Løbegravene på Gniben

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Løbegravene på Gniben, Sjællands Odde.

1950 den 8. februar vil militæret fortsat ikke betale hvad det koster at udbedre de skader tyskerne påførte et par gårdejere på Gniben og som senere blev overtaget af det danske militær.

Det drejer sig om 4 tdr. land agerjord tilhørende parcellist N. P. Jensen og andre 4 tdr. land tilhørende Henry Sørensen, hvis ejendom tyskerne brændte af.

For begges vedkommende gælder det, at jorden er ødelagt af dybe løbegrave.

1948 blev arealerne frigivet, men derefter skete der ikke andet end, at den leje, som N. P. Jensen indtil da havde fået af jorden, blev inddraget.

Marinen har tilbudt ham 1.700,00 kr., for selv at overtage arbejdet, men da arbejdet koster betydeligt mere, har Jensen ikke kunnet tage imod tilbuddet.

Nu nærmer man sig det 6. forår efter krigens afslutning og hvis der ikke snart sker noget, så kommer jorden heller ikke i drift i år.

1950 den 20. september vedtog byrådet at nu skulle løbegravene jævnes, da man havde fået besked om at socialministeriet erholder alle udgifter, og man regnede med at begynde næste uge.

Der vil foruden sløjfning af løbegravene også komme til at ske sprængning af nogle bygningsfundamenter, hvorimod kanonfundamenterne skal blive liggende af hensyn til den påtænkte skydeskole.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 8. februar og 21. september 1950.--SOC 9. feb 2018, 14:48 (CET)