Maglebjerggård, Odstrup

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Maglebjerggård, Odstrup, Grevinge, matr. nr. 3a.

Gården ejes af Erling Nielsen, der er født på gården 20. oktober 1905. Han overtog den efter forældrene, Maja og Frederik Ferdinand Nielsen, i 1930. De havde overtaget gården i 1894. Den har været i familiens eje gennem flere generationer. Hans far har været folketingsmand i 12 år, medlem af Grevinge sogneråd i 28 år, redaktør af "Folkevennen" i 40 år, samt haft en mængde andre tillidshverv.

Han er gift med Hansigne Marie Nielsen født i Hørby 12. maj 1905 som datter af Ane Marie og Jens Kristian Jokumsen, Lindebjerg.

Stuehuset er opført 1904, hvorimod ejeren selv har opført laden 1931 samt heste- og kostalden 1935.

Ved overtagelsen var der en besætning på 2 heste og 14 kreaturer. Nu er der 4 belgiske og 1 frederiksborger hest samt 12 malkekøer og 9 ungkreaturer af R.d.M., og endvidere 13 svin.

Erling Nielsen har været på Hadsten Gymnastikskole 1927. Han er formand for Vandsynet og formand for Grevinge Gymnastikforening.


Gårdens historie:

Denne gård var i 1650 Odstrup bys 3. gård.

Efter jorddelingen blev den nr. 2. Udflytningen skete år 1800, og indtil da havde den sin plads på gadens østre side tæt øst for den nuværende matr. nr. 6. Ledebjerggård.

Marken tilhører Holmevangen, og der er nogle marknavne knyttet til dette matr. nr.: Det er Storebjerg eller Maglebjerg, Kildebjerg, som markvejen skærer, Plegnebjerg er nu beplantet. Den øvrige del af marken bleb betegnet som Holmene. En af disse holme kaldes nu Tornebakken, vel sagtens fordi denne holm aldrig har været ryddet.

Når hyben og tjørn står i blomst, er den en skønhedsplet så fager, som øjet sjældent ser. 
Og da den tilmed er et mindesmærke for skoven og de dejlige skrænter, der forsvandt, burde den fredes, så uforstående slægter aldrig skal kunne 
ødelægge denne plads.
Ved foden af Maglebjergs østre side er der fundet brolægning under pløjelaget. Det må hidhøre fra tiden, da træstammer skulle køres til Bøgehoved.
Her ved Bakkens fod var der et kildevæld. Og da det var det eneste sted, hvor jorden var så jævn, at deer kunne køres, har man lagt stenbro for ikke at køre fast i den bløde bund. Støv og løv og nedskyllet jord har så i 300 år lejret sig over stenvejen


Kilde: Holbæk amt udg. af Dansk Kulturhistorisk Forlag 1947.--SOC 13. dec 2011, 17:46 (CET)