Faarevejle Boldklub

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Stiftet 12. januar 1949. Første formand: Viggo Andersen.

Bestyrelse, 1954: Viggo Andersen, formand, Helge Jensen, Kn. 0. Larsen, Halfdan Mogensen, E. Hansen.

Tre hold tilmeldt SBU i 1954. Den nuværende boldklub i Faarevejle er en udløber af Faarevejle Gymnastikforening, der havde gymnastik, hånd-bold og fodbold på programmet. Men der opstod imidlertid uoverensstemmelser mellem afdelingerne, og fodboldspillerne brød ud og stiftede Faarevejle Boldklub.

Denne blev omgående tilsluttet SBU med fire hold, men i dag (1954) har den kun tre i SBU, af hvilke altså det bedste stadig er repræsenteret i B-rækken.

FB1b.jpg
Fodboldspillet fortsatte under samme baneforhold som i gymnastikforeningen, men man har dog efterhånden fået forbedret forholdene, således at man i dag kan betegne dem som tilfredsstillende. Dette er også nødvendigt, idet klubben kan glæde sig over en stor tilstrømning fra ung-dommens side. Arbejdet ledes fortrinligt af Ove Jensen, han har præsteret at træne 1. junior-holdet frem til semifinalen om sjællandsmesterskabet, hvor FB tabte knebent til den senere mester, Næstved, med 1-2. Fra dette mandskab fik Faarevejle da også Alf Christensen med på udvalgt sjællandsk juniorhold.

Viggo Andersen blev valgt til formand fra starten, og i den første bestyrelse sad endvidere Kaj Adolfsen, Knud Nielsen, Sigfred Jørgensen og Helge Jensen. Det har ikke efter starten været nødvendigt at finde nye formandsemner, for Viggo Andersen bestrider stadigvæk posten til alles tilfredshed.

I 1980-erne etablerede klubben et overbygningssamarbejde på seniorplan med Asnæs Boldklub under navnet Dragsholm Boldklub. Klubbens individuelle ungdomshold forblev intakt i de respektive klubber, men i 2003 afbrød klubberne samarbejdet, og gik tilbage til hver sin klub.

Kilde: Sjællandsk Fodbold gennem Tiderne, red. af Axel Alstrup. Østergaards Forlag, 1954.