Lårbakken
Lårbakkerne = Lårbjergbankerne = Lårbakken = Lårbjergbakkerne, Nr. Asmindrup sogn, Odsherred.
Lårbakkerne i Asmindrup sogn gennemskæres af rute 21 mellem Nykøbing Sjælland og Holbæk.
Betegnelse for lokalitet nær Svinninge, Nr. Asmindrup sogn, Ods Herred. Hvor vejene Odsherredvej og Asmindrupvej/Tinghulevej krydser hinanden. Navnet kendes tidligst i markbogen 1682 i formerne Lahr Biergs Ager, Laahr Biergs Ager og derefter på matrikelkort 1785 i formen Lorbierg.
Dernæst kender vi navnet fra Tang Kristensens Danske Sagn (Ny række, 3. bind, 1931) i formerne Laarbærbankerne, Laarbankerne eller Laarene. Af disse viser den første tilbage til markbogs- og matrikelkortformerne med endelsen bjerg. Den nuværende sammensætningsform med endelsen bakke kender vi først fra 1954 (Lorbakken).
Navnets første led "lår" hentyder sikkert til de høje bakker nord for Svinninge. Om det er menneskets lår eller andre dyrs lår, der er tænkt på, lader sig ikke afklare, men i sagnet gengivet hos Tang Kristensen er det i al fald kvindelår. I Grandløse sogn bruges Lårene om tre sammenhængende bakker, og i Lild sogn i Hanherred er Lårene navn på en sti mellem to bakker. Det kan være samme motiv, som foreligger ved Lårbakken, hvor den gamle landevej løber op som en hulvej.
+
Det nedennævnte sagn er indsamlet af Tang Kristensen lyder således:
Lidt nord for Svindinge ved Nykjøbing på Sjæll. er der nogle banker, der kaldes Laarbærbankerne eller Laarbankerne eller Laarene. En mand kom en aften kjørende der ad, og da han var kommen til det sted, sagde han til sig selv; "Se, nu er jeg da mellem Laarene". Så hørte han over sig en røst, som sagde: "Ja, se op, da ser du min skaare." Da han nu ser op, da står der en stor Kvinde, som skræver over vejen, og hun gav sig til at pisse så stærkt, at vognen blev fuld, og han måtte øse den med sine træsko.
Lars Andersen: Folkesagn og folketro I Odsherred, 1908, kan følgende sagn læses:
"Min Fader fortalte, at Laarbjergbakkerne, der er nord for Svinninge, stod paa fire Pæle. Der var saa en Karl, som dristede sig til at ride der hen. Troldene kom da ud og bad ham ind, men det vilde han ikke. De skænkede saa for ham i et Bæger, og det skulde han drikke. Men han smed Drikken bag over Hesten, og det sved Haarene af den. Han red nu med Bægeret hen over Markerne. Troldene løb efter ham og raabte: »Rid paa de boldede og ikke paa de knoldede«. Han red forbi Højby Kirkegaard, og derind smed han Bægeret. Dette kom saa til at være der i Kirken. Men Troldene blev ved at forfølge Karlen, dog naaede han hjem og kom ind i Gaarden, hvor han fik lukket, saa de ikke kunde komme ind."
Det er dette sagn om Lårbakken som ligger til grund for sagnet "Den store troldefest i Lårbakken".
+
Fortællingerne herfra er iøvrigt ikke alle lige artige. Men troldkvinden i Lårbakkerne kan også have almindelig størrelse og blive opfattet som en ellekvinde, ikke som en jættekvinde.
Lærer Larsen i Sonnerup har 1915 fortalt arkivar Grüner Nielsen i Dansk Folkemindesamling følgende:
I Svinninge boede Anders Gudmand. Han gik rundt og solgte kurve, som han selv flettede.
Engang blev han temmelig længe borte, og hans kone gik derefter ud for at lede efter ham.
De mødte hinanden inde mellem Lårbakkerne. Lidt før de mødtes, rankede manden sig og sagde: "God aften, skøn jomfru".
Konen svarede ikke, men da hun så det var manden, vendte hun sig hastigt om og skyndte sig hjem og i seng.
Anders Gudmand kom bagefter, og han sagde helt højtideligt til konen: " Kan du tænke dig, Kirstine, ude mellem Lårbakkerne mødte jeg en ellepige. Da jeg så hende forfra, var hun den skønneste pige, jeg havde set, men da jeg så hende bagfra, lignede hun et dejtrug!"
Kirstine svarede: "Du er rædemig en god karl, det var jo mig, då så".
Men det fik hun aldrig Anders Gudmand til at tro.
Kilder: Afdeling for Navneforskning, Københavns Universitet, og Odsherred Lokalarkiv, samt Danske Sagn af Tang Kristensen (Ny Række, 3. bd., 1931) og Lars Andersen: Folkesagn og folketro I Odsherred, 1908. - Holbæk Amts Venstreblad 12. november 1949.--SOC 11. okt. 2018, 16:43 (CET)
