Gætsøgård

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Gætsøgård, Engmose, Nykøbing Sjælland, matr. nr. 8b.

Gården blev overtaget af Peter Jakob Sørensen 1925. Gården har været i slægtens eje gennem tre generationer siden 1850.

Han er født på "Holtegård" i Højby 20. september 1891. Hans far, Søren Frederik Nikolaj Sørensen døde 1933, og hans mor Laura Mathilde Sørensen bor nu på Gætsøgård.

Han er gift med Gerda Louise Sørensen født 13. april 1891 i Nr. Asmindrup, hvor hendes forældre, Kristine og Søren Kristensen, tidligere har haft en gård.

Gætsøgård nedbrændte i 1869, og blev ved den lejlighed flyttet til sin nuværende beliggenhed.

Staldene blev ombygget i 1945-46. Materialhus og hønsehus blev opført 1925.

Arealet er på 47 tdr. land. Der er lidt frøavl.

Besætningen er på 4 belgiske heste, 22 kreaturer af R.d.M. samt 13 svin. En del dyr er præmieret og stambogsført.

Peter Sørensen har været på Dalum Landbrugsskole 1910-11.


Kilde: Holbæk amt udg. af Dansk Kulturhistorisk Forlag 1947.--SOC 30. nov 2011, 13:58 (CET)