Fårevejle Fri- og Efterskole

Fårevejle Fri- og Efterskole efter 1910. - Fotograf: Søren Bay, Asnæs.

Fårevejle Fri- og Efterskole, Fårevejle Stationsby, Parkvænget 2, matr. nr. 152m, Lammefjorden, Fårevejle, Odsherred.

"Fårevejle Friskole".

Den 27. oktober 1903 mødtes 7 familier fra Lammefjorden, og blev enige om at oprette en friskole for deres børn.

En lærerinde blav ansat, og den 3. februar 1904 startede man i lejede lokaler i Fårevejle.

Senere samme år købte man huset for 1.400 kr., og indrettede bygningen med skolestue, to små værelser, og køkken til lærerinden.

Lærerinden var en ganske ung pige, der skulle have 12 kroner om året, og kom lige fra Seminariet, men allerede den første sommer gav hun op.

En anden ung lærerinde blev ansat, men hun holdt også kun et år.

Herefter antog man en ældre og mere erfaren lærer, der blev i to år.

På disse to år voksede elevtallet fra 20 til 40.

På det tidspunkt, i 1908, var skolestuen blevet for lille. Man havde hverken lærer eller plads til eleverne, men Fårevejle Højskole, der netop var blevet færdig, kom til hjælp. Forstander Andreasen fra højskolen tilbød friskolefolkene både lærerkræfter og lokaler til rimelige priser.

Men det kneb med at skaffe pengene indtil formanden for friskolen, Lars Olsen, satte sig i sving for at skaffe velhavere til at sætte penge i skolen.

Det lykkedes, og en yngre lærer fra Vejstrup, Søren Jensen, blav antaget som underviser.

Fra Forsinge gamle landbrugsskole, ved Slagelse, blev købt en bygning, som blev flyttet til Fårevejle.

Ikke alle var tilfreds med denne løsning, og en del af friskolefolkene skilte sig ud, og dannede Fårevejle Privatskole.

29 familier havde indtegnet sig i den nye skole, der startede 1. november 1909.

3. november 1910 startede det første hold efterskoleelever, der betalte 8 kr. om måneden i skolepenge.

1. juni 1917 solgte man skolen til forstander Jensen til en pris af 6.500,00 kr.

Jensen døde i 1921, og som midlertidig ordning lejede man en skolestue af forstander Jensens enke, og man antog en lærerinde, mens efterskolen midlertidig standsede.

15. april 1922 solgte fru Jensen skolen til Ingeborg og Mathias Knudsen.

1929 blev gymnastiksalen bygget.

1950 fulgte nok en bygning med skolestue, sløjdlokale og toiletter.

1950 rejste beboerne i Fårevejle krav om en kommuneskole. og kravet kom fra Fårevejle Privatskole, hvor børnetallet efterhånden var så lavt, at skolen ikke kunne drives.

Samtidig fik friskolen flere børn, og i nogle år fungerede den reelt som kommuneskole med tilskud pr. barn.

I begyndelsen af 1953 ønskede Mathis Knudsen at afhænde skolen.

Den 11. februar 1953 blev et udvalg af forældre nedsat, og det lykkedes at samle 34 forældrepar, og 6 enkeltpersoner, til at stå bag en selvejende institution.

24. februar 1953 var der stiftende generalforsamling hvor Johannes Jespersen blev valgt til formand, og 1. maj 1953 overtog den selvejende institution skolen for 160.000 kr.

1954 startede Fårevejle Kommuneskole, og en masse elever forlod friskolen, som fik meget trange kår.

I sommeren 1954 blev friskolen rystet af en skandale, da det viste sig, at et ungt lærerpars børn ikke var kristen døbt. Det endte med at lærerne, Annemarie og Ole Ågerup, oprettede en egen efterskole på Lerchefeldt ved Kalundborg.

Som afløser for lærerparret blev antaget H. F. Ahlefeldt-Laurvigen, som senere blev forstander.

Indtil 1956 var formanden for bestyrelsen Aage Jespersen, Fårevejle station.

1956 den 2. september valgtes Stig Jacobsen til formand.

Derefter fulgte en tid hvor formanden for bestyrelsen blev skiftet ud ret ofte.

Da friskolen gik over til selvejende institution, blev Johs. Jespersen formand.

1959 den 7. august indviede man en ny elevfløj med 4- sengs stuer med plads til 36 elever, som er delt på midten til 16 piger og 20 drenge. Nybygningen havde kostet 60.000,00 kr.

1969 blev Jørgen Andreasen valgt til formand. Hans forældre havde Storøhagegård på Lammefjorden.

Han blev midlertidig afløst af næstformanden Ib Simonsen.

Inden Helge Sørensen blev valgt som formand i 1970, nåede Kaj Madsen også en kortere periode som formand.

1970 kørte Ekstra Bladet en kampagne mod skolen, og skolens elevfløj brændte ned.

Formand indtil 1972 var Ib Simonsen.

1972 blev Kaj Madsen valgt til ny formand, og som næstformand valgtes Folmer Nielsen, som tidligere har siddet i bestyrelsen. Kasserer blev Hans B. Herzog o sekretær fru I. Holme.

1976 blev idrætshallen opført.

1978 kom Ole Hansen til som formand.

1979 blev han afløst af Vibeke Andersen.

1979 blev kostforplejningsbygningen opført.

På 75 år har skolen haft en elevfremgang fra 15 til 152 på friskoleafdelingen, og 67 i efterskoleafdelingen.

Lærere ved skolen:

1926 til 1927 Agnes Girke Huus.

Indtil 1. maj 1954 fru Frida Knudsen, der blev lærer ved Fårevejle Kommuneskole.

1954 den 1. november er Chr. Holme og hustru, Nr. Ørslev ungdomsskole på Falster, ansat ved Fårevejle Fri- og Efterskole. De er begge uddannet på Aaskov og henholdsvis 32 og 29. år.

Aage Jørgensen i en kortere periode midt i 1900-tallet.

Gudrun Jørgensen, der var i bestyrelsen for Foreningen Norden, Asnæs-Fårevejle.

Anna (Kristensen), der kun var lærer en kort tid, da hun giftede sig med gårdejer Jørgen W. Kristensen.

Kilde: Holbæk amt 1933-34 udg. af Amtshistorisk Forening. - Lokalarkivet 2012. - Holbæk Amts Venstreblad 29. april 1954 og 4. september 1956 og 7. august 1959 og 29. april 1972 og 26. november 1979.--SOC 18. okt 2011, 16:18 (CEST)