Søren Jensen

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Ses-sørenjensen.jpg

Søren Jensen, dyrlæge, Lumsås, Odsherred.

Han er født den 22. august 1871 i Høve på Bakkegården, som søn af gårdejer Niels Jensen og hustru Sisse Marie, født Sørensen.

Dyrlægeeksamen 1898.

1898 begyndte han sin praksis i Lumsås, og han omfattede hele området fra Sjællands Odde til Højby. De første mange år kom han frem via cykel eller hestekøretøj, og først senere fik han en motorcykel, som var den fødte af slagsen i Lumsås, for endelig at få en bil.

Gift 2. december 1899 med Astrid Rosendal, der er født 2. juli 1878.

Da dyrlægeparret kom til Lumsås 1898, lejede de først en lille lejlighed midt i byen hos købmand Sophus Petersen, der var den lykkelige ejer af en af de få telefoner på egnen.

Hans praksis omfattede hele det vidtstrakte område fra Gniben til Højby, og i de første mange år kørte han rundt i gig, hvilket var særligt hårdt om vinteren. Senere fik han en motorcykel, og først efter en årrække afløstes den af en bil.

Siden byggede dyrlægen sin dejlige villa, der kostede 9.000,00 kr. foruden grunden, hvor der gennem årene var et helt lille kulturcentrum.

1945 den 1. maj solgte han sin praksis til dyrlæge Erik Mikkelsen, men blev boende i Lumsås sommeren over til de flyttede til København.

Fru Astrid Jensen, som døde 1960, var en fremragende pianistinde.

Hun blev mor til 7 børn, hvoraf 2 kom på musikkonservatoriet i København.

Også dyrlæge Søren Jensen var der musik i, han spillede violin, og sammen med sin hustru gav de koncerter både i Lumsås og Nykøbing Sjælland.

I sommertiden var der glade musikaftener i dyrlægeboligen, hvor bl.a. sangerparret Anna og Fr. Otto ofte kom.

Da digteren L. C. Nielsen og Fini Henriques, var ret nære naboer i Ebbeløkke, skrev operaen "Tasso", opdagede også de, at der var et gæstfrit hjem hos dyrlægen i Lumsås.

Astrid Jensen fulgte Fini Henriques rundt om i landet til flere turneer.

Mange festarrangører havde stor glæde af hendes spil sammen med lærer Andreassen, Højby, til møder og fester i mange af herredets forsamlingshuse.

Da praksissen var blev solgt til dyrlæge Erik Mikkelsen rejste Astrid og Søren Jensen til USA, hvor de oplevede det meste af landet.

Efter hjemkomsten til Danmark, boede parret en tid i Nykøbing Sjælland.

Senere flyttede de til Ordrup ved København, og Ordrupvej 46 i Charlottenlund, for at være nærmere ved deres børn, som næsten alle bor i, eller i nærheden, af København.

Selvom Søren Jensen havde passeret de 80 år, cyklede han om sommeren de 100 km fra København, hvor han var flyttet ind som pensionist, for at besøge Chr. Larsen, Åslykke, og han var altid en af de første, der begyndte badningen i Kattegat.

Af børnene i ægteskabet bor de fleste i København, men en datter er gift med tidligere ejer af Tuborgdepotet i Nykøbing Sjælland, nuværende fiskehandler, Hans Formann, Næstved, en anden søn, Knud Rosendal Jensen blev købmand i Lumsås, og en anden datter er ligeledes gift i Vordingborg.

På et tidspunkt flyttede parret til Nykøbing Sjælland.

Søren Jensen døde 13./14. juni 1964.


Kilde: Holbæk amt 1933-34 udg. af Amtshistorisk Forening. - Arkivalier Online. - Holbæk Amts Venstreblad 19. august 1946 og 25. november 1949 og 20. august 1951 og 1. juli 1953 og 27. oktober 1959 og 15. august 1961 og 15. juni 1964. - Odsherred Tidende 16. april 1945 og 30. juni 1948.--SOC 13. okt 2011, 12:55 (CEST)