Mindestenen på Byens Bakke

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Mindestenen på Byens Bakke i Asmindrup. - Fotograf: Søren Bay, Asnæs.
Mindestenen på Byens Bakke i Asmindrup blev afsløret 16. august 1946 af fhv. Amtmand Saxild.


Indskrift på mindesten:

Øverst: For KongChristian X: Krone med XC.


Dernæst et vers:

Danske Folk i Borg og Hytte

Tak for din store Gud

Landet han vil beskytte

Skønt det mørkt saa ud


Nederst:

Rejst til Minde om

Freden og Friheden 5te Maj

1945.


Historien om rejsningen af mindestenen på Byens Bakke:

I Svinninge blev en forsømt grusgrav omkring 1925-26 på foranledning af byens initiativrige stationsmester Niels Larsen omdannet til "Byens Bakke" som samlingssted for sognets beboere.

Efter krigens afslutning i 1945 blev der mange steder i landet rejst frihedsstene som tak fordi vi var sluppet så nådigt gennem de fem trange år og vi igen kunne leve i et frit land.

Også på "Byens Bakke" blev rejst en mindesten. Hvorledes det gik til ses i denne beretning, der findes i: Nørre Asmindrup stationsbys bylaugs protokol.


Det hedder heri:

"I sommeren 1945 fremsatte gårdejer Andreas Olsen, Svinninge, Asmindrup sogn, tanken om at rejse en sten på "Byens Bakke". Der henlå en sådan sten på marken øst for gården på matr. nr. 11a, Svinninge, hos tidligere ejer Jakob Hansen, der solgte den til plantageejerne Hans og Laurits Jakobsen, Nykøbing Sj., i 1945.

De nye ejere var villige til at overlade bylauget stenen, og man begyndte da i juli måned at rydde træer og buske for at udgrave den. Det viste sig imidlertid, at den lå betydeligt dybere end først antaget, ca. 1 meter."

Den 3. august 1945 holdtes generalforsamling på bakken, og her vedtoges bestyrelsens forslag enstemmigt, at man ville forsøge på at rejse denne store sten på bakken som et for eftertiden synligt minde om vor store taknemlighed for, at vi blev skånet for så meget ondt, og mange ulykker.

Nu fortsattes arbejdet med at løfte stenen ved hjælp af en dunkraft, lånt fra Odsherreds Jernbane.

Det viste sig, at man kunne hæve den 16 a 18 cm. ad gangen, fra den ene side til den anden, ved at pakke sten under den. I løbet af sommeren blev den hævet 3/4 meter. I oktober måned var vejret blevet så fugtigt og bunden så blød, at den ikke kunne bære dunkraften. Arbejdet blev nu indstillet for dette år.

Der blev rettet henvendelse til Falcks Redningskorps i København, om de kunne påtage sig stenens flytning til den fremtidige plads. En ingeniør kom herud og anslog stenens vægt til cirka 20 tons; men på grund af materialemangel kunne man ikke medvirke til arbejdets udførelse.

Et andet københavnsk selskab blev forespurgt; men de turde heller ikke medvirke.

Der arbejdedes dog videre med at løfte stenen, og i slutningen af maj 1946 var stenen løftet op på sveller og ruller, efter at der var fyldt 10 læs sten i hullet. Dunkraften var ved dette arbejde gået i stykker, men banens værksted i Holbæk var brændt og syv af dens dunkrafte brændt; men ved velvilje fra værkmester Nielsen og stationsforstander Windeløvs side lykkedes det at få en anden dunkraft til at fuldføre arbejdet med.

Den 3. juni rejste fhv. stationsmester N. Larsen ind til København for at tale med folk om leje af materiale til læsning og transport af stenen. Der blev truffet aftale om, at de lejede os en blokvogn, vindebukke og traverser til på-og aflæsning, samt en arbejdsformand til at lede arbejdet til en betaling af 125 kr. pr. dag, men at vi selv skulle hente materialerne i København.

Den 8. juli 1946 hentede vognmand Valdemar Johansens chauffør, Anton Andersen, blokvogn og materialer, og dagen efter løftedes stenen, så blokvognen kunne skydes ind under den. Sagkyndige havde ud'talt, at som trækkraft var det bedst at benytte en traktor eller vejtromle; men disse kunne ikke flytte den af stedet. Valdemar Johansen satte derefter sin store lastbil for og læssede den med sten og børn; der var mange voksne og børn for at overvære denne transport, ca. 200 mennesker ialt. Det viste sig, at bilen kunne trække læsset; men det gik kun småt, for der kunne kun køres 5-6 meter ad gangen, da der måtte lægges sveller og panserplader under for at bære vægten.

Det kneb med at komme omkring gårdens nordlænge, da vejen var så smal; men her trak den store folkemængde blokvognen med stenen forbi gården. Der var en mængde tovværk, som blev bundet til at trække i, og der var humør og arbejdslyst; dette foregik efter fyraften, da der så var mange tilskuere, der hellere end gerne gav et nap med, og hurraråbene lød hver gang, man kom over en vanskelighed.

