Forskel mellem versioner af "Egemosegård"

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning
m
 
(10 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke)
Linje 1: Linje 1:
Egemosegård matr. 11a m.fl., [[Grevinge sogn]], 44 tdr. land.
+
Egemosegård, Egemosevej 32, matr. 11a m.fl., [[Grevinge sogn]], [[Odsherred]], 44 tdr. land.
  
 
Heraf ager 40, mose 2, veje og skel 1.
 
Heraf ager 40, mose 2, veje og skel 1.
Linje 5: Linje 5:
 
Der holdes 12 køer, 7 stk. ungkvæg og kalve og 1 tyr af rød dansk race, 4 heste, 1 plag og 4 får. Sidste år solgtes ca. 30 fedsvin.
 
Der holdes 12 køer, 7 stk. ungkvæg og kalve og 1 tyr af rød dansk race, 4 heste, 1 plag og 4 får. Sidste år solgtes ca. 30 fedsvin.
  
Ludvig Ludvigsen, som overtog gården i 1881, er født i Engelstrup 28. oktober 1854, og blev gift med Inger Kristine Nielsen, som er født på gården.
+
Ludvig Ludvigsen, som overtog gården i 1881, er født i [[Engelstrup]] 28. oktober 1854, og blev gift med Inger Kristine Nielsen, som er født på gården.
  
Egemosegaard havde Laur. Mogenssøn Smed i fæste i begyndelsen af det 18. århundrede; han blev efterfulgt af Jens Olsen, kaldet "Jens Smed", eller "Nellikesmeden". Han blev afsat 1722 på grund af gæld, og præsten Peder Lunds karl, Rasmus Gønge, havde den til sin død 1755. Hans karl, Jens Madsen, fik den ved at ægte enken.
+
Egemosegård havde Laur. Mogenssøn Smed i fæste i begyndelsen af det 18. århundrede; han blev efterfulgt af Jens Olsen, kaldet "Jens Smed", eller "Nellikesmeden". Han blev afsat 1722 på grund af gæld, og præsten Peder Lunds karl, Rasmus Gønge, havde den til sin død 1755. Hans karl, Jens Madsen, fik den ved at ægte enken.
  
 
I 1807 fik svigersønnen, Niels Nielsen, også kaldet "Niels Garder" gården, og han efterfulgtes af sin søn, Niels Nielsen, der afstod den til sin svigersøn Ludvig Ludvigsen.
 
I 1807 fik svigersønnen, Niels Nielsen, også kaldet "Niels Garder" gården, og han efterfulgtes af sin søn, Niels Nielsen, der afstod den til sin svigersøn Ludvig Ludvigsen.
  
Gården ligger lige nord for Grevinge by på den anden side Jernbanen, som ligger på gårdens grund. Hovedbygningen er undermuret på granit, dens længer er af bindingsværk, og alle med stråtag. Mod sydvest ligger en stråtækt svinestald af granit. Der er indlagt elektrisk lys.
+
Gården ligger lige nord for [[Grevinge]] by på den anden side Jernbanen, som ligger på gårdens grund. Hovedbygningen er undermuret på granit, dens længer er af bindingsværk, og alle med stråtag. Mod sydvest ligger en stråtækt svinestald af granit. Der er indlagt elektrisk lys.
 +
 
 +
Efter muntlig overlevering skal der, omtrent hvor [[Odsherreds Jernbane]] skærer marken, havde været en lille lund, der først blev ryddet ca. 1870.
 +
 
 +
Efter [[Odsherreds Jernbane]]s åbning 1899, er den østlige bebyggelse af Egemosevej udelukkende udstykning fra denne gård.
 +
 
 +
Gården [[Toftved]], Egemosevej 2, matr. nr. 11b, areal 6,0 ha., er udstykket fra Egemosegård.  
  
  
Linje 20: Linje 26:
 
Gårdens beliggenhed var i året 1650 syd for gaden i [[Grevinge]], lige ud for det store gadekær, og benævnes som gård nr. 5.  
 
Gårdens beliggenhed var i året 1650 syd for gaden i [[Grevinge]], lige ud for det store gadekær, og benævnes som gård nr. 5.  
  
Ved jorddelingen 1745 blev marken afstukket i Hønsehøjsvangen, og gården er da flyttet over på fen anden side, hvor nu matr. nr. 11b har sin plads.
+
Ved jorddelingen 1745 blev marken afstukket i "Hønsehøjsvangen", og gården er da flyttet over på fen anden side, hvor nu matr. nr. 11b har sin plads.
  
 
Det første navn, der kendes fra denne gård er:
 
Det første navn, der kendes fra denne gård er:
Linje 40: Linje 46:
 
8. Ejendomsmægler og han byggede selv villaen, der nu kaldes Egely.
 
8. Ejendomsmægler og han byggede selv villaen, der nu kaldes Egely.
  
9. Kristian Jensen købte gården 1919, og lod i 1921 et nyt stuehus opføre. Han er født 1879, og aftjente sin værnepligt som Feltkonstabel 1902. Hustruen, Marie, er fra [[Asnæs sogn]]. Sønnen
+
9. [[Chr. Jensen, Grevinge]] købte gården 1919. 1921 lod han et nyt stuehus opføre. Sønnen
  
10. Helge Jensen er født 1918, har mellemskoleeksamen, aftjente sin værnepligt ved motoriseret artilleri 1939, var elev på Antvorskov Højskole 1941, og overtog gården 1948.
+
10. Helge Jensen er født 1918 overtog gården 1948.
  
