Overtro i Grevinge sogn

Fra odswiki
Version fra 6. apr 2013, 15:42 af SOC (diskussion | bidrag) SOC (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'Overtro i Grevinge sogn i Odsherred. Dengang Grevinge skov brændte blev Ovestrup skov bevaret, og derfor kaldtes den "Lykken". + Når "Marren" ville ride de...')
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning

Overtro i Grevinge sogn i Odsherred.

Dengang Grevinge skov brændte blev Ovestrup skov bevaret, og derfor kaldtes den "Lykken".

+

Når "Marren" ville ride dem, så skulle de om aftenen humme sig op i sengen, og tillige vende træskonæserne ud fra den.

Over træskoene måtte sættes et sold. "Marren" skulle da tælle alle hullerne i det inden hun kom op i sengen.

+

Aftenen før Skærtorsdag red heksene til Bloksbjerg.

Der var også dem, der sagde, at disse den aften skulle til Hossebjerg i Grevinge skov.

+

der hvor Lygtemanden brændte skulle være gravet et barn ned, som var født i dølgsmål.

+

Hos Anders Hansen i Engelstrup blev der aftenen før Skærtorsdag sat synåle i gæssenes højre vinge, og de kom ind i "Stesset" for at æde havre af et sold.

På bunden af det lå en uldsaks og en lundstikkenagle (til gammeldags vogn).

Denne sidste var for, at der ikke skulle blive "navlegæslinger" i det år.

+

Der blev sagt, at der var lykke ved, at de havde en hestesko over døren i forstuen.


Kilde: Folkesagn og Folketro i Odsherred af Lars Andersen 1918.--SOC 6. apr 2013, 15:42 (CEST)