Redningsbaaken

Redningsbaaken, Gniben, Sjællands Rev, Sjællands Odde.

I 1846 da tankerne om et organiseret hjælpearbejde ved Danmarks kyster til gavn for skibbrudne begyndte at dukke op herhjemme, og efterhånden første til det, der blev det danske redningsvæsen, blev der for første gang bevilget penge til opførelse af en "redningsbaake" på Sjællands Rev.

1863 blev den første "træbaake" ombygget, og støbt i beton, samt forsynet med et rigtigt tilflugtsrum for forliste søfolk, der havde reddet sig ind på den tørre del af revet.

Øverst er anbragt et jernhus med tæpper, nødproviant, ferskvand, primuskogeapparat m.m., som en foreløbig håndsrækning til forkomne skibbrudne, der bjerger sig herind, og efter at have sat signal fra tårnets mast, afventer at blive afhentet fra land ved bedring af vejret.

1871 blev det overdraget to pålidelige mænd at holde udkig med "redningsbaaken". Den ene skulle også holde båd for at kunne afhente de ufrivillige gæster i redningstårnet.

1961 besørges denne tjeneste fra Artilleriskolen Sjællands Odde.

Igennem de første 115 år dette tilflugtsrum for skibbrudne har eksisteret, er det ikke så få mennesker, der har søgt ly her.

Det længste ophold havde besætningen fra skonnerten "Georg" af København, der i 1871 forliste på Sjællands Rev, men bjergede sig ind til tårnet, hvorfra de først efter 3 dages ophold kunne afhentes på grund af stormvejr.

Af den i tilflugtsrummet fremlagte journal fremgår det, at også helt herude på det yderste skær, ud til det mest øde og vanskeligt tilgængelige sted, nåede den tyske værnemagt under 2. Verdenskrig 1840-45.

Redningsbåden sorterer 1961 også under Fyr- og Vagervæsenet, mens først Indenrigsministeriet og senere Redningsvæsenet har stået for udkigstjenesten, der som ovenfor nævnt, så foregår fra Artilleriskolen Sjællands Odde.

+

Forfatteren B. Rosenkilde Nielsen fortæller til Holbæk Amts Venstreblad 21. august 1956:

Ude på Sjællands Rev, det farlige og lumske, opstår til tider en hel lille ø, hvor man tørskoet kan gå i land.

Nogle beretter fra meget gammel tid, at der har ligget en gård, der er sunket i vandet - men det tror jeg spilme ikke på siger fhv. fyrpasser Valdemar Madsen, Odden Havn.

Der går også rygter om træbevoksning, men det passer i hvert fald ikke, thi øen synker i havet igen, og som koralrev på Stillehavet, ligger den truende for skibene.

Jeg og min bror, siger Valdemar Madsen, sad engang to døgn derude.

Som fyrpasser måtte Madsen styre sin kutter de 5 kvartmil ud til revet til redningstårnet og til fyrtårnet, der blev opført 1896.

En gang om måneden på alle årets tider foretog Valdemar Madsen inspektion, eller når der var noget galt derude.

Siden 1910 har han reddet nogle og tres skibbrudne fra deres tilflugt til redningstårnet, og ind til Oddens sikre havn.

+

Valdemar Madsen, Yderby, tidligere opsynsmand for baaken og fyrpasser, fortæller til Holbæk Amts Venstreblad 1952 bl.a.:

Den ligger som en ø ude på revet med en lille tør sandbred omkring, når det ikke er højvande eller storm.

Selve båken består af et rundt jerntårn på ca. 4 m i diameter. Det er støbt op med beton i bunden, og desuden er støbt et betonfundament udenom, så der er en afsats, man kan gå på. En trappe fører op til afsatsen, og ovenfor trappen fører en dør ind til baakens indre. Dette er ikke særligt komfortabelt, men for skibbrudne, der er prisgivet havets vrede, er det som at komme i Paradiset at komme indenfor her.

Der er en halv snes tæpper og forskellig proviant, fortrinsvis konserves, og drikkevand. Tidligere har der også været brændevin, men da denne begyndte at blive dyr, kunne beholdningen ikke få lov til at være i fred, så det holdt man op med at lægge derud. Desuden er der en petroleumslampe og en petroleumsovn. Der er i regelen koldt ude i den ensomme jernvilla!

Når der er kommet skibbrudne ombord i baaken, sætter de et flag ud, og så ved man fra land, at der er folk, som skal hentes ind med redningsbåden eller en fiskekutter.

Valdemar Madsen har været redningsbådfører siden 1910 til omkring 1950, og samtidig medopsynsmand sammen med havnefoged N. A. Andersen, hvis bedstefar var den første opsynsmand ved redningsbaaken.

Gennem årene har Valdemar Madsen været med til at redde 56 skibbrudne dels fra skibe og dels fra baaken. Året før han blev opsynsmand, sad han selv og en broder derude et par dage, hvorefter de blev hentet i land af en fisker. De havde været ude i en jolle og blev overrasket af en storm, så de måtte redde sig ind til baaken.

Valdemar Madsen har ikke tal på, hvor mange skibbrudne, der specielt er reddet fra baaken, men det er ikke så få, siger han. Den har haft sin store mission og vil stadig have det. Han husker to mand fra en strandet skonnert, som havde en gris med. Den løb omkring i sandet ved baakens fod da redningsfolkene kom derud. Flere gange har de reddede haft skibshunden med i baaken.

Af de tre sidste redninger fra baaken foregik de to under krigen 1940-45, hvor bl.a. 3 mand og en kvinde fra "Fortunen" af Vejle blev reddet derfra.

Lige efter krigen strandede en lystkutter fra Aarhus på revet, og dens besætning på tre mand reddede sig over i baaken.

Se også: Sjællands Rev.

Se også: Grunde og flak på Gnibens forbjerg.

Se også: Det tragiske forlis oktober 1852.

Kilde: G. Honnens de Lichtenberg i Holbæk Amts Venstreblad 15. april 1952 og 21. august 1956 og 18. august 1961.--SOC 2. jan 2016, 12:23 (CET)