Forskel mellem versioner af "Natmandsgården"
Fra odswiki
SOC (diskussion | bidrag) (Oprettede siden med 'En "Rakker" fra Grevinge blev gårdmand i Veddinge omkring 1750, og gården fik hurtigt navnet "Natmandsgården". Rakkerne blev de kaldt, dem der flåede heste, og de regnedes...') |
SOC (diskussion | bidrag) m |
||
| (En mellemliggende version af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
| − | En "Rakker" fra Grevinge blev gårdmand i Veddinge omkring 1750, og gården fik hurtigt navnet "Natmandsgården". | + | En "Rakker" fra [[Grevinge]] blev gårdmand i Veddinge omkring 1750, og gården fik hurtigt navnet "Natmandsgården". |
Rakkerne blev de kaldt, dem der flåede heste, og de regnedes for uærlige folk. de fik f.eks. ikke lov at drikke af glas med andre. Når de gik til alters skænkede præsten for dem i foden af bægret. Da alle dengang betragtede dem som udskud, troede de selv på det. | Rakkerne blev de kaldt, dem der flåede heste, og de regnedes for uærlige folk. de fik f.eks. ikke lov at drikke af glas med andre. Når de gik til alters skænkede præsten for dem i foden af bægret. Da alle dengang betragtede dem som udskud, troede de selv på det. | ||
| − | Men rakkeren på Natmandsgården fortalte: De andre ville ikke vedkende sig ham som en af deres; "først da Baronen på Adelersborg" - har han fortalt - "svang fanen over mig og mine børn, blev vi ærlige folk". | + | Men rakkeren på Natmandsgården fortalte: De andre ville ikke vedkende sig ham som en af deres; "først da Baronen på Adelersborg" ([[Dragsholm Slot]]) - har han fortalt - "svang fanen over mig og mine børn, blev vi ærlige folk". |
''Kilde: Grevinge Sogn af Ferd. Petersen efter håndskrift 1750 af Lyder Høyer.'' | ''Kilde: Grevinge Sogn af Ferd. Petersen efter håndskrift 1750 af Lyder Høyer.'' | ||
| − | [[Kategori: Gårde]] | + | [[Kategori: Gårde i Fårevejle sogn]] |
Nuværende version fra 22. nov 2011, 16:46
En "Rakker" fra Grevinge blev gårdmand i Veddinge omkring 1750, og gården fik hurtigt navnet "Natmandsgården".
Rakkerne blev de kaldt, dem der flåede heste, og de regnedes for uærlige folk. de fik f.eks. ikke lov at drikke af glas med andre. Når de gik til alters skænkede præsten for dem i foden af bægret. Da alle dengang betragtede dem som udskud, troede de selv på det.
Men rakkeren på Natmandsgården fortalte: De andre ville ikke vedkende sig ham som en af deres; "først da Baronen på Adelersborg" (Dragsholm Slot) - har han fortalt - "svang fanen over mig og mine børn, blev vi ærlige folk".
Kilde: Grevinge Sogn af Ferd. Petersen efter håndskrift 1750 af Lyder Høyer.
