Faarevejle Boldklub

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Stiftet 12. januar 1949. Første formand: Viggo Andersen.

Bestyrelse, 1954: Viggo Andersen, formand, Helge Jensen, Kn. 0. Larsen, Halfdan Mogensen, E. Hansen.

Tre hold tilmeldt SBU i 1954.

Den nuværende boldklub i Fårevejle er en udløber af Fårevejle Gymnastikforening, der havde gymnastik, håndbold og fodbold på programmet. Men der opstod imidlertid uoverensstemmelser mellem afdelingerne, og fodboldspillerne brød ud og stiftede Fårevejle Boldklub.

Denne blev omgående tilsluttet SBU med fire hold, men i dag (1954) har den kun tre i SBU, af hvilke altså det bedste stadig er repræsenteret i B-rækken.

FB1b.jpg
Fodboldspillet fortsatte under samme baneforhold som i gymnastikforeningen, men man har dog efterhånden fået forbedret forholdene, således at man i dag kan betegne dem som tilfredsstillende. Dette er også nødvendigt, idet klubben kan glæde sig over en stor tilstrømning fra ung-dommens side. Arbejdet ledes fortrinligt af Ove Jensen, han har præsteret at træne 1. junior-holdet frem til semifinalen om sjællandsmesterskabet, hvor FB tabte knebent til den senere mester, Næstved, med 1-2. Fra dette mandskab fik Fårevejle da også Alf Christensen med på udvalgt sjællandsk juniorhold.

Viggo Andersen blev valgt til formand fra starten i 1949, og i den første bestyrelse sad endvidere Kaj Adolfsen, Knud Nielsen, Sigfred Jørgensen og Helge Jensen.

På et tidspunkt var formanden mejerist Guldbæk.

1953 den 26. april valgtes igen Viggo Andersen til formand, og han bestred posten til alles tilfredshed til 1957.

1957 den 13. marts valgtes Niels Åge Adolfsen til ny formand. Han var i bestyrelsen i forvejen.

1958 var formanden på et tidspunkt Knud Aage Larsen, Veddinge.

1958 den 4. marts valgtes i stedet lærer Svend Aage Nielsen, Fårevejle st., til ny formand.

+

I 1980-erne etablerede klubben et overbygningssamarbejde på seniorplan med Asnæs Boldklub under navnet Dragsholm Boldklub. Klubbens individuelle ungdomshold forblev intakt i de respektive klubber, men i 2003 afbrød klubberne samarbejdet, og gik tilbage til hver sin klub.

1981 den 14. februar blev den sidste del af det nye klubhus stillet op, som er sammenbygget med det gamle ved fodboldbanerne i kirkebyen. man havde købt pavillonbygningen i Ledøje-Smørum, så nu fik man dobbelt så meget plads, og man havde samtidig købt kantineinventaret fra Skarridsø. det nye klubhus forventes at koste omkring 150.000,00 kr. når det er opbygget, og klar til indvielse.


Kilde: Sjællandsk Fodbold gennem Tiderne, red. af Axel Alstrup. Østergaards Forlag, 1954. - Holbæk Amts Venstreblad 14. marts 1957 og 5. marts 1958 og 16. februar 1981.--SOC 12. nov 2014, 13:09 (CET)