Høve Mølle
Høve Møllegård. Møllestrædet 9, matr. nr. 7e.
Bageriet: Høve Møllegård, Høve, Møllestræde 26, matr. nr. 7k.
Høve Bageri havde dengang til huse ved Møllen, som blev opført af møller Peder Madsen, der solgte Mølle og bageri 1904, men fortsatte med landbruget i Høve Møllegård.
Senere ejedes af Peter Andersen, Høve, farfar til bagermester Flemming Andersen, som fik Høve Brødfabrik og bageri, indrettet under navnet Høve Konditori i 1921.
Møllen ligger ved Høve Stræde med en vid udsigt over Sejerøbugten.
Oprindelig var Høve Mølle en stubmølle. Den nuværende hollandske vindmølle blev bygget i 1876 af møller Peder Madsen den 3. oktober, for det står der på det mageskiftedokument, som må formodes at være udstedt straks efter den nye mølles færdiggørelse.
Møllen var derfor oprindelig en kornmølle, og i 1926 blev der indlagt en 30 hk dieselmotor.1953 den 1. oktober har møller L. O. Christensen solgt Høve Mølle til møllersvend chauffør Johannes Petersen, Nr. Asmindrup.
På et tidspunkt blev mølledriften indstillet.
1956 blev der dannet et lokalt udvalg, for ikke møllen skulle blive solgt til nedrivning.
Den gamle vindmølle, som er den næsthøjest placeret i landet, skulle reddes af en fond, og samtidig er der bestræbelser i gang for at få fredet 25 tdr. land tilhørende gårdejer Eyvind Poulsen umiddelbart op til møllen, og 7-8 tdr. land tilhørende gårdejer Emanuel Olsen ved Esterhøj, og det er hensigten at lade den erstatning, de to ejere skal have for fredningen af deres jord, indgå i møllefonden. De har dog samtidig fra deres side gjort tilslutningen til fredningen betinget af, at det lykkedes at erhverve møllen.
1956 den 4. september har Enoch Petersen, Roskilde, ansøgt om køb af møllen til restaurationsbrug, og ansøgte om afholdsbevilling, men Asnæs sogneråd forlangte han flyttede til Høve, og at han bevarede vingerne på møllen.
1957 den 26. juni har tømrermester Enoch Petersen, Roskilde, for omkring et par og tredvie tusinde kroner, købt den gamle mølle, af Johs. Mølgaard Petersen, som flyttede til Vig sogn, og indrettet en moderne restaurant i den, som han annoncerede åbnet førstkommende søndag, efter at have ofret omtrent det dobbelte beløb på moderniseringen.
1975 den 6. december overtog Lonny og Bent Larsen møllen, og fortsatte med at drive den som restauration.
Fra 1979 har den været anvendt til beboelse.
Mølleejere:
????-1862 Møller Holzer.
1862-1896 Per Madsen.
1896-???? Per Madsen's enke.
????-???? Christen Otto Christensen.
1954 til 1957 Johs. Mølgaard Petersen.
1957 tømrermester Enoch Petersen.
1975 Lonny og Bent Larsen.
Se også: Høve Brødfabrik.
Se også: Høve Møllegård.
Se også: Høve Bageri.
Kilde: Danske Møller af Niels Meyn. Erhvervsforlaget, 1934. Møllebygninger i Danmark udg. af Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen.
Kilde: Odsherred Kysten 30. september 1976.
Kilde: Odsherred Kysten 2. december 1976. - Holbæk Amts Venstreblad "Det stod i" 19. juni 1982. - Holbæk Amts Venstreblad 24. september 1953 og 22. maj og 4. september 1956 og 26. juni 1957.--SOC 24. dec 2014, 21:07 (CET)