Odsherredhesten

Odsherredhesten!

"Der er et gammelt ordsprog, der siger: "Man skal hente sin hest og sin pige i Odsherred".

For flere år tilbage var der en "Odsherredhest" - som frederiksborgerne, som de lignede noget. - det var en god hest til markarbejdet, og en fortrinlig kørehest, samt meget udholdende",

"Odsherredhesten" eksisterer ikke mere som race, men ordsproget har holdt sig.

Det beretter den i Lumsås 87-årige sognefoged Niels Jensen ifølge B. Rosenkilde Nielsen på et foredrag i Lumsås Forsamlingshus.

Odsherredhesten kunne kendes på den korte hals, lange krop, brede bringe, og et stangmål på omkring de 160 centimeter.

En årgang blev der blandet engelsk fuldblod ind i Odsherredhesten, men det var kun en sidegren.

+

Peter Hansen, Kelstrup, har sendt os denne reaktion på artiklen om "Odsherredshesten", og skriver følgende:

"Odsherreds Hesten" var en ikke så stor, men en sej lille Hest på ti kvarter og 2-3 tommer, som var målet vi brugte i min Hestehandlertid.

Min Far havde 2, og de var raske og stærke. Den ene blev 32 år gammel.

Det kneb for "Hvide" at tygge foderet, så hun blev mager, og blev aflivet i 1922, men hun var så ren af ben som en plag.

Jeg kan huske i 1919 var der mejeribal i Høve Skov, og min mor og far kom kørende med hende. Da de kørte hjem om Natten, kom der et andet køretøj, og ville køre forbi, men de løb side om side længe. Far råbte så til den anden kusk: Vil du omkring, så kør dog omkring. Så han måtte tage pisken og sætte sine heste i galob for at komme forbi.

Sådan var den rigtige Odsherredshest, hun var faldet efter en Odsherredshingst, som kaldes Rørvighingsten.

Jeg vil tro de stammede fra de små bondeheste som de havde i stavnsbånds-tiden.

+

Odsherredhesten må antages at være af tatarisk oprindelse. Men efterhånden som agerbrugeret er gået fremad, har den kantede form, som er ejendommelig for Odsherredhesten, lidt efter lidt givet plads for en mere trivelig og buttet form.

Formentlig har det dog været af omtrent samme type som den øvrige danske landrace, men på grund af Odsherreds ret isolerede beliggenhed, og mangel på herregårde, har typen muligvis holdt sig ret længe i Odsherred, end i andre egne.

Odsherred kom først i 1826 i direkte forbindelse med Frederiksborg Stutteri, men gennem tiden indtil 1840 blev der kun udstationeret hingste af den gamle stutteritype.

Større betydning for Odsherreds hesteavl med disse udstationerede hingste har det haft, at Odsherreds opdrættere har indkøbt hopper fra Frederiksborg-egnen på Frederikssund marked.

Omkring 1830 omtales en jysk hingst i Asnæs Præstegård, og den senere ret kendte Annebjerg-hingst, der var søn af yorkshire-hingsten "Dobson", mens moderen var en hoppe af blandet Odsherred- og stutteriblod. Disse to hingste blev i virkeligheden stamfædre til størstedelen af de hingste, der i den følgende menneskealder blev benyttet i Odsherred.

Man må selvfølgelig tilskrive hopperne af den gamle lokale race den indflydelse, der i denne forbindelse tilkommer dem.

Asnæs-hingsten gav med en Odsherredhoppe sønnen "Bulcepalos", der igen gennem sine sønner "Odin 1" og "Siddinge" fra 1856 fik stor betydning. Men også sønner af "Thor" på Knabstrup.

"Læssøe" og Peter Nielsens spættede hingst i Vig fra 1855, samt hingste fra Frederiksborg Stutteri, har medvirket ved dannelsen af Odsherredhesten.

Til trods for denne vidt forskellige oprindelse, fandt Odsherredhesten efterhånden alligevel sin specielle type, som, da den lokale hingstelinie uddøde, afgav et særdeles godt grundlag for hingste af den nuværende Frederiksborgrace at arbejde med.

Begrebet Odsherredhest var anerkendt og kan træffes i mange stamtavler i Odsherred.

Kilde: Uddrag af Trundholm Lokalhistoriske blad nr. 2 1986 og nr. 1 1987.--SOC 18. jan 2013, 14:17 (CET)