Forskel mellem versioner af "Grundtvigs slægt"
SOC (diskussion | bidrag) |
Ses (diskussion | bidrag) m |
||
| (5 mellemliggende versioner af en anden bruger ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | Da trediveårskrigen brød ud 1618 døde i [[Nykøbing Sjælland]] borgmester [[Morten Thuesen]]. Fra ham nedstammer ikke alene en anset borgerslægt, men også N. F. S. Grundtvig hører til hans Efterkommere. Han er begravet i [[Nykøbing Sj. kirke]], og på hans grav lå en ligsten, der fik samme skæbne som så mange andre ligsten, at blive solgt af kirken og benyttet som trappesten. Kort efter år 1900 fandt man et stykke af den i en gård i byen, hvor den tjente til at modtage afløbet fra en vask. Dette stykke er indmuret i [[Nykøbing Sj. kirke]] ved siden af prædikestolen. | + | Da trediveårskrigen brød ud 1618 døde i [[Nykøbing Sjælland]] borgmester [[Morten Thuesen]]. Fra ham nedstammer ikke alene en anset borgerslægt, men også N. F. S. Grundtvig hører til hans Efterkommere. Han er begravet i [[Nykøbing Sj. kirke]], og på hans grav lå en ligsten, der fik samme skæbne som så mange andre ligsten, at blive solgt af kirken og først benyttet som afløb til en håndvask og senere som trappesten. Kort efter år 1900 fandt man et stykke af den i en gård i byen, hvor den tjente til at modtage afløbet fra en vask. Dette stykke er indmuret i [[Nykøbing Sj. kirke]] ved siden af prædikestolen. |
En søn af ham, [[Jørgen Mortensen]] blev 1643 også borgmester, og han forærede den midterste og største af de tre lysekroner, der er ophængt mellem pillerne. Andre af slægten har givet den første. | En søn af ham, [[Jørgen Mortensen]] blev 1643 også borgmester, og han forærede den midterste og største af de tre lysekroner, der er ophængt mellem pillerne. Andre af slægten har givet den første. | ||
| Linje 5: | Linje 5: | ||
1661 var Morten Thuesens sønnesøn, [[Dines Andersen]], borgmester. | 1661 var Morten Thuesens sønnesøn, [[Dines Andersen]], borgmester. | ||
| + | [[Jørgen Mortensen]]s ældste søn løste kongebrev ved sit bryllup, og her kaldtes han Morten Jørgensen Grundtvig, og det er såvidt vides første gang navnet Grundtvig dukker op. Ellers ved man ikke hvor navnet Grundtvig kommer fra. | ||
| + | [[Hans Grundtvig]] blev byfoged, da borgmester og råd blev afskaffet 1682. | ||
| + | |||
| + | [[Morten Grundtvig]] blev byfoged 1710. | ||
| + | |||
| + | Således har [[Nykøbing Sjælland]] haft 3 borgmestre og 2 byfogeder blandt [[Morten Thuesen]]s efterkommere. | ||
| + | |||
| + | Men en broder til [[Morten Thuesen]] fortsætter slægten andetsteds, og han bliver oldefar til biskopperne. I det hele taget er slægten også senere knyttet til [[Odsherred]], idet Biskop Grundtvigs bedstefar var præst på Sejrø og i [[Vallekilde]], og hans far var en tid kapellan i [[Nykøbing Sj. kirke]] op præst ved [[Odden kirke]]. | ||
| + | |||
| + | Hans forældre viedes på [[Anneberg]] 1768, idet hans moder opholdt sig her. Hun var født på [[Egebjerggård]]en, hvor en mindesten er rejst efter hende. [[Grundtvigsvej]] i [[Nykøbing Sjælland]] skal minde om slægtens oprindelse her. | ||
| + | |||
| + | Fra en tredie af [[Morten Thuesen]]s sønner nedstammer for øvrigt en ret velhavende købmand her i byen ved navn [[Morten Gumserum Grundtvig]]. | ||
| + | |||
| + | Den sidst kendte i [[Nykøbing Sjælland]] med navnet Grundtvig døde på fattigvæsenet. | ||
Nuværende version fra 8. feb 2012, 09:38
Da trediveårskrigen brød ud 1618 døde i Nykøbing Sjælland borgmester Morten Thuesen. Fra ham nedstammer ikke alene en anset borgerslægt, men også N. F. S. Grundtvig hører til hans Efterkommere. Han er begravet i Nykøbing Sj. kirke, og på hans grav lå en ligsten, der fik samme skæbne som så mange andre ligsten, at blive solgt af kirken og først benyttet som afløb til en håndvask og senere som trappesten. Kort efter år 1900 fandt man et stykke af den i en gård i byen, hvor den tjente til at modtage afløbet fra en vask. Dette stykke er indmuret i Nykøbing Sj. kirke ved siden af prædikestolen.
En søn af ham, Jørgen Mortensen blev 1643 også borgmester, og han forærede den midterste og største af de tre lysekroner, der er ophængt mellem pillerne. Andre af slægten har givet den første.
1661 var Morten Thuesens sønnesøn, Dines Andersen, borgmester.
Jørgen Mortensens ældste søn løste kongebrev ved sit bryllup, og her kaldtes han Morten Jørgensen Grundtvig, og det er såvidt vides første gang navnet Grundtvig dukker op. Ellers ved man ikke hvor navnet Grundtvig kommer fra.
Hans Grundtvig blev byfoged, da borgmester og råd blev afskaffet 1682.
Morten Grundtvig blev byfoged 1710.
Således har Nykøbing Sjælland haft 3 borgmestre og 2 byfogeder blandt Morten Thuesens efterkommere.
Men en broder til Morten Thuesen fortsætter slægten andetsteds, og han bliver oldefar til biskopperne. I det hele taget er slægten også senere knyttet til Odsherred, idet Biskop Grundtvigs bedstefar var præst på Sejrø og i Vallekilde, og hans far var en tid kapellan i Nykøbing Sj. kirke op præst ved Odden kirke.
Hans forældre viedes på Anneberg 1768, idet hans moder opholdt sig her. Hun var født på Egebjerggården, hvor en mindesten er rejst efter hende. Grundtvigsvej i Nykøbing Sjælland skal minde om slægtens oprindelse her.
Fra en tredie af Morten Thuesens sønner nedstammer for øvrigt en ret velhavende købmand her i byen ved navn Morten Gumserum Grundtvig.
Den sidst kendte i Nykøbing Sjælland med navnet Grundtvig døde på fattigvæsenet.
Kildehenvisning: Sjællandske byer og deres mænd udg. på National-Forlaget 1918.--SOC 26. okt 2011, 15:08 (CEST)