''Kilde: Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 17. jan 2012, 22:37 (CET)
+
11. Tove Jensen, København ejer gården 1981, men den har ikke de sidste 15-20 år været benyttet til landbrugsproduktion.
  
[[Kategori: Gårde i Grevinge sogn]]
+
1981 er udlængerne nedbrændt.
  
 +
Af kendte marknavne er følgende: "Lerås" øst for gården, "Bøgemose", der har haft forbindelse med "Tuemose" på matr. nr. 6. Endvidere "[[Åsebjerg ås]]", hvorpå Åsevej har ligget.
  
  
''Kildehenvisning: Danske Gaarde bind 4, 1910-16.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 22. aug 2011, 10:53 (CEST)
+
''Kilde: Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 17. jan 2012, 22:37 (CET) - ''Kildehenvisning: Danske Gaarde bind 4, 1910-16.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 22. aug 2011, 10:53 (CEST) - ''Kildehenvisning: Huse, Gårde og Godtfolk i Grevinge sogn af Gustav Jensen. - Holbæk Amts Venstreblad 2. juli 1981.''--[[Bruger:SOC|SOC]] 23. feb 2012, 16:39 (CET)  
  
 
[[Kategori: Gårde i Grevinge sogn]]
 
[[Kategori: Gårde i Grevinge sogn]]

Nuværende version fra 19. feb 2016, 13:57

Egemosegård, Egemosevej 32, matr. 11a m.fl., Grevinge sogn, Odsherred, 44 tdr. land.

Heraf ager 40, mose 2, veje og skel 1.

Der holdes 12 køer, 7 stk. ungkvæg og kalve og 1 tyr af rød dansk race, 4 heste, 1 plag og 4 får. Sidste år solgtes ca. 30 fedsvin.

Ludvig Ludvigsen, som overtog gården i 1881, er født i Engelstrup 28. oktober 1854, og blev gift med Inger Kristine Nielsen, som er født på gården.

Egemosegård havde Laur. Mogenssøn Smed i fæste i begyndelsen af det 18. århundrede; han blev efterfulgt af Jens Olsen, kaldet "Jens Smed", eller "Nellikesmeden". Han blev afsat 1722 på grund af gæld, og præsten Peder Lunds karl, Rasmus Gønge, havde den til sin død 1755. Hans karl, Jens Madsen, fik den ved at ægte enken.

I 1807 fik svigersønnen, Niels Nielsen, også kaldet "Niels Garder" gården, og han efterfulgtes af sin søn, Niels Nielsen, der afstod den til sin svigersøn Ludvig Ludvigsen.

Gården ligger lige nord for Grevinge by på den anden side Jernbanen, som ligger på gårdens grund. Hovedbygningen er undermuret på granit, dens længer er af bindingsværk, og alle med stråtag. Mod sydvest ligger en stråtækt svinestald af granit. Der er indlagt elektrisk lys.

Efter muntlig overlevering skal der, omtrent hvor Odsherreds Jernbane skærer marken, havde været en lille lund, der først blev ryddet ca. 1870.

Efter Odsherreds Jernbanes åbning 1899, er den østlige bebyggelse af Egemosevej udelukkende udstykning fra denne gård.

Gården Toftved, Egemosevej 2, matr. nr. 11b, areal 6,0 ha., er udstykket fra Egemosegård.


Den historiske udvikling:

Gården er udstykket fra Yselsholm.

Gårdens beliggenhed var i året 1650 syd for gaden i Grevinge, lige ud for det store gadekær, og benævnes som gård nr. 5.

Ved jorddelingen 1745 blev marken afstukket i "Hønsehøjsvangen", og gården er da flyttet over på fen anden side, hvor nu matr. nr. 11b har sin plads.

Det første navn, der kendes fra denne gård er:

1. Laurs Mogensen Smed.

2. Jens Olsen var her til 1722, og han blev afsat på grund af gæld. Derefter kom præsten Peder Lunds avlskarl,

3. Rasmus Jensen Gønge, død 1755. Hans enke blev gift med

4. Jens Mathiesen, født 1730, død 1807. Datteren, Karen, blev gift med

5. Niels Nielsen, kaldet "Niels Garder", født 1778 (se ovenfor). Sønnen

6. Niels Nielsen, født 1810, død 1884. Datteren blev gift med

7. Ludvig Ludvigsen. Efter at Odsherreds Jernbane havde afskåret en lille part af marken, begyndte salget af byggerunde at tage fart i Grevinge. I 1917 solgte Ludvig Nielsen gården til en

8. Ejendomsmægler og han byggede selv villaen, der nu kaldes Egely.

9. Chr. Jensen, Grevinge købte gården 1919. 1921 lod han et nyt stuehus opføre. Sønnen

10. Helge Jensen er født 1918 overtog gården 1948.

11. Tove Jensen, København ejer gården 1981, men den har ikke de sidste 15-20 år været benyttet til landbrugsproduktion.

1981 er udlængerne nedbrændt.

Af kendte marknavne er følgende: "Lerås" øst for gården, "Bøgemose", der har haft forbindelse med "Tuemose" på matr. nr. 6. Endvidere "Åsebjerg ås", hvorpå Åsevej har ligget.


Kilde: Grevinge Sogn, III bog, samlet af Anders Andersen.--SOC 17. jan 2012, 22:37 (CET) - Kildehenvisning: Danske Gaarde bind 4, 1910-16.--SOC 22. aug 2011, 10:53 (CEST) - Kildehenvisning: Huse, Gårde og Godtfolk i Grevinge sogn af Gustav Jensen. - Holbæk Amts Venstreblad 2. juli 1981.--SOC 23. feb 2012, 16:39 (CET)