Nykøbing Sj. Handelsskole

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Handelsskolen i Nykøbing Sjælland er oprettet af Handelsforeningen på initiativ af bankdirektør Martin Holger Olsen, og den begyndte sin virksomhed den 21. september 1921 med overlærer Chr. Schlander som forstander og med 20 elever.

Handelsforeningen står som ejer af skolen.

Kommunelærer A. Andersen afløste overlærer Chr. Schlander som forstander 1929, da denne fraflyttede byen for at overtage et embede i Hillerød.

Forstander 1929 til 1958 var overlærer Alfred Andersen.

1958 valgtes borgmester Frode Thæstensen Holm til forstander, og var det til 18. juni 1962.

Indtil 1958 var farvehandler Henrik Møller formand.

1962 den 15. august blev Heine S. Heinesen ny forstander for skolen. Han er handelsuddannet fra ungdommen på Færøerne, og læste til lærer ved Skårup Seminarium, og hade derefter lærerembeder i Sydjylland og Gentofte. 1955 kom han til Nykøbing Sjælland, og har de sidste tre vintre været overlærer ved Handelsskolen.

Lærer i bogføring 1952-1971 var sekretariatschef Holger Rasmussen, Banken for Nykøbing Sj. og Omegn.

Skolen blev nedlagt 1971.

Kilde: Holbæk amt 1933-34 udg. af Amtshistorisk Forening. - Holbæk Amts Venstreblad 18. juni 1958 og 19. juni og 18. august 1962 og 21. januar 1977.--SOC 10. okt 2011, 12:15 (CEST)