Chr. Christfort
Chr. Christfort, Anneberggård (Anneberg), Nykøbing Sjælland.
Han er født 1886, som gårdmandssøn fra Havreholm syd for Holbæk.
Efter sin konfirmation blev han landvæsenselev på Bonderup, og senere var han forvalter på flere store gårde, hvor han bl.a. kom tilbage til Bonderup.
her traf han sin første hustru, der var gårdmandsdatter på egnen, og da de blev gift overtog de Vollemosegård ved St. Merløse.
Omkring midten af 1920-erne overtog han herregården Anneberggård ved Nykøbing Sjælland.
1947 solgte han den til godsejer Hempel.
I stedet købte han 1947 herregården Løgismose mellem Fåborg og Assens, som da ejedes af Niels Bukh, Ollerup. Til Løgismose hører 410 tdr. land af ikke særlig god beskaffenhed, men gården har en pragtfuld beliggenhed ud mod Helnæs fjord, og slottet og dets omgivelser er så herlige, at man kalder det: "Perlen blandt fynske herregårde". Niels Bukh købte godset 1943, da tyskerne havde beslaglagt Ollerup. Den foregående ejer var den kendte kvægopdrætter, godsejer Jensen. Købesummen hemmeligholdes, men ejendomsskylden er 400.000,00 kr., og godsejer Chrisfort har næppe givet mindre end det dobbelte.
Denne gård solgte Chr. Christfort igen først på året 1953 for 1.3 millioner kroner.
Han slog sig derefter ned i en villa i Svendborg.
Der var en søn i første ægteskab.
Der var to sønner i andet ægteskab.
Chr. Christfort døde 18. juli 1953.
Han blev begravet på kirkegården i Nykøbing Sjælland, hvor også hans anden hustru er begravet.
Kilde: Holbæk Amts Venstreblad 20. juli 1953. - Odsherred Tidende 4. november 1947.--SOC 3. apr 2017, 21:48 (CEST)