Kongejagten i Grevinge og Kongsøre skov

Herrestrup, med kongebesøget 1950.
Kong Frederik IX aflægger på vej til jagt i Odsherred et besøg i Herrestrup ved købmandsforretningen, Østergade 1, Herrestrup, matr. nr. 5h, Herrestrup by, Grevinge. Kongen er iført skovrideruniform.
Til venstre for porten (med kasket) Herman Jensen søn af købmand Ferdinand Jensen, Herrestrup.
Med filmkameraet ses fotograf Søren Bay, Asnæs.
Til højre for porten købmandens chauffør Werner Jensen (iført forklæde), Herrestrup.
Foran bilen ses kongen.
Herren med kalot og mørk jakke er gårdejer Svend Olsen - senere ejendomsmægler i Asnæs.
Yderst til højre (m. briller og tørklæde) Grete Olav Nielsen, Atterup.
Fotograf: Poul Rasmussen.

Kongejagten i Grevinge og Kongsøre skov i Odsherred lørdag den 21. oktober 1950.

Kong Frederik ankom til Herrestrup klokken 9, og blev modtaget af et par hundrede mennesker fra Grevinge sogn og længere borte fra for at modtage kongen.

Spejdere fra Asnæs og Grevinge var mødt op med faner.

Ved ankomsten til Herrestrup steg kongen straks ud for at hilse på nogle af de tilstedeværende, deriblandt sognerådsformand Sofus Jensen, som på beboernes vegne bød kongen velkommen.

Kongen spurgte, om Sofus Jensen selv var jæger, og om der var mange ræve på egnen. Da begge spørgsmål blev besvaret bekræftende, sagde kongen, at så burde sognerådsformanden jo havde været med på jagten i dag.

Efter at have vekslet et par bemærkninger med de andre omkringstående, tog kongen videre til Grevinge skov, hilst af et nifoldigt hurraråb, som lederen af spejderkorpsene, centralbestyrer Eli Hansen, Asnæs, udbragte.

Det kongelige selskab bestod som sædvanlig af 11 jægere foruden kongen selv, nemlig major Stjärnværd fra Sverige, hofjægermester, greve Gregers Ahlefeldt, lensgreve Bernsdorff-Gyldensten, oberstløjtnant, grev Brockenhuus-Schack, amtmand Friis Jespersen, kammerherre N. A. Juel, Hverringe, hofjægermester Jens Juel, Pedersgård, grev Moltke Huitfeldt, Glorup, lensgreve Rantazay, Krængerup, kommandørkaptajn Vielbach og hofmarskal, kammerherre Vest.

Ved 9.30-tiden begyndte jagten i Grevinge skov, hvor der blev taget fire såter. Ved en kongejagt er skovridderen og skovfogederne for en gangs skyld sat udenfor som jægere.

Skovridder Bentzen assisterer den kongelige jægermester, skovridder Brüel og de fire skovfogeder dirigerer med Weinrich Petersen som leder, idet skovene begge er i hans distrikt.

Ligesom året før blæste skovfoged Ridorff Hansen signal fra klappekæden, mens kongen havde skovfoged Bang, Lillerød, som hornblæser.

I hver skov var der op imod et halvt hundrede klappere i virksomhed, nemlig foruden skovløberne, skovarbejderne og nogle folk fra egnen tillige en del drenge. Endelig var der også fire unge piger i alderen 14-20 år, som gerne ville have den oplevelse med.

De fleste af såterne lå i de tætteste dele af skovene, og i tilfælde af regnvejr vil klapperne hurtigt blive gennemblødt af den våde underskov.

Lidt før middag var jagten forbi i Grevinge skov, og jagtselskabet kørte derefter til Kongsøre skov, hvor frokosten skulle indtages i "Kongsørehus" hos skovfoged Weinrich Petersen. Denne skulle dog kun stille sine stuer samt borde og stole til rådighed, da kongen selv sørger for frokosten, der var ganske enkel.

Hver deltager får udleveret en lækker pakke smørrebrød. Kongens taffeldækker og en jæger dækker bordet med medbragt service, og til maden serveres en øl og en snaps. derefter følger kaffe med wienerbrød.

Allerede efter en times forløb begav man sig ud i skoven igen.

Jagten sluttede ved 15-tiden og man begav sig hjem til Fredensborg slot, hvor der var middag om aftenen, og hvor også skovridder Bentzen deltog.

Kongejaget gav 35 stk. vildt, og der var flere ræve og rådyr end året før, selvom udbyttet var lidt mindre, men det skyldte udelukkende, at man respekterede fredningen i Odsherred af fasanhønerne i år.

Der blev nedlagt 22 stk. vildt i Grevinge skov og 13 i Kongsøre skov.

Der blev skudt 7 ræve, 9 rådyr, 5 harer, 10 fasanhanner, 1 sneppe og - 3 vildkatte. Disse sidste er man fra skovvæsenets side ikke kede af at have nedlagt, idet de anretter mere skade på fasankyllingerne og harekillinger end f. eks. ræve.

Kongen havde bedre held end i året før, idet han skød en ræv, en fasanhan og en kat om formiddagen. Hvad hans udbytte var om eftermiddagen vides ikke.

Kilde: Uddrag af en større artikel i Holbæk Amts Venstreblad 23. oktober 1950.--SOC 11. sept 2018, 12:59 (CET)