Præsteglasset

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Præsteglasset, en skik fra Sjællands Odde.

Niels Jensen, Lumsås, født i skovfogedhuset i Sonnerup 1840, har fortalt til Trundholm Lokalhistoriske Forenings blad:

Præsten gav hvert år bønderne i Ebbeløkke besked om, at han en bestemt dag ville komme og tælle, hvor mange kalve og lam de havde, som de skulle betale tiende af.

Det glas som præsten, ved denne lejlighed drak af kaldtes "Præsteglasset".

Når der senere skulle være gilde i byen skulle den, der var mest talende, og som de andre så op til, sidde for bordenden, og drikke af "Præsteglasset" .

I den tid jeg kan huske kørtes præstens tiende herfra til Købmand Hans Bentsen, Nykøbing Sjælland. Han gav så 8 potter brændevin til Lumsås by, og fire potter til Ebbeløkke.


Kilde: Trundholm Lokalhistoriske Forenings blad nr. 4 – 1989.