Det var dog på det sidste stykke vej, før udkørslen til landevejen, nær gået galt. Vejen er her smal, og terrænet skråner stærkt nedad, og bilen kunne ikke holde det stærke tryk, selvom menneskemængden holdt igen ved at hale tilbage i tovværket. Blokvognen gled ud på rabatten; men en modig mand smed en planke for hjulene, der derved standsede, og i en fart blev dunkraften sat under og vognen skruet tilbage.

Det var meget spændende og faretruende øjeblikke; men vejen nåedes, og nu gik det stærkt ned igennem byen. Det sidste stykke vej op til bakken kneb det for bilen, den var på kogepunktet; men kl. 11 aften var man nået ind på pladsen foran bakken. Store menneskemængder var fremmødt for at tage mod den store sten, og der jubledes.

Endnu var der dog et stort arbejde med at få den sat på plads; men her var også hver aften rigeligt med hjælp, og alt gik uden nogen ulykke af nogen art.

Man henvendte sig til entreprenør Jens Nielsen, Nykøbing Sjælland, for at få udført den fornødne inskription.

Udgiften ved rejsningen af mindestenen androg godt 3000 kr., der var tegnet garantibeløb på 2439 kr. Resten dækkedes ved overskudet fra mindefesten. Bylauget havde givet 500 kr. som garantibeløb. Falck skulle have 1250 kr. for transporten."


Protokollen slutter med følgende:

"Så står da denne sten for ud i fremtiden at minde om en ond tid i lange år, men også for at tolke vor tak til ham, som styrer alt, og for, at vort dejlige land og særlig dette sogn ikke blev lagt øde.

Og så beder vi om, at der i fremtiden må blive værnet om den og dens omgivelser, til gavn for kommende slægter.

På bylaugets vegne:

Niels Larsen formand. "

Mindestenens afsløring:

Efter at mindestenen var sat på plads, hvilket var et meget besværligt arbejde, der ligesom flytningen også blev udført af beboerne efter fyraften, blev det vedtaget, at afholde en mindestensafsløring søndag den 18. august 1946.

Det blev en stor fest. Bakken var illumineret og flagsmykket; der var til selve afsløringen mødt 500 deltagere, om aftenen til festen ca. 1000 mennesker. Den 80-årige stationsmester, Niels Larsen, blev ved festen hyldet for sin enestående præstation: Ved kun en enkelt mands hjælp at udgrave den 20 tons store sten, så Falcks Redningskorps kun behøvede at hæve den op på blokvognen. Det havde ikke været uden for livsfare, idet den store sten flere gange var ved at vippe.

Denne usædvanlige begivenhed havde kaldt Statsradiofoniens optagelsesvogn til stedet for at optage en reportage. Der var anbragt højttaleranlæg på bakken, og fhv. stationsmester Niels Larsen åbnede selv festen med at byde velkommen til den store forsamling, og redegjorde for arbejdet med at få stenen anbragt på sin nuværende plads og takkede alle, der havde bidraget til at få arbejdet udført.

N. Larsen udtalte: Denne sten er rejst som et minde om, at Danmarks smukke have ikke blev ødelagt af krigen og besættelsen.

Derefter talte højskoleforstander Nissen, Antvorskov, om, hvad vi lærte af besættelsen.

Efter en sang fandt selve afsløringshøjtideligheden sted. Fhv. amtmand, kammerherre Saxild, København, hilstes med håndklap. Han talte ganske kort og mindede om, at stenen var rejst som erindring om den glæde, der var den største i mange tider i Danmarks historie. Den skal stå som et tegn på taknemmeligheden mod de mange, som satte livet på spil for at slås med voldsherredømmet. Den skal også minde om, at vi har tilbage at kæmpe for den endelige fred, og hertil må alle kræfter forenes.

Kammerherren afdækkede derefter stenen, der var skjult af et Dannebrog.

Festudvalgets formand, mejeribestyrer Bæk, udtalte, at det ikke var tilfældigt eller en modesag, at vi havde anbragt kongens navnetræk øverst på stenen, men fordi man gerne ville hylde vor gamle konge for hans trofasthed mod det danske folk. Han sluttede med at udbringe et "Leve Kong Christian!"

Sognerådsformand Sofus Simonsen rettede en varm tak til den gamle stationsmester, der alene havde æren for, at stenen var rejst. Han hyldede ham også for hans fremsyn, da han for 20 år siden sammen med andre fik omdannet en forsømt grusgrav til "Byens Bakke", i fremtiden et samlingssted for sognets beboere.

Til sidst talte gårdejer Frede Andersen, Svinnlnge Møllegård, kort for Danmark, og der blev sunget "Der er et yndigt land".

Den smukke festlighed var til ende.

Kilde: Fra Holbæk amts historiske årbøger. - Bragt i Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad nr. 1 - 1996.--SOC 2. feb 2013, 15:01 (CET)