Niels Peter Hviid
Han er født i Egum, ved Fredericia, Ullerup sogn, den 1. juli 1887 som søn af gårdejer Peter Hviid og hustru Dorthea Sofie Nielsen.
Lærte 1903-06 hostømrer- og snedkermester H. Quist, St. Velling pr. Børkop. Svendestykke i Vinding 1909. Gik vintrene 1908-10 på Vinding Højskoles hårdværkerafdeling, og 1912-13 på Hadsten Håndværkerskole.
Arbejdede som svend hos forskellige mestre i Nørre- og Sønderjylland.
Blev gift med Ida i november 1913, som er født 24. marts 1887 i Højby sogn. Hun var i sine unge dage halvandet år i Italien, hvor hun arbejdede på Dinesens verdensberømte pensionat i Rom, og dels på Sicilien. Hun var også på højskoleophold i Vinding.
Niels Peter Hviid etablerede sig i Viuf mellem Vejle og Kolding den 1. juli 1913, flyttede 1918 til Børkop.
1925 flyttede han til Asnæs, hvor han i begyndelsen arbejdede sammen med tømrermester Aage Jensen, men efter nogle år overtog han forretningen alene..
Har haft snedkerarbejdet ved opførelsen af Asnæs Forsamlingshus, tømrer- og snedkerarbejdet ved Asnæs Teglværk og mindre landbrugs- og beboelsesejendomme, forretningsbygninger og viallaer m.m., 1931 snedkerarbejdet ved funktionærboliger på Skamlebæk Radiostation og samme år snedkerarbejdet på Lumsås Andelsmejeri. Han har haft en del arbejder i Kastrup Lufthavn.
Medlem af bestyrelsen for Asnæs Håndværker- og Borgerforening.
Formand for landsforeningen "Den Personlige Friheds Værn"s afdeling i Asnæs.
Medlem af Mesterforeningen for Bygningshåndværkere.
1953 overdrog han forretningen til sønnen Sv. Hviid.
Niels Peter Hviid mistede sin hustru, Ida Hviid, i februar 1967.
I ægteskabet er også en datter, der bor i nærheden af København, samt en søn der døde først i 1970-erne.
Niels Peter Hviid døde omkring 1. december 1967.
Kilde: Det Danske Landhåndværk, byggefagene, bind III, Kulturhistorisk Forlag, Odense. - Arkivalier Online 2012. - Holbæk Amts Venstreblad 19. maj 1953 og 28. marts 1957 og 24. marts 1962 og 20. februar og 1. december 1967.--SOC 19. okt 2012, 12:33 (CEST)