Overtro i Asmindrup sogn
Overtro i Asmindrup sogn i Odsherred.
Der var to mænd, der ville grave et skrin op i en bakke på Søren Jensens lod i Svinninge.
Da de havde gravet ned, og så det, sagde den ene: "Der har vi det jo så", men i det samme forsvandt det.
+
Mads Pedersens kvinde i Svinninge, som var frugtsommelig, kom en aften uden for i haven, og hun fik øje på en varulv, der kom humpende på tre ben.
Men så fik hun sin dreng foran sig, og den gik da igen. Disse varulve kendtes ved, at de skulle have en hårdusk på ryggen.
+
I en gård i Svinnige skal der være indmuret en opsadlet hest.
+
En gammel jomfru Nielsen, datter af Holger Nielsen, som var lærer i Asmindrup fra 1811-54, har fortalt, at hun fra sin barndom (i 1820-erne) ofte fra et loftsværelse har set folk komme kørende ved nattetid langvejs fra, og gå ind på kirkegården med syge menneskers linned for at lægge dette i jorden af en ny grav, hvilket skulle skaffe den syge helbredelse, fordi kirken ansås for den ældste i herredet.
+
Historiefortælleren Lars Andersen 1918: Da jeg gik til præsten, havde jeg koldfeberen.
af de råd vi benyttede var dette: Min stedmoder fulgte mig op i "støbben" på Hans Jensens lod i Skaverup. Der blev taget en "Hæssel" som flagtes, og jeg måtte da sætte benene igennem den.
+
Der måtte ikke komme nogen kat ind under et lig.
+
I Brændt red de tidlig Nytårsmorgen ned og vandede hestene i gadekærret.
Den, der kom først derned, fik godt held i det år.
Kilde: Folkesagn og Folketro i Odsherred af Lars Andersen 1918.--SOC 13. apr 2013, 21:03 (CEST)
