Hans Nielsen
Han er født 4. december 1845 i Rørvig som søn af gårdejer Niels Hansen og hustru Margrethe, født Jensdatter.
Gift 12. november 1870 med Caroline Nielsen, datter af husejer Jens Andersen og hustru Sofie, født Hansen.
Landbruger i Nykøbing Sjælland til 1881.
Gæstgiver 1881-1901.
Ejendomsmægler 1901.
Medlem af bestyrelsen for den Liberale Forening 1886-1892, Fattigforstander 1891-1894.
Medlem af byrådet i Nykøbing Sjælland 1894-1906.
Medlem af bestyrelsen for Amtshospitalet 1906-1925.
Repræsentant for Den Sjællandske Bondestands Sparekasse 1908-1929.
Ejendomskyldnervurderingsmand 1903.
Datteren Sofie blev gift 27. november 1924 med ejendomshandler cand. jur. With-Petersen, Frederiksborggade 32, København.
Kilde: Danmarks Kommunale Forvaltning udg. af Selskabet ”Vort Samfund”, København.--SOC 8. okt 2012, 15:08 (CEST)
+
I forbindelsen med Hans Nielsens 80 års fødselsdag bragte Holbæk Amts Venstreblad den 3. december 1925 følgende:
For en stor Del af vore Læsere i Odsherred vil ovenstaaende Billede være velkendt. Men de fleste vil studse ved at erfare, at Grunden til, at Mægler Hans Nielsen skal i Avisen er den, at han i Morgen, den 4. Decbr., fylder 80 Aar; thi er der noget, han mindst af alt ligner, er det en Olding. Naar man ser ham pile gennem Gaderne, ofte i en Gangart, der nærmer sig Trav, eller Man en Sommerdag møder ham paa sin Cykel mange Mil ude i Landet, asende op ad de største Bakker for at nyde Udsigten, faar man mindst af alt Indtrykket af, at det er en Mand, der for 10 Aar siden overskred det, man kalder Støvets Aar.
Hans Nielsen er født i Rørvig, men han har opholdt sig her i Nykøbing siden han var 16 Aar, kun med den Afbrydelse, som Soldatertjenesten fordrede.
Han har i sin Ungdom forsøgt sig med adskilligt. Men den Gerning, der gjorde ham bekendt i vide Kredse, var en Restauratørvirksomhed, som han i mange Aar drev. Paa dette Omraade brød Hans Nielsen nye Baner, idet han beviste, at det var muligt daglig at færdes mellem Flasker og Glas uden at forsé sig paa disse, hvilket i den Tid var ret enestaaende indenfor Beværterstanden. Saavel Hans Nielsen som hans Hustru bestræbte sig for at drive Beværtningen efter de bedste Mønstre, og dette bevirkede, at de med Aarene oparbejdede en stor Kundekreds. Navnlig søgte en meget stor Del Landboere ind hos dem.
Det var i den Tid, da de politske Bølger gik højt mellem Højre og Venstre og affødte mangen en kraftig Diskussion i Restaurationerne.
Det var paa den Tid ikke uden økonomisk Risiko at bekende politisk Kulør, navnlig naar man hørte hjemme i Oppositionens Rækker. Men Hans Nielsen var Demokrat, og som den ærlige Sjæl, han altid har været, var det ham umulig at stikke sin Mening under Stolen. Han tog aabentlys Parti i Striden, og han nyder en stor Del af Æren for, at det demokratiske Gennembrud omsider banede sig Vej i den lille konservative By.
Restaurationsvirksomheden maatte han opgive paa Grund af Hustruens svigtende Helbred, og resolut slog hans Nielsen ind paa en ny Bane, nemlig som Ejendomsmægler, og i denne Egenskab har han færdedes viden om i Landet. Mange Handeler har han bragt i Stand, men gjort det paa en Maade, saa han ogsaa ved denne Virksomhed skabte Tillid til sit Navn og vandt sig Venner i Hobetal. Ja, det ejendommelige er der ved Hans Nielsen, at hvor mange Mennesker han end i sit lange Liv har omgaaedes, og til Trods for, at han altid har sagt sin usminkede Mening om Tingene, saa har han kun Venner.
Det er givet, at en Mand af Hans Nielsens Støbning maatte blive beæret med mange Tillidshverv, og det var saare naturligt, at da Demokratiet i Nykøbing blev saa stærkt, at det kunde sætte deres egne Folk ind i Byraadet, saa blev Hans Nielsen en af de første, og en bedre Repræsentant kunde Partiet ikke faa. I alle de Aar, han sad i Raadet, var der to parallelle Linier, han fulgte, nemlig baade den rene demokratiske og den, der førte til Byens Fremdrift, selvsagt to Linier, der let lod sig splejse.
Hans Nielsen var jo nok en Indvandrer, men var og er dog Lokalpatriot om en Hals. Øjner han blot den mindste Mulighed for at gavne sin By, kan man være sikker paa, at han ikke skyr noget Arbejde for at bringe Muligheden til Virkelighed. Derfor regner Nykøbing med Rette Hans Nielsen for en af sine bedste Borgere, i hvis Haand man trygt lægger sin Skæbne. At dtte er Tilfældet bevises bl. a. ved, at han, da Ejendomsskyldsvurderingen blev indført, valgtes til Skyldvurderingsmand, og dette betydningsfulde Hverv sidder han inde med den Dag i Dag. At opregne alle de Hverv, Fødselsdagsbarnet har været Indehaver af, vilde føre alt for vidt, dog skal vi lige nævne, at han i 17 Aar har haft Sæde i Amtssygehusets Bestyrelse, hvorfra han først trak sig tilbage 1. April i Aar. Og endelig skal nævnes, at han i mange Aar var det Enhedsmærke, som de forskellige demokratiske Afskygninger samledes om, naar der her i Byen skulde vælges Valgmand til Landstingsvalgene.
Sit demokratiske Sind har den gamle Hædersmand endnu ubeskaaret. Han har frabedt sig at spille nogen Forgrundsrolle, men det radikale Venstre har ingen mere trofast Vælger i Nykøbing end gamle Hans Nielsen.
Vi ved, at Fødselsdagsbarnet havde ønsket at fejre Dagen i nogenlunde Stilhed i Familiens og enkelte gode Venners Selskab. Dog tager vi ikke i Betænkning Risikoen for at falde i Unaade ved gennem disse Linier paa et stort Publikums Vegne at sige den gamle Kæmpe Tak for et langt Livs hæderligt, stræbsomt og godt demokratisk Arbejde med et oprigtigt Ønske for ham om en lys og lykkelig Livsaften.
