Havnegade

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Havnegade ca. 1915, hvor toget passere tværs over gaden, mens drengene hænger på lågerne og ser på. – Fotograf: Ukendt.
Vej i Nykøbing Sjælland betegnede tidligere¨(først i 1900-tallet) også den forhenværende Havnevej - og blev altså brugt om hele vejstrækningen fra hovedgaden i havnen.

Se også: Havnegades bebyggelse.

Kilde: Gade- og vejnavnes oprindelse i Nykøbing og Rørvig, af Ole Skaarup, 1989.



Den nordligste ende af Havnegade (strækningen fra Algade til Holst Have) blev i folketællingerne fra 1787 til 1880 benævnt Valentinstræde.

--ses 5. feb 2012, 19:33 (CET)



1962 den 20. april meddeles det i Holbæk Amts Venstreblad:

Den for længst vedtagne regulering af trafikken i Havnegade (10.april), bliver nu gennemført, idet der opstilles skilte med stopforbud i den øverste smalle del, og forbud mod gennemkørsel sydfra med påtegning om, at cykler (og knallerter) må trækkes op til hovedgaden.


1965 den 5. februar skriver Holbæk Amts Venstreblad:

Ny linieføring for Havnegade!

Planerne er udarbejdet af arkitekt Krall Pedersen, Nykøbing Sjælland.

Det betyder at man kan gøre Havnegades øverste del 2 meter breder på den side hvor Thy Larsens Eftf., Sillehoved, har fået planer udarbejdet for nedrivning af den nuværende ejendom.

Når engang bagermester Iversens hjørne skal sættes i stand, og bygningen på denne side rykkes ind, vil Havnegade blive på 10 meter i bredden, hvor 2 meter i hver side er fortov.

Man mangler nu kun byggetilladelsen, og et sted at drive den store forretning videre i, mens byggeriet står på.

29. april 1968 åbnede Sillehoved en ny og hypermoderne forretningsbygning.


Se: Sillehoved.


Kilde: Holbæk Amts venstreblad 5. februar 1965.--SOC 7. jan 2014, 01:33 (CET)