Hans Henrik Nielsen

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Parcellist Hans Henrik Nielsen.
Hans Henrik Nielsen, parcellist og sognerådsmedlem, Hønsinge, Vig sogn, Odsherred.

Han er født 28. november 1876 i Asnæs som søn af husmand Jens Nielsen og hustru Ane, født Nielsdatter.

Gift 31. marts 1905 med Marie Nielsen, født 25. oktober 1883, som datter af husmand Christian Nielsen, Seistrup, og hustru Karen, født Nielsen.

Uddannet ved landvæsenet. Elev på Frederiksberg Højskole 1899-1900, på Tune Landbrugsskole 1901-1902.

Parcellist 1905.

Formand for Venstreforeningen 1908-1912.

Medlem af sognerådet i Vig sogn 1917-1925 og 1933-1942.

Medlem af bestyrelsen for Svinninge Mejeri 1911-1913.

Han var i bestyrelsen for Odsherreds Brandassurance.

Kommunalrevisor og medlem af bestyrelsen og i tilsynsrådet for Sparekassen for Vig-Asmindrup 1925 og for Odsherreds Svineslagteri 1928.

Formand for Hjælpekassen 1925.

Kommunalt ombud i Vig sogn 1929.

I ægteskabet er tre døtre, hvoraf den ene bistår med driften af ejendommen, en er ansat i Hestehave Brugsforening og en er gift med parcellist Ingemann Jensen, Svenstrup Hestehave.

Hans Henrik Nielsen døde 18. november 1952.

Marie Nielsen flyttede sammen med en datter, og jorden blev bortforpagtet.

To andre døtre er gift og bor i Svinninge Hestehave.


Kilde: Danmarks Kommunale Forvaltning udg. af Selskabet ”Vort Samfund”, København. - Holbæk Amts Venstreblad 24. november 1951 og 18. november 1952 og 18. oktober 1958.--SOC 12. okt 2012, 15:10 (CEST)