjte i Hølkerup, men hvor den var anbragt vides ikke p.t. | ||
1832 lå her 13 bøndergårde, 16 huse hvoraf 3 var uden jord. | 1832 lå her 13 bøndergårde, 16 huse hvoraf 3 var uden jord. | ||
| Linje 30: | Linje 32: | ||
Da han var dreng bestod Hølkerup by stadig af de 6 gårde, en var på 40 tdr. land (ca. 22 ha), og var sognefogedgård, de andre hver på 36 tdr. land. Der var 6 små arbejderboliger, en mølle, et bageri, et forsamlingshus og en smedje. | Da han var dreng bestod Hølkerup by stadig af de 6 gårde, en var på 40 tdr. land (ca. 22 ha), og var sognefogedgård, de andre hver på 36 tdr. land. Der var 6 små arbejderboliger, en mølle, et bageri, et forsamlingshus og en smedje. | ||
| − | Midt i byen lå gadekærret, med de stynede popler langs kanten mod syd. Folk fra gårdene kom om sommeren trækkende med heste og køer for at vande dem i | + | Midt i byen lå gadekærret, med de stynede popler langs kanten mod syd. Folk fra gårdene kom om sommeren trækkende med heste og køer for at vande dem i kæret, og vi drenge fiskede karusser, som vi solgte, og om vinteren når gadekærret var frosset, var det vores legeplads. |
[[Hølkerup Mølle]] findes ikke mere, den er blevet nedlagt, og solgt til privatbolig. | [[Hølkerup Mølle]] findes ikke mere, den er blevet nedlagt, og solgt til privatbolig. | ||
| − | ''Odsherred, en topografisk beskrivelse af dr. J. H. Larsen 1832.'' | + | ''Kilder:'' |
| + | |||
| + | ''Odsherred, en topografisk beskrivelse af dr. J. H. Larsen 1832.'' | ||
| + | |||
| + | ''Historie og fortælling fra Hølkerup og Bråde af Poul Kristiansen 2003.'' | ||
| + | |||
| + | ''Trundholm Lokalhistoriske Forenings blad, nr. 2 - 1989.'' | ||
| + | |||
| + | ''Torben Jensen, Frostrup, 2012.'' | ||
| + | |||
| + | ''Litteratur: Bent Jørgensen, Dansk stednavneleksikon, Øerne øst for Storebælt, Gyldendal 1981 samlet af Christian Larsen i Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad nr. 3 – 1996.'' - --[[Bruger:SOC|SOC]] 17. nov 2012, 00:48 (CET) | ||
[[Kategori: Byer]] | [[Kategori: Byer]] | ||
Nuværende version fra 22. jan 2019, 18:57
Blev i gammel tid kaldt Hylkerup, eller endnu tidligere Hylke thorp.
Hølkerup (Hylkethorp), menes også dannet af det gamle danske ord for en våd eng, hylki, og rup, er altså "udflytterbyen ved den våde eng".
1682 blev der registreret 15 gårde og 4 huse med 336 tdr. land opdyrket.
I en matrikel fra 1688 er jordene delt op i vanger, hvor bl.a. nævnes "Hølkerup Vang", "Saxes Vang", "Schippes Vang", "Espeholms Vang" og "Kongsøre Vang".
I begyndelsen af 1700-tallet bestod Hølkerup af 16 gårde.
I slutningen af 1700-tallet var der 13 gårde tilbage idet 3 gårde ikke kunne klare sig, og endte som "ødegårde". der var 24 hushold med 128 personer.
1777 blev jordene ligedelt mellem 13 gårde. Efter staten havde taget jord fra til beplantning af Kongsøre skov og Stokkebjerg Skov, blev udflytningen af gårdene gjort endeligt.
Af de 13 gårde blev 7 flyttet ud, og det var på Sandskredsvej: Gøgebjerggård, Skovgård, Arrebjerggård (senere Kongsøregård) og Sunnemosegård (sammen med Krageholm, der blev skilt fra. På Stokkebjergvej: Skibshøjgård og Stokkebjerggård. På Grønlandsvej: Dalsbakkegård.
De 6 gårde der blev liggende i byen var: Nordgård, Toftagergård, Søndergård, Balslevgård, Vestergård og Oldhøjgård. 417 tdr. land var opdyrket.
I gammel tid var der en brandsprøjte i Hølkerup, men hvor den var anbragt vides ikke p.t.
1832 lå her 13 bøndergårde, 16 huse hvoraf 3 var uden jord.
Først i 1900-tallet var her både forsamlingshus, 1 mølle, 1 købmand, 1 smed, 1 skomager, 1 bager samt en tømrer, senere også en manufakturforretning.
Om Hølkerups videre udvikling i første halvdel af 1900-tallet fortæller Peder Johannes Kristiansen:
Han er født i "Gadehuset" (eller rettere Gadekærhuset, Brådevej 26, i 1903. 1928 købte han ejendommen på Sandskredsvej 17, hvor han og hans kone boede i 50 år.
Da han var dreng bestod Hølkerup by stadig af de 6 gårde, en var på 40 tdr. land (ca. 22 ha), og var sognefogedgård, de andre hver på 36 tdr. land. Der var 6 små arbejderboliger, en mølle, et bageri, et forsamlingshus og en smedje.
Midt i byen lå gadekærret, med de stynede popler langs kanten mod syd. Folk fra gårdene kom om sommeren trækkende med heste og køer for at vande dem i kæret, og vi drenge fiskede karusser, som vi solgte, og om vinteren når gadekærret var frosset, var det vores legeplads.
Hølkerup Mølle findes ikke mere, den er blevet nedlagt, og solgt til privatbolig.
Kilder:
Odsherred, en topografisk beskrivelse af dr. J. H. Larsen 1832.
Historie og fortælling fra Hølkerup og Bråde af Poul Kristiansen 2003.
Trundholm Lokalhistoriske Forenings blad, nr. 2 - 1989.
Torben Jensen, Frostrup, 2012.
Litteratur: Bent Jørgensen, Dansk stednavneleksikon, Øerne øst for Storebælt, Gyldendal 1981 samlet af Christian Larsen i Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad nr. 3 – 1996. - --SOC 17. nov 2012, 00:48 (CET)
