Kristian Petersen

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Kristian Petersen, handelsgartner, Lindely, Nykøbing Sjælland.

Han blev gift med Margrethe, der er født 24. oktober 1879 i Salling.

Som ung lærte hun til mejerske, og fik plads på en stor gård på Lolland, hvor hun lærte sin mand, Kristian Petersen, at kende.

De første år af deres ægteskab boede de på Lolland.

Derefter havde de i nogle år en gård i Jylland.

1909 blev Kristian Petersen gartner på Anneberg.

Efter en halv snes år i denne stillig, begyndte han for sig selv, og oprettede gartneriet, der senere fik navnet "Lindely" i Lindeallé nr. 23a (25) i Nykøbing Sjælland.

1932 købte han Restaurant Kongsørehøj, som han og hustruen drev med stor succes.

1944 afstod de restauranten til datteren og svigersønnen, Lilly og Ejner Pedersen, der solgte den 1964, og de overtog i stedet blomsterforretningen "Bellis" i Nykøbing Sjælland.

Kristian Petersen døde 1945/46.

Margrethe Petersen flyttede 1957 ud til datteren og svigersønnen på Restaurant Kongsørehøj, men kom derefter på De Gamles Hjem, Egebjerg.

I ægteskabet er 11 børn, hvor 9 lever. Foruden datteren bor kun en søn i Odsherred, mens de øvrige bor rundt om i landet.

+

Sønnen Greville Skov Petersen, der var jord- og betonarbejder, døde 22. marts 1956 i København kun 44 år gammel. Han var med til at bygge Kongsøre Torpedostation, men rejste 1946 til København, hvor han fik arbejde hos Monberg & Thorsen, ligesom han havde været 2 år i Grønland.

Han var gift med Sylvia, der stammer fra Rørvig, og efterlader hustruen og 5 børn i alderen 5 til 13 år.


Se også: Aksel M. Lauridsen.

Se også: Aksel Lauridsens Handelsgartneri.

Se også: Lindely.


Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 23. marts 1956 og 17. oktober 1959 og 13. januar 1964.--SOC 1. sep 2014, 11:06 (CEST)