Nykøbing Sj. Skibsværft

Fra odswiki
Version fra 27. sep 2017, 12:42 af SOC (diskussion | bidrag) SOC (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'Nykøbing Sjælland Skibsværft. Det blev oprettet af kaptajn Frederik von Buchwald, som i 1815 købte "Annebjerggård" (Anneberg) af kaptajn Friberts enke. Han var ikke ...')
(forskel) ←Ældre version | Nuværende version (forskel) | Nyere version→ (forskel)
Skift til: navigering, søgning

Nykøbing Sjælland Skibsværft.

Det blev oprettet af kaptajn Frederik von Buchwald, som i 1815 købte "Annebjerggård" (Anneberg) af kaptajn Friberts enke.

Han var ikke fyldt 25 år da han overtog gården med dens udstrakte jordarealer og alt tilbehør. Det var ikke blide kår, den unge herremand gik ind til, men han havde sin ungdom og energi. Dønningerne fra statsbankerotten 1813 havde endnu ikke lagt sig, og især var vilkårene strenge for det større landbrug, men Buchwald var en kæmpe af natur, og lod sig ikke gå på.

Gamle husmænd har fortalt, hvorledes han selv tog såsækken på nakken og såede de store marker, ligesom han også selv slagtede alt, når der skulle slagtes. det var uhørt af en herremand dengang, og det gav ham både sympati og respekt blandt gårdens arbejdere og husmænd.

Med sin mest betroede husmand som hjælper sejlede han årets produkter til Helsingør, hvor den kommunale trommeslager bekendtgjorde i gaderne, at kaptajn Buchwald lå ved skibsbroen med sæd, smør, ost, gæs, ænder og kalkuner fra Annebjerggård i Odsherred. Hans varer fik efterhånden så godt et renomé i Helsingør, at han kunne få udsolgt i løbet af få timer.