Selvejergård?

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

I 1700 tallet har der været en "Selvejergård" i Højby sogn.

Men vi hører intet til den, ellers dens ejer, før efter 1718 hvor den i regnskab for det kgl. gods 1727 omtales som et lejemål, som er begået på en proprietærgård i Højby tilhørende Peder Mandals enke.

Da man ikke senere hører om en proprietærgård, er det nok en bondegård, eller måske to, som er lagt sammen.

Denne gård er købt af sognepræst Chr. Riber, der døde år 1700. Da han købte den, har den hørt under Dragsholm Hovedgård.

Efter Chr. Riber gifter hans enke sig med Peder Mandal, der var sognepræst i Glumsø og Bavelse.

Efter hans død flytter enken tilbage til Højby hvor hendes søn er degn, og hun bor så i den gård, som hendes første mand havde ejet, og som hun, eller ihvertfald familien, har beholdt.

Peder Mandal solgte 1701 en mølle ved Lumsås til ejeren af Anneberg, så Chr. Riber har nok også ejet den mølle da han døde.

I årene efter 1727 bor en Peder Lorentzen i Højby, han hører ikke til bondestanden, da han tituleres Sr. Han har en tid enten haft kirketiende i forpagtning eller været en slags stedfortræder for rektoren i Roskilde, der havde fået overdraget retten til denne tiende.

Om han en tid har boet på denne selvejergård vides ikke, men har han haft tiende i forpagtning, ville det være rimeligt at regne med, at han havde noget landbrug. Han har dog nok ikke ejet gården, da det må være den, som degn Chr. Riber og medarvinger, som bla.a. var sognepræst Bechmann i Præstø, gift med en søster til degn Riber, og Jens Pedersen, søn af afdøde magister Holm og hustru Anna Cathrine Riber, sælger til kaptajn Friboe i 1738.

Dette er imidlertid kun en lille gård på ca. 4½ tdr. htk. Har der været 3 gårde lagt sammen, får kaptajn Friboe måske kun den jord, som har hørt til den ene, mens den anden gård drives af en anden, men foreløbig er der intet herom.

Kaptajn Friboe kom til Højby 1727. I de første 3 år bor han i et rytterhus. Det har dog ikke været et almindeligt rytterhus, for det er på 14 fag, og så har han endda rådighed over endnu et rytterhus. Huslejen er 5 rdl., men da huset er i dårlig stand, får han eftergivet et års husleje; det ene af husene blæser imidlertid om i 1728.

Der bliver indgået overenskomst om, at kaptajn Friboe skal genopbygge det mod en godtgørelse på 20 rdl. og 64 sk. kaptajn Friboe flytter fra huset 1730.

Når kaptajn Friboe flytter fra huset skyldtes det måske, at han 1730 bliver gift med Peder Schwanes stedatter Anna Dorothea Wildenradt. Måske har Schwane skaffet dem en bedre bolig end rytterhuset, men vi ved ikke hvor de boede, indtil 1738 hvor de køber gården i Højby.

Kaptajn Friboe sælger 1745 gården uden besætning til mr. Spleth, Veddinge for 200 rdl. Besætning og inventar sælges også ved auktion og indbringer 250 rdl.

Kaptajn Friboe er vel blevet forflyttet (forfremmet), og fru Friboe skal have lov at blive boende i gården et par måneder.

Kaptajn Friboe dør 1747.

Derefter gifter enken sig med generalmajor F. V. v. Schindel, der dør 1755. Hun flytter derefter tilbage til Højby, idet hun af mr. Spleth køber to gårde, men der var ingen arvinger til den ene. Den ene af gårdene må være den, hun før har boet i, men at der var 2 gårde, leder tanken hen på, at selvejergården har bestået af to sammenhængende gårde, der er blevet adskildte; i Spleths tid er de igen kommet under en ejer. Men før han sælger gårdene til generalinden, har han solgt den ene gårds avling til degn Justesen.

Hermed har vi forklaringen på, at der en tid har boet en generalinde i Højby. Hun har åbenbart længtes tilbage til Højby og til sin gamle gård.

Hendes svoger kammerråd Bang yder hende et lån.

1758 har hun vistnok købt eller fæstet Asmindrup sogns kongetiende, hvorved hun bliver i stand til at holde en større besætning, og da hun havde to gårdes bygninger, var der plads til dobbelt kreaturhold.


Kildehenvisning: Højby sogn for 200 år siden af Chr. Mikkelsen.--SOC 10. nov 2011, 16:52 (CET)