Asnæs kirke

Asnæs Kirke, julen 2010

Den første del af Asnæs kirke i Odsherred, kor og skib, blev opført ca. 1140.

I 1440 blev kirken udvidet mod vest, og der blev bygget hvælvinger i stedet for det tidligere bjælkeloft.

Asnæs kirke modtog 1. juli 1466 et af danske bisper udstedet afladsbrev for besøgende og givere, og den kaldes ved den lejlighed Scant Olafs kirke.

Tårnet, våbenhuset og kapellet er antagelig bygget sidst i 1500-tallet, da kirkens klokker er støbt i Lübeck i henholdsvis 1582 og 1591.

Patronsretten ansås omkring 1666 for kongelig. Den blev 1673 overdraget rentemester Henrik Müller. Efter kirken 1683 var hjemfaldet til kronen, fik Friedrich Christian Adeler 1697 skøde på patronsret og kaldsret, og kirken lå derefter under Adelersborg (Dragsholm Slot). Overgang til selveje fandt sted 28. juni 1911.

Kirken er beliggende på kanten af de vest- og sydvendte skråninger ned mod den udtørrede Lammefjord, og har fungeret som sømærke for sejlende på Lammefjorden.

I senmiddelalderen er der opført våbenhuse mod syd og nord, men sidstnævnte er allerede i middelalderen ombygget til kapel. Skibet er forlænget mod vest. Et formentlig eftermiddelalderligt sakristi af bindingsværk ved korets nordside blev nedrevet 1816.

Formentlig inden udgangen af 1300-tallet er der indbygget hvælv og skib, og efter type at dømme er korhvælvet ældst.

Nordkapellet blev oprindelig opført som våbenhus foran skibets norddør, og har tjent som både våbenhus og og kapel. Det blev indrettet til likapel efter 1901. Ved en middelalderlig ombygning blev kapellets indre sat i forbindelse med skibet.

Søndre våbenhus er opført af groft tilhugne granitkvadre. Murerne er senere forhøjet med anvendelse af tegl, og en vestforlængelse af skibet blev foretaget omkring år 1500 med materialer af mark- og munkesten.

Tårnet der har en markant forskydning mod nord i forhold til skibets længdeakse, er opført af munkesten i munkeskifte uden synlig syld.

Kirken står i dag hvidkalket ude som inde med røde vingetagsten.

På væggene er der 7 indvielseskors, mens øvrige er kalket over. år 1300-1350 har kirken fået en udsmykning hvoraf levn er konstateret i skibet og til dels endnu anes på overvæggen i syd. 1575-1625 er der blandt andet i korbuen mindst 8 apostelfigurer.

Den gotiske altertavle fra 1400-tallets sidste halvdel står ved skibets nordvæg, og er et kraftigt profileret træskærearbejde i rig bruskbarok med Chr. IVs navnetræk. Den blev opsat i 1635 og bærer lensmanden på Dragsholm Slot, rigsråd og admiral Claus Daa og hustruen Ingeborg Parsbergs våbener. Også alterstagerne med årstallet 1699 graveret på foden har tilknytning til kirkeejerens domcil, Dragsholm Slot, hvilket fremgår af de støbte våbener for Friedrich Christian Adeler og hustruen Henriette Margrethe von Lente.

Døbefonden er fra 1200-tallets slutning og af gotlandsk kalksten med spidsbuede bægerblade. Den er 108,5 cm høj og har et tværmål på 88 cm. Dåbsfadet af tin er skænket 1643, formentlig af Dragsholm Slot i anledning af en barnedåb.

Det største klenodie i kirken er et krucifiks, som er skåret i 1100-tallet. det er et romans kongekrucifiks, der er vurderet som det bedste middelalderlige træskærerarbejde i Nordvestsjælland. Oprindelig har det båret krone, med ved indbygning af hvælvinger i 1440, er korset afskåret foroven og forneden, og hjørner savet af de vandrette arme. Denne meget kedelige skamfering blev foretaget for at korset fortsat kunne hænge over kornbuen, hvor det tidligere havde hængt.

I en periode, måske under reformationen, var korset gemt oppe på kirkens loft, sammen med den gamle altertavle, og et maleri fra den katolske tid. Da dette blev fundet, var det i en meget dårlig forfatning, og blev overdraget til Nationalmuseet for at blive restaureret.

Da museet konstaterede, at det var et historisk meget værdifuldt krucifiks, ville de ikke af med det igen. Kun ved en meget energisk indsats fra menighedsrådet, og specielt pastor W. Bagger, lykkedes det at få det tilbage i kirken igen i begyndelsen af 1900-tallet.

Kirken har 250 siddepladser.

Sognepræster i Asnæs:

15.. Mads Mikkelsen

1554 Poul Knudsen Yde

1598 Jørgen Pedersen Errboe

1613 Christen Pedersen Wivild

1652 Rasmus Mortensen Femboe

1654 Søren Christensen Wivild

1655 Hans Christensen Wivild

1659 Peder Johansen Motzfeld

1728 Christen Jacobsen Dahl

1764 Jørgen Olivarius

1806 Jens Walter

1807 Joh. Ambrosius Markussen

1810 Julius Herman Voss

1841 Søren Niels Peter Hasle

1891 Hans Dahlerup

1911 Valdemar Wentzel Bagger

Kildemateriale: Turistguide udg. af Odsherreds Turistbureau. Danske kirker og præstegårde bind 1.--SOC 22. jul 2011, 01:23 (CEST) - Asnæs by`s historie udgivet af Dragsholm Lokalhistoriske Forening 1996.--SOC 4. jan 2012, 15:04 (CET)