Dyrene i Fårvejle sogn
Dyrenes ve og vel i Fårevejle sogn i Odsherred.
Historiefortælleren Lars Andersen 1918:
Dengang de havde kvægsyge i Fårevejle sogn trak de kvæget over ild.
+
Når en "Angermus" (spidsmus) havde rendt hen over en ko, så blev den syg i lændekrydset.
Men kunne de komme til at slå en sådan mus ihjel med en bagvendt hånd, så skulle de nok kunne kurere koen.
+
Køerne kunne få en sygdom, som kaldtes "Solskud".
Man skyldte for, at de fik det når man vandede dem lige i solens nedgang.
Der hentedes så gerne en klog mand eller kvinde. Sod, salt og malt blev da blandet i vand, og det kom på en flaske.
Dette gaves den syge ko ind, mens der sagdes: "Sod, salt og malt ind, Solskud ud over alt".
+
Det kunne ske tiest om foråret, at køerne fik Solskud.
Engang stod min fader og natmandskvinden ved hver sin side af en ko, som havde den sygdom.
Den ene af dem stod med en kurv, der sattes neden under koen, mens der blev sagt: "Solen står op". Når den anden fik kurven, sagdes der: "Solen går ned".
Sådan gik den flere gange rundt om koen. For den sygdom gaves også malt og sod.
(Gården ved Havelukkeled).
+
De tog stykker af stolper på huset, men det skulle være af 9 slags træ, og det brændte de til kul.
Dette kom de i mælken til kalvene, for at de kunne få dem til at leve.
Hjemme hos mine forældre i Ordrup havde de det, og hængte det i en skindpose oppe i skorstenen.
+
En mand i Vindekilde havde uheld med grisene.
Han blev så rådet, at han skulle slå en stoppenål i træskelen, og når han kom hjem med en ny gris, skulle den derover.
Han prøvede det, og siden var der altid lykke med dem.
+
Når de købte kat eller hund, så skulle den betales med ulige penge, ellers fik de ikke held med den.
+
Hvis bindehunden brænder i en gård, så vil den gård snart brænde igen, når den bygges på samme grund.
+
Om julen måtte vi ikke nævne rotter og mus, men sige de langrumpede og de små grå.
+
Når de på fastende hjerte første gang hørte gøgen, kunne der siges: "Nu kukker gøgen, så bliver vor ost mullen i år".
(Veddinge].
+
Så mange gange gøgen kukkede, når man om foråret hørte den første gang, ligeså mange år skulle man leve efter den tid.
Kilde: Folkesagn og Folketro i Odsherred af Lars Andersen 1938.--SOC 18. mar 2013, 14:25 (CET)
