Nykøbing Sjælland havn

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Nykøbing Sjælland havn er anlagt på en lille holm, lille Ringholm, i 1840-erne.

Før den tid foregik al udskibning af varer til byen på den måde, at skibene sejlede så langt ind de kunne komme, hvorefter varerne lossedes over i fladbundede pramme, og inde fra land kørte så særligt byggede vogne ud og hentede godset ind til land. Dette forgik fra Strandstræde, som er byens ældgamle udskibningsvej.

I begyndelsen af 1830-erne begyndte Magistraten at arbejde med anlæggelse af en virkelig skibshavn, og borgerskabet måtte forpligte sig til at deltage i udgifterne enten ved kontant betaling, eller ved at levere arbejde.

I begyndelsen af 1840-erne blev det alvor, og der kørtes ny fyld på den lange dæmning ud til øen, hvor havnen skulle anlægges.

I 1860 blev østre stenmole bygget, og der opførtes et saltværk nede ved havnen af 3 borgere i byen, men driften måtte indstilles i 1895.

Trafikken på havnen voksede stadig, og var i 1876 følgende:

I indenrigsfart var indklareret 141 skibe.

I udenrigsfart var indklareret 56 skibe.

Havne og bropenge udgjorde tilsammen 7500 kr.

Til byen hørte 25 fartøjer med en samlet drægtighed på 1729 tons.

I Roskilde stiftedes i 1858 et aktieselskab med det formål at fremme trafikken på Isefjorden, og flere borgere i Nykøbing tegnede aktier heri.

I en årrække herefter sejlede en hjildamper "Frederik den Syvende" i fart mellem Roskilde og Nykøbing Sjælland, men da Det Forenede Dampskibselskab i 1871 åbnede en rute til Nykøbing med "Sct. Knud" og "Brage", og da Odsherreds Jernbane blev åbnet 1899, indstilledes sejladsen mked "Frederik den Syvende".

Omkring 1912 købtes en lille damper "Isøre" på nogle borgeres initiativ til at besørge passagertrafik på Isefjorden og ud til Hesselø, men det gav ingen fortjeneste, og blev til sidst solgt med tab. Et minde om "Isøre" har borgerne, når de om morgenen hører klokken ringe fra Billesborg Mælkevogne, idet "Isøre"`s skibsklokke endte sine dage som mælkeklokke.

Med Odsherredsbanens åbning fik havnen et dræbende stød. Havnekassens indtægt, der i 1886 var 14.000 kr., dalede og var i 1916 kun 1.500 kr.

Efter 1.ste Verdenskrigs ophør mente byrådet, at havnen burde bygges om, men selv dette kunne ikke bedre forholdene.


Kildehenvisning: Holbæk amt 1933-34 udg, af Amtshistorisk Forening 1933-34.--SOC 8. okt 2011, 10:38 (CEST)