Hølkerup Mølle

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
Hølkerup Mølle, Sandskredsvej 7, Hølkerup, Odsherred.
Bråde Vandværk 1960 med Hølkerup Mølle i baggrunden. - Fotograf: Ukendt.

Møllen er en hollandsk vindmølle, en såkaldt "Jordhollænder, bygget i 1872 af møller Peter Madsen.

Møllen blev moderniseret i 1934 hvor der blev installeret elektromotor. Den havde et vindfang på 32 alen og der var installeret en 7 1/2 hk elektromotor. Møllen havde i 1934 et jordtilliggende på 33 tdr. land.

Møllen blev nedlagt i 1965 - og samme år solgt fra Møllegården (Søndergård, Sandskredsvej 3 i Hølkerup). Efter nogle år med forskellige ejere blev møllen overtaget af en gruppe mennesker fra København, der indrettede møllen til feriebolig.


Mølleejere:

1872-1873 Peter Madsen.

1873-1909 Peter Nielsen.

1910-1959 Arnold Hansen gift med Christine.

1959-1965 Knud Hansen (søn af forrige ejer).

Kilder: Danske Møller/ af Niels Meyn. Erhvervsforlaget, 1934, og Historie og fortælling fra Hølkerup og Bråde/af Poul Kristiansen, 2003. Møllebygninger i Danmark udg. af Miljøstyrelsen og Skov- og Naturstyrelsen.