Forskel mellem versioner af "Gundestrup Forskole"

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Linje 1: Linje 1:
[[Fil:Gundestrup Forskole.JPG|250px|thumb|left|Gundestrup Forskole.]][[Fil:Gundestrup Skole ca. 1910.jpg|300px|thumb|right|Gundestrup Skole ca. 1910.<br>Fotograf: Søren Bay, Asnæs.]]
+
[[Fil:Gundestrup Forskole.JPG|400px|thumb|left|Gundestrup Forskole.]][[Fil:Gundestrup Skole ca. 1910.jpg|500px|thumb|right|Gundestrup Skole ca. 1910.<br>Fotograf: Søren Bay, Asnæs.]]
 
Gundestrup Forskole, Nykøbingvej 168, matr. nr. 3k, [[Gundestrup]] by, [[Grevinge sogn]], [[Odsherred]].  
 
Gundestrup Forskole, Nykøbingvej 168, matr. nr. 3k, [[Gundestrup]] by, [[Grevinge sogn]], [[Odsherred]].  
  

Versionen fra 29. jul 2017, 14:23

Gundestrup Forskole.
Gundestrup Skole ca. 1910.
Fotograf: Søren Bay, Asnæs.

Gundestrup Forskole, Nykøbingvej 168, matr. nr. 3k, Gundestrup by, Grevinge sogn, Odsherred.

I 1893 fik Gundestrup sin skole, samtidig med de andre forskoler blev opført, men den blev først forskole 1925, da den nye skole i Gundestrup blev indviet.

Den første lærerinde var frk. Lund, der senere blev gift med lærer Mathorne, Egebjerg.

Derefter kom frk. Kristensen og 1897 frk. Lindahl. Ind imellem havde der været forskellige vikarer. Frk. Lodahl virkede her til 1906, da hun blev forstanderinde på Asylet i Holbæk.

I stedet kom Agnes Cathrine Holm fra 1. juli 1901. Hun faldt godt til iblandt befolkningen, og tog først sin afsked 1938. Hun døde 1944.

Gerda Nielsen var her fra 1938 til 1940.

Bodil Sørensen til 1947.

Da der var følelig mangel på lærerinder, blev embedet omdannet til 2. lærerembede, og Moesgaard jensen, der senere blev lærer i Grevinge, var 2. lærer her fra 1948 til 1950.

Den næste 2. lærer, Peter Norup Nielsen, er fra Jylland. Han har lærereksamen fra K.F.U.M.s Seminarium. Efter Cerntralskolens åbning 1955 blev han ansat som lærer på Centralskolen.


1925 var den nye hovedskole i Gundestrup blevet færdig. Det gamle Herrestrup skoledistrikt var dermed blevet delt i 2 ensartede distrikter.

Den inskription, der indhugget i sten var sat i muren af Kongens Skole, såvel som kongens navnetræk, blev overført til Gundestrup, vel nærmest fordi den daværende lærer valgte denne skole.

Inskriptionen er på latin. Oversat lyder den: "Denne skole og dens lige lod jeg opføre af nyt i de kongeligt forbeholdne dele af Dragsholm Len, Aar 1736 e Cgr."

Og herunder står der:
"Vi Siette Christian, som ved Guds Magt beklæde
Den Fiende Frederichs, vor salig Faders Sæde,
Og villig drage for Guds sande Kirke Sorg,
Den Vi skattere for hvert Kongeriges Borg.
Vi følge hannem i at bygge Skolens Muure
Og ynske, at vor Ære maa deri saa fremtuure,
At under deres Spiir Guds Ord ret læres maa,
At Gud sin Ære kand og Hver Guds Rige faae."

Herman Engbirk var født i Engelstrup 1894. Han dimitteredes 1917 fra Vordingborg Seminarium, var 2. lærer i Asnæs fra 1918 til 1922. Lærer ved Herrestrup Skole til den blev nedlagt, og fortsatte som lærer i Gundestrup til 1927.

Erik Hansen fra Rislev er født 1897. Han dimitteredes 1918 fra Jonstrup Seminarium, og var lærer ved Højby Skole fra 1921. Hustruen, Karen, er også fra Rislev. Hun var elev på Askov Højskole 1922.

Forskolen blev flyttet til den nedlagte hovedskole.

Forskolen blev solgt til Knud Andersen, matr. nr. 3 (1956?).


Se også: Gundestrup Skole.

Se også: Gundestrup Hovedskole.


Kilde: Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen. - Huse, Gårde og Godtfolk i Grevinge sogn af Gustav Jensen. - Lokalarkivet 12. marts 2013--SOC 3. mar 2012, 20:03 (CET)