Forskel mellem versioner af "Nykøbing Sjælland Telefoncentral"
SOC (diskussion | bidrag) m |
SOC (diskussion | bidrag) m |
||
Linje 3: | Linje 3: | ||
Telefonen i [[Nykøbing Sjælland]] blev af Københavns Telefon-Aktieselskab overtaget 1. januar 1896. | Telefonen i [[Nykøbing Sjælland]] blev af Københavns Telefon-Aktieselskab overtaget 1. januar 1896. | ||
− | Den ejedes da af Assistent Skeel i Holbæk. Anlægget bestod af en samtalestation med 3 abonenter; den første var redaktør N. Vallentin | + | Den ejedes da af Assistent Skeel i Holbæk. Anlægget bestod af en samtalestation med 3 abonenter; den første var redaktør N. Vallentin Hansen på [[Nykøbing Avis]]. En ledning gik til Holbæk ad hovedlandevejen over Svinninge. |
+ | |||
+ | C. M. Jacobsen på [[Nykøbing Dagblad]] var nummer 2. Dette nummer bevaredes i mange år på hans trykkeri, det senere [[Central-Trykkeriet]]. | ||
Siden blev der foretaget store forandringer, idet byabonnenterne har fået dobbeltledninger, og der er nedlagt jordkabler i gaderne. | Siden blev der foretaget store forandringer, idet byabonnenterne har fået dobbeltledninger, og der er nedlagt jordkabler i gaderne. |
Versionen fra 25. dec 2013, 20:55
Nykøbing Sjælland Telefoncentral, Algade 48, Nykøbing Sjælland.
Telefonen i Nykøbing Sjælland blev af Københavns Telefon-Aktieselskab overtaget 1. januar 1896.
Den ejedes da af Assistent Skeel i Holbæk. Anlægget bestod af en samtalestation med 3 abonenter; den første var redaktør N. Vallentin Hansen på Nykøbing Avis. En ledning gik til Holbæk ad hovedlandevejen over Svinninge.
C. M. Jacobsen på Nykøbing Dagblad var nummer 2. Dette nummer bevaredes i mange år på hans trykkeri, det senere Central-Trykkeriet.
Siden blev der foretaget store forandringer, idet byabonnenterne har fået dobbeltledninger, og der er nedlagt jordkabler i gaderne.
Centralen var hos daværende bestyrer kroejer Wohlert på Algade.
1913 blev Nykøbing Sjælland selvstændig afdeling med 10 bicentraler, og redaktør N. Vallentin Nielsen valgtes til repræsentant.
1918 er der nu 240 abonnenter, 21 centralledninger, og gennemsnitlig ekspederes 2.600 samtaler dagligt, og der blev dette år indført døgntjeneste.
Ved centralen er som forstanderinde frk. C. Petersen samt 6 telefonistinder.
1919 købte KTAS ejendommen på Grundtvigsvej.
1952 købte KTAS et areal i Præstevænget, og i 1954 stod en bærefrekvensstation klar.
1964 i oktober begyndte arbejdet med en tilbygning af en etage, som stod færdig 1965.
1969 var forstanderen fru Ellen Nielsen, der var kommet fra telefoncentralen i Holbæk.
1969 den 29. april om aftenen kl. 21.00 blev centralen fuldautomatisk.
+
1970 den 30. juni blev Rørvig Telefoncentral - Isøre fuldautomatisk, og skiftede navn til Rørvig
+
1896 var der 120 abonnenter. - 1920 var der 320 abonnenter. - 1938 var der 600 abonnenter. - 1950 var der 900 abonnenter. - 1960 var der 1.100 abonnenter. - 1969 ved fuldautomatiseringen var der 1.400 abonnenter.
Sjællandske byer og deres mænd udg. af National-Forlaget 1918. - Holbæk Amts Venstreblad 29. april 1969.--SOC 30. okt 2011, 11:42 (CET)