De tre stendynger
De tre stendynger ved Lumsås i Odsherred.
De tre stendynger er et ganske mærkeligt oldtidsminde, for hvad var de tre stendynger med et kors i, som fandtes på matr.nr. 6 og 7, Lumsås, ved vejen til Stenstrup.
Kristoffer Nielsen i Lumsås, født 14/5 1842,og død 20/1 1932, fortæller i 1907, at da hans far, Niels Mikkelsen, født 29/9 1803, død 8/6 1889, i 1857, på en lynglod byggede det sted, hvori hans datter Line Jens Madsens bor (matr. nr. 7c) fandtes på selve stedet, hvor huset ligger, en stenbunke, og en anden stenbunke lå ca. 100 alen vestligere på samme matr.nr. på en lille høj. En tredje skal have ligget noget østen for dette sted og haven på møllerens lynglod matr.nr. 6, alle tre norden for vejen Lumsås-Stenstrup. Kristoffer Nielsen har selv som femtenårig været med til at rydde disse stenbunker.
I bunden på de to vestligste fandtes der urner med benstumper i, 3 urner i den vestligste.
Kristoffer Nielsens far, Niels Mikkelsen fortalte, at der havde stået kors i de tre stenbunker.
En nærboende mand, Niels Larsen, født 20/4 1826, død 4/81909, fortalte til Kristoffer Nielsen, at han havde været med til at kaste sten til de nævnte stenbunker. Det var nemlig skik, at børn skulle kaste små sten, men voksne kaste større sten (underforstået sten i forhold til deres synders størrelse).
En anden nabo, Niels skrædder, matr. nr. 17, Stenstrup, frarådede indstændigt hans far at bygge der, da han mange gange om natten havde set lys over disse bunker.
Den samme beretning har Niels Povlsen i Ebbeløkke fortalt til Laurits Jensen (Stenstrup Museum) 1912, ligesom Laurits Jensens mor, Bodil Hansdatter fra Overby, har fortalt om samme hændelse.
Henry Petersen fortæller i 1874, at de tre stenbunker efter sagnet kaldet "Korsene", skulle have ligget på matr.nr. 7 d og 6 a. Rigtigheden af dette er dog tvivlsom, eftersom disse nr. er helt inde i byen ved "Bastegård".
Med omtalen af disse stenbunker er der sket en sammenblanding med beretningen om et kapel under Kirkeåsen ved Lumsås'østre byskel, matr.nr. 2, Lumsås.
I de 7 år Højby kirke var lyst i B and holdtes midlertidigt gudstjeneste på Elnebjerg (Ellingebjerg), hvor man havde bygget et kapel, men også under Kirkeåsen, hvor man satte tvende kors, og var det formedelst disses hellighed, at enhver som gik forbi, skulle kaste en sten dertil.
I Nationalmuseets herredsundersøgelser står under matr nr. 2, Lumsås: På græslodden ved Lumsås østre byskel matr.nr. 2, skal der have ligget en kirke eller et kapel, opført da sognekirken i Højby stod i Band. Der er tydelige spor af, at en bygning har været opført her.
Jorden er rød af murbrokker og flere munkesten findes i byhegnet.
Denne lod har været under plov fra ca. 1820, men man har i den tid ikke truffet på nogen hel mur eller grundsten.
Værtinden Emlie Larsen (Ny Kro) i Højby fortæller: I Lumsås begyndte de for mange år siden at bygge kirke på Kirkebjerg, men hvad de byggede om dagen blev revet ned om natten. så måtte de opgive arbejdet og Lumsås fik først sin kirke i 1896.
Kilder: Schous sognebeskrivelse 1756 (Højby sogns specialia). Hofmanns Fundationer VIII pg.251 Danske Atlas II pg. 396. Disse steder findes stenbunkerne, og korsene omtalte I J.H.Larsens topografiske beskrivelser fra 1832 omtales Kirkeåsen som Kabbelons Klint (Kapellets Klint). Også han er af den formening, at der engang har ligget et kapel her. Bragt i Trundholm Lokalhistorisk Forenings blad nr. 3 - 1995.--SOC 1. feb 2013, 14:39 (CET)
