Dragen i Vejrhøj
I gamle dage var der vand i Lammefjorden, og helt ind til Stubberup, Vindekilde og Fårevejle, og måske var der også vand i en kanal tværs forbi Dragsholm Slot til Sejerøbugten.
Så var det, når bønderne skulle fiske om sommeren, så tog de ud og satte deres ruser om aftenen lige før solnedgang, og de skulle så røgtes (tages op) før solopgang. Det var ikke rart at ro hjem og ud igen i mørke, så de fleste fiskere foretrak at sove på tangbræmmen ude på øen.
En aften sad tre fiskere og havde tændt bål at hygge sig ved, og snakken faldt på dragen med guldæggene under Vejrhøj.
Der skulle også ligge en skat begravet under den store sten derhenne, sagde den ene af karlene!
Den må vi grave op, sagde en af de andre!
Du tør ikke, sagde en tredie, for så kommer dragen straks flyvende, og spyr ild i hovedet på dig!
Vel gør jeg så, svarede den anden karl, og gik hen og lettede på stenen. I det samme rumlede det fra toppen af Vejrhøj, men karlen masede videre. De to andre gemte sig så langt inde i tangen de kunne, og det var kun lige ham med stenen nåede at få gemt sig inden dragen kom flyvende med ild stående ud af gabet, og øjne der lyste. Det buldrede og bragede fra vingeslagene, og karlene fik sig en ordentlig forskrækkelse.
Siden har ingen prøvet at lette den sten, så skatten ligger der nok endnu!
Kilde: Trolderuten udg. af Odsherreds Turistbureau.--SOC 14. jul 2011, 23:06 (CEST)
