Korskirken i Vallekilde
Allerede på et tidligt tidspunkt var der fremkommet et stærkt kirkeligt røre på Kalundborg egnen. 1857 var Vilh. Beck kommet til Udby (Ubby), og i 1860 kom V. J. Hoff til Vallekilde som kapellan hos sin svigerfar H. Bonnevie, og endelig kom i 1865 cand. theol Ernst Trier til Vallekilde og grundlagde der Vallekilde Folkehøjskole. De tre mænd arbejdede godt sammen ved møder og gudstjenester i Nordvestsjælland. Beck rejste dog efter to-tre års forløb til Jylland, og det blev de to nære venner og åndsfrænder Hoff og Ernst Trier, der nu ledede arbejdet.
Men i 1873 døde den gamle sognepræst Bonnevie i Vallekilde, og hans kapellan Hoff måtte standse sin virksomhed og søge andet sted hen. Folk i Kalundborgegnen vilde imidlertid ikke af med ham, og det førte da til, at der med Hoff som præst dannede sig en Valgmenighed i Ubberup - en snes kilometer vest for Vallekilde ud mod Kalundborg. I Ubberup byggedes da Vestsjælland første Valgmenighedskirke (Bethlemskirken) 1873.
De mange, der i Vallekilde havde tilsluttet sig om Hoff, vilde dog ikke slippe ham. Mange - med højuskolefolkene i spidsen - lod sig udmelde i Bbberup Valgmenighed og skiftedes til at køre for hverandre den lange vej i kirke.
Imidlertid voksede det kirkelige livsrøre under påvirkning fra Højskolen sig stærkere og stærkere, og i året 1882 besluttedes det at få Ubberup Valgmenighed delt i to, således der i Vallekilde kunne udskilles en selvstændig menighedskreds, der vel ligesom beholdt Hoff som præst, men dog selv byggede sig en kirke og dannede eget menighedsråd.
Til arkitekt ved kirkebygningen valgtes lærer ved Højskolen, bygmester Andreas Bentsen, Vallekilde, den samme, som havde bygget Bethlehemskirken i Ubberup. Det var også denne mand, der havde foretaget jordkøbet til anvendelse af kirken.
Med en nyere svensk kirke som forbillede opførte Bentsen nu i sommeren 1882 Valgmenighedskirken tæt ved Folkehøjskolen i Vallekilde. Dens form er det græske kors, de fire lange korsarme udvendig fra set; men inde i kirken er de indvendige hjørner af korsarmene afskåret, således at grundplanen er en mangekant, hvor kor og alter findes på et tre trin ophøjet gulv i øst, mens indgangsdøren er i vest. Langs med vest- og nordsiden findes en "Pal", eller galleri med plads til et par hundrede mennesker. På kirkens gulv er der plads til 600. Midt over korsskæringen findes et spir.
Med stor festlighed indviedes kirken den 8. oktober 1882. Blandt de gaver, som skænkedes til kirken af gode venner, kan foruden kirkeklokken og døbefonten også nævnes altertavlen, malet af kunstneren Jørgen Roed. Den fremstiller den fortabte søns hjemkomst til faderhjemmet. Det viste sig imidlertid at olien, der var brugt til billedet, var af en art, der ikke kunne tåle tidens tand. Den revnede, og trods mange gentagne restaureringer blev billedet omtrent ødelagt.
Under altergulvet, i et glas med tilslebet lukke, er skrevet nogle linier af salme 115 fra Israels salmebog: Ikke os, Herre, ikke os, men dit navn giv ære, for din kærligheds og sandheds skyld.
Det første par der blev viet i kirken var Line og kaptajn Philip Ernst Møller, Marstal, der havde sejlet en del materialer til korskirken da den blev opført
Menigheden gik sammen i råd, og man besluttede sig til at henvende sig til maleren Joakim Skovgaard om et nyt alterbillede. Men der blev nu foreslået, at det skulle være glasmalerier i tre vinduer bag alteret i østgavlen. Den smukke og ejendommelige kirke, der havde fået navnet "Korskirken", måtte da underkastes en hel ombygning. Bentsen var død, men hans søn, arkitekt, professor Ivar bentsen var villig til at foretage en betydelig restaurering eller næste ombygning, hvilket også skete.
Kirkemure hævedes, indgangen blev udvidet, østgavlen blev gennembrudt og udvidet med Apsis, hvori tre store vinduer nu blev fyldt med Skovgaards glasmalerier. Taget i kirken bæres af 8 store søjler, loftet danner et system af små hvælvinger, spiret blev taget ned og et større på 29 fod påsat. Hele ombygningen, der udførtes 1919, kostede menigheden op mod 34.000 kr.
1979 den 7. august har valgmenigheden, ved formanden gårdejer Bent Madsen, bestilt et automatisk ringningsanlæg til 40.000,00 kr., som man har lånt af stiftsmidlerne. Financieringen skal hvile i sig selv, idet ringeren og graveren går tilsvarende ned i løn.
Povl Hansen,
fhv. Højskoleforstander.
+
Præster:
Thorvald Helveg til 1906.
Henry Fonnesbech-Wulff født 1871. Præst ved kirken 1906-1923, og derefter biskop i Roskilde Stift.
Niels Petersen til 1940.
1941 Erik Gelting-Hansen.
Præst ved Valgmenigheden til 1. januar 1971 var Erik Gelting Hansen.
1971 1. januar er cand. theol. Uffe Peter Sørensen stadfæstet som præst for Valgmenigheden.
1979 bliver der for første gang ordineret en præst i kirken, det er forstanderen på Vallekilde Folkehøjskole, gennem 11 år, Georg Veit, som er gift med Herdis. Han slipper dog først højskolen 1. maj.
Formænd:
Troels Sams var formand i 20 år.
Kirkesangere:
Aksel Kragh, gartner, var kirkesanger i 48 år.
Organister:
1911 blev Karen Nielsen ansat som organist
Kilde: Danske Kirker og Præstegårde bind 1. - Lokalarkivet i Vig 2015. - Holbæk Amts Venstreblad 1. oktober 1957 og 18. december 1970 og 21. marts og 7. august 1979.--SOC 25. sep 2011, 08:46 (CEST)
