Artilleriskolen Sjællands Odde

Postkort ca. 1954 med Artilleriskolen som motiv. - Fotograf: Søren Bay, Asnæs.

Artilleriskolen Sjællands Odde, ASO, Søværnets Våbenkursus, Gnibenvej 55, Sjællands Odde.

Da militæret efter 2. Verdenskrig oprettede en skydeskole på Gniben, vakte det stor lokal modstand.

Efter krigen indrettede modstandsbevægelsen kortvarigt en officersskole på Gniben. dens første opgave var at rydde op i barakkerne efter tyske flygtninge.

Omrødet som tyskerne kontrollerede under besættelsen, blev herefter overtaget af militæret. Forsvarsministeriet forhandlede med lodsejere, fiskere og turistforeningen om at oprette en luftværnsskydeskole.

1949 opfordrede et enigt Odden Sogneråd militæret til at forlade Gniben. Odden Fiskeriforening protesterede også imod en skydeskole. Fiskerne indkaldte i foråret 1950 til et protestmøde, og fiskerne fik opbakning fra andre fiskeriforeninger omkring Kattegat. Der var også stor usikkerhed om, hvor meget af Gnibens landbrugsjord marinen havdee brug for. Flere grundejerforeninger var bange for, at de ville miste baderetten.

Kommandørkaptajn Pontoppidan forsvarede placeringen af skydeskolen: Det er meget svært at finde et velegnet sted, og Sjællands Odde giver idelle forhold. Man kan skyde i tre retninger, og man er på Sjælland, udtalte bkommandørkaptajnen, som lovede, at man ikke ville henere fiskerne.

Hvis de en dag ønsker at fiske på den ene side af Odden, så skyder vi til den anden side, fortalte Pontoppidan, som forsikrede, at turisterne fortsat kunne komme helt ud på Gniben.

I 1951 besøgte forsvarsminister Harald Petersen (V) Gniben. Anlægget blev indviet senere samme år.

Men det var ikke en festdag i Odsherred. Militæert inddrog 30 tdr. land til skolen, og et omfattende kasernebyggeri blev indledt.

To familier måtte forlade deres hjem for at give plads til militæret. For den ene, Niels P. Jensen, var det ekstra trist. Tyskerne havde beslaglagt hans fødehjem fire år undfer besættelsen, og nu gjorde det danske militær det samme.

I begyndelsen af 1952 blev Odden Sogneråd uenig med militæret om hvem, der skulle betale for vedligeholdelsen af vejen til Gniben.

Flere naboer følte sig i de følgende år generet af droner fra skolen.

I 1957 indgik man et forlig, hvorefter forsvarsministeriet eksproprierede fire sommerhuse.

1957 til 1969 var chefen kommandørkaptajn P. Jacobsen.

1970 den 1. januar har ASO skiftet navn til "Marinestation Sjællands Odde", da der trådte en ny lov i kraft om forsvarets ordning.

1970 blev ny chef for marinestationen orlogskaptajn B. G. Larsen. På de små tre år han var chef, er elevantallet steget fra 1.500 til 3.000 om året.

1972 den 9. august blev ny chef for marinestationen igen kommandørkaptajn P. Jacobsen. Siden sin cheftid på marinestationen har han været næstkommanderende på søværnets eksercerskole i Auderød, har sejlet som chef for inspektionsskibet ”Ingolf” på Grønland, og har de sidste 5 år været chef for søværnets sergent- og reserveofficersskole i Frederikshavn.

2011:

Øverstkommanderende: Kommandørkaptajn Steen Kobberø-Hansen.

Næstkommanderende: Orlogskaptajn Peter Drost.

Maskinchef 1954-1974 Jens Møller Hansen.

Grundlagt 1951, i 1953 omdannet til skydelejr.

VBK er søværnets kompetencecenter for våbenanvendelse. Den primære opgave er uddannelses- og øvelsesvirksomhed.

57 er ansat indenfor det militære system: 6 officerer, 1 ingeniør, 3 chefsergenter, 10 seniorsergenter, 7 oversergenter, 2 sergenter, 23 konstabler og 5 cevile.

14 er ansat inden for køkken, rengøring og kantine.

Omsætning: 27,8 mio. kr. (2011), 30,1 mio. kr. (2009).

Antal kursister: 215 (2008) - 190 (2011).

Kilde: Søværnets Våbenkursus.

Kildehenvisning: Holbæk Amts Venstreblad 5. september 1970 og 8. august 1972. - Nordvestnyt, 21. marts 2012.--SOC 21. mar 2012, 19:12 (CET)