Egebjerg kirke

Egebjerg kirke 2012. - Foto: SOC.

Egebjerg kirke, der oprindelig indviedes til Sct. Laurentius, er bygget af kampesten, antagelig på Valdemar den Stores tid omkring år 1200.

Det kraftige monumentale tårn er fra år 1400. Det er ligesom våbenhuset, kapellet og sakristiet bygget af munkesten.

Døbefonden, der antagelig er kirkens oprindelige, er af granit.

Altertavlen, der er fra 1648, er meget værdifuld. Den bærer adelsvåben for slægten Urne og Lindenow. Prædikestolen er fra samme tid. På lydhimlen ses Frederik IIIs og Chr. Vs navnetræk. Både alterstol og prædikestol er skåret af Lorens Jørgensen.

Degnestolen stammer fra reformationstiden. Nogle gamle stolegavle er fra Chr. IVs tid. Et par af dem bærer årstallet 1500.

Kirken har ufremkaldte kalkmalerier.

Den ene klokke bærer årstallet 1601 (storklokken), mens den lille klokke er fra 1550.

I kirken findes et Epitafium over Morten Boesen.

Hofman skriver om kirken: Af to gamle Documenter 1400 sees, at Dronning Margrethe I. afhændede Egebierg-sogn (Egebjerg sogn) til Esrum-Kloster, som en Sjæle-Gave, at der for Hende og Familie skulle holdes Siæle-Messe i bemeldte Kloster (citat slut).

Grundtvigs fader, Johan Grundtvig, var kapellan i Egebjerg kirke fra 1758 til 1762.

Sognepræster i Egebjerg kirke:

15... Peder Wiig.

1578 Jens Plov.

1595 Alexander Otzingius.

1610 Jens Hvid.

1620 Hr. Oluf.

1621 Mads Hansen Wiig.

1669 Antonius Hogendorph.

.... Jørgen Sørensen fra Slagelse til 1682.

1684 Andreas Chrystalsin (dør 1729].

1730 Jens Dorscheus.

1736 Jens Holgersen Arctander 1736-61 - han blev provst 1754.

1762 Thomas Møller.

1767 Otto Didrich Blechingberg.

1774 Andreas Johan Rehling.

1786 Olaus Jacobides Huulegaard.

1794 Niels Walther.

1817 Peter Dastrup.

1848 Jacob Albert Sadolin Danæus.

1864 Christen Wolf.

1875 Frederik Alexander Lassen.

1883 Johan Johannes Ludvig Schierner.

1888 Christian Ole Stephan Spleis.

1902 Morten Lund.

1922 Christen Landbo.

1955 - 1987 Peder Aage Bjergager.

Kapellaner ved kirken:

1760-1761 Johan Grundtvig.

Organister:

Alfred Olaf Jensen fra 1927, førstelærer ved Bråde Skole.

Kildehenvisning: Danske Kirker og præstegårde bind 1--SOC 23. sep 2011, 07:36 (CEST)

Egebjergs præstehistorie i det 17. århundrede er temmelig broget:

Præsten Mads Hansen Wiig (1620-71) blev 1645 overfaldet i kirken af en mand, Peder Ope. Senere blev pastor Wiig fængslet af svenskerne og sad som fange på Kronborg. På sine gamle dage levede han i yderste armod; der var grundet mistanke om, at han blev forgivet af sin svigersøn og efterfølger i embedet, Antonius Hogendorph.

Hogendorph blev afsat i 1670 og døde i stor fattigdom 14 år senere. Han havde rejst rundt i de fleste europæiske lande, døjet 6 års slaveri i Tunis og Algier, og da han kom hjem, forlovede han sig med hr. Wiigs steddatter; Wiig overlod ham præstegården, men de blev ikke gift; hun døde pludselig "efterladende et dødt pigebarn i et lille skrin". Hogendorph blev afsat, han var "i det hele en skændsel for standen".

Hans efterfølger, Jørgen Sørensen, Slagelse, blev 1682 dømt fra embedet for beskyldninger mod Hogendorph, som han ikke kunne bevise, og også han døde i dyb armod.

Derefter indtrådte der normale forhold.

Den højtagtede pietistiske provst Jens Holgersen Arctander var sognepræst i Egebjerg 1736-61.

I 1760-66 var Grundtvigs fader, Johan Grundtvig, kapellan her. Han blev gift med en datter af kommerceråd Niels Bang, Egebjerggård, senere Anneberggård, en anden datter blev gift med Henrik Steffens.

Provst Rehling, der blev sognepræst 1774, byggede den statelige præstegård.

Senere præster oparbejdede et levende og selvstændigt grundtvigst liv, således pastor Spleis og pastor Morten Lund.

Pastor Spleis var af schweizisk slægt. Han talte med ydmyghed, ud fra overbevisning, oplevelse og grundig læsning af kirkelig og historisk litteratur. Folkeviserne interesserede ham meget. Han talte jævnt, ofte med overraskende ordvalg. Han var frisindet, støttede friskolen, men tog ikke alt, hvad der kaldtes frisind for gode varer. Han var en udpræget personlighed, hvis gerning satte spor, hvor han virkede.

Kilde: Fra Paul Nedergaard: En dansk præste- og sognehistorie bragt i Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad nr. 3 - 1995.