Forskel mellem versioner af "Valdemar Georg Hansen"

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
m
m
Linje 17: Linje 17:
 
Fotoforretningen, Grundtvigsvej 2, er etableret 1926. Han blev mester 1. november 1926. Indtrådt i [[Nykøbing Sj. Håndværkerforening]] 1932.
 
Fotoforretningen, Grundtvigsvej 2, er etableret 1926. Han blev mester 1. november 1926. Indtrådt i [[Nykøbing Sj. Håndværkerforening]] 1932.
  
Han fik også en tid en købmandsforretning hvor [[J. F. Christoffersens Farve- og Tapethandel]] kom til.
+
Han fik også en tid en købmandsforretning hvor [[J. F. Christoffersens Farvehandel]] kom til.
  
 
Han stillede samtidig sine teaterevner til rådighed ved forskellige amatørteaterforestillinger, og ved tilrettelæggelsen af de berømte optog, når der var [[Asfaltbal i Nykøbing]].
 
Han stillede samtidig sine teaterevner til rådighed ved forskellige amatørteaterforestillinger, og ved tilrettelæggelsen af de berømte optog, når der var [[Asfaltbal i Nykøbing]].

Versionen fra 27. aug 2013, 19:23

Fotograf Valdemar Georg Hansen, Grundtvigsvej 2, Nykøbing Sjælland og Toldbodvej i Rørvig.

Han er født 24. december 1888 i Korsør som søn af overmatros Theodor Hansen og hustru Laura Jensine Henriette Hansen, Halskov.

Han lærte handel efter faderens ønske, skønt hans hu stod til teateret, og han også var kommet på elevskole.

Han fik stilling i korsørfirmaet Th. Rasmussens Sønner, og åbnede derefter egen forretning i Rødby.

Han blev gift 18. maj 1918 med tandlæge Ebba Haastrup Hansen datter af grosserer Chr. Haastrup og hustru Marie, født Christensen.

1920 kom han til Nykøbing Sjælland hvor hans hustru åbnede en tandlægepraksis.

1923 gjorde Valdemar Georg Hansen springet til de skrå brædder, og den næste halve snes år rejste han landet rundt med forskellige turneer, ligesom han en overgang var tilknyttet Royal-teateret i Aalborg.

Da han i Svendborg kvæstede sit ene knæ ved et fald fra en trappe, sagde han teaterverdenen farvel, og rejste tilbage til Nykøbing Sjælland.

Fotoforretningen, Grundtvigsvej 2, er etableret 1926. Han blev mester 1. november 1926. Indtrådt i Nykøbing Sj. Håndværkerforening 1932.

Han fik også en tid en købmandsforretning hvor J. F. Christoffersens Farvehandel kom til.

Han stillede samtidig sine teaterevner til rådighed ved forskellige amatørteaterforestillinger, og ved tilrettelæggelsen af de berømte optog, når der var Asfaltbal i Nykøbing.

Han var formand for Borgerlig Forening, grundejerforeningen og Odd Fellow Logen "Odsing"

1951 flyttede ægteparret til Rørvig, hvor de købte en villa på Toldbodvej.

Der var også butik, og her fortsatte Valdemar Georg Hansen sin fotografiske virksomhed.

Villaen og forretning blev 1. marts 1972 overtaget af udstykningsfirmaerne Verner B. Hansen A/S og SDigurd Vestergård A/S, efter ægteparret 1969 tog ophold på De Gamles Hjem, Rørvig.

I ægteskabet er to døtre, som bor i Nykøbing F. og i Nordsjælland.

Dansk Håndværker Stat bind 3 udg. på Arthur Jensens Forlag 1933. - Arkivalier Online. - Holbæk Amts Venstreblad 4. marts 1972.--SOC 29. dec 2011, 16:43 (CET)