Peter Sørensen, Atterup
Peter Sørensen, gårdejer, Atterup m.m., Odsherred.
Han er født 12. februar 1877 på Samsø.
Efter konfirmationen kom han i smedelære.
Derefter arbejdede han nogle år som svend.
Da han blev gift med Sofie, der er født 1871 i Trønninge, og der kom 4 børn, slog ugelønnen på 8 kroner ikke til, så Peter Sørensen drog til søs.
Han sejlede som ung på langfart, bl.a. under 1. verdenskrig.
Efter at have sejlet i 10 år gik han i land 1915.
Han købte så Skovgården, Nr. Asmindrup, som han drev i nogle år.
Derefter købte han Ærtebjerggård i Atterup, som han havde til 1929.
1924 indvalgtes han i Grevinge sogneråd, valgt for Det Radikale Venstre, men stoppede 1929 da han blev syg.
Da han solgte gården boede parret forskellige steder, men så flyttede han og hustruen til villa "Søly" i Kildehusene.
Efter hustruens død 1951 boede han en tid på De gamles Hjem i Grevinge.
1953 fik han ophold hos en datter, der er gift med Poul Larsen, Høve Pindal.
I ægteskabet er 3 andre døtre, af hvilke to bor i Odsherred, og en på Tuse Næs.
Peter Sørensen døde 28. februar 1955.
Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 18. januar 1951 og 1. marts 1955.--SOC 2. okt 2016, 13:06 (CEST)