Bispegården i Asnæs
Bispegården i Asnæs, ved Asnæs kirke, Asnæs sogn, Odsherred.
I 1904 henledte lokalhistorikeren Lars Andersen Nationalmuseets opmærksomhed på nogle murrester, han havde bemærket på marken umiddelbart vest for Asnæs kirkegård, og allerede samme år påbegyndte museet en udgravning, og fandt rester af en tidlig-middelalderlig kampestensbygning.
25 år senere gjorde man et lignende fund en snes meter syd for det første, og disse to fund er så nært beslægtede, at man kunne fastslå, at de tilhørte et samlet bygningskompleks.
Af begge bygninger er det kun kældermurerne, der står tilbage, men kælderdybden og udstrækningen viser, at der på dette sted har stået et betydeligt bygningsværk. Materialet er kampesten, dels kvadrehugget, dels kløvet. Begge bygninger har romanske døråbninger med karm af veltilhuggede kampesten, og fra denne karm udvider åbningen sig skråt udad, både mod kælderen, og mod der frie.
Til den nordre kælder fører et jævnt skrånende gulv, medens den søndre bygning har trappe. Kældrene har haft lergulv, men i det ene rum er senere lagt to lag stenbro ovenpå. I den søndre kælder er der i væggen nogle små nicer, der har været tjent som hylder.
Bygningskomplekset har ligget ved en ret stejl skrænt ned mod Lammefjordens bred, og har haft en betydelig udstrækning.
Man ved, at der nord for den nordligste del findes endnu ikke udgravede rester.
Placeringen ved skrænten tyder på, at anlægget har skulle forsvares, og dets nærhed ved kirken, som har nogenlunde samme opførelsestid, lidt før 1150, fører til den antagelse, at det drejer sig om et eller andet kirkeligt, eller klosterligt, bygningsværk.
Vi ved at Roskilde Bispestol har ejet en større gård i Asnæs, og det er rimeligt at antage, at det er resterne af denne gård, man her har fundet ruinen af.
det er altså et bygningsværk af høj og ærværdig ælde vi har for os, og Asnæs har i sin kirke, og resterne af bispegården, et historisk minde af ikke så helt almindelig art.
Om bygningernes videre skæbne ved vi intet, men i kirken findes en ligsten over "hr. Nicolaus Byng, herre til Asnæs Hovedgård", og det er rimeligt at antage, at denne hovedgård er identisk med den oprindelige bispegård.
Ved udgravningen blev der fundet forskellige småsager, fliseskår, brudstykker af kakler, lerkar og gryder, en senmiddelalderlig hestesko, nøgler og andre jernsager. Nationalmuseet beholdt en spindesten af kalksten, som man kendte magen til i nordboruinerne på Grønland, medens den hidtil ikke var fundet i Danmark. De øvrige genstande blev 1950 overgivet Høve Museum.
Efter udgravning og regulering af det historiske anlæg, blev ruinen erklæret for fredet mindesmærke (FM), og givet under menighedsrådets varetægt. Ved en kommende udvidelse af kirkegården vil ruinen komme til at ligge inden for kirkegårdens område, hvad der nok vil medføre, at anlægget til stadighed holdes i bedre stand, end det er muligt nu.
Kilde: Arkitekt ved Nationalmuseets 2. afd. C. M. Schmidt: "Rester af en gammel bispegård i Asnæs" 4/7 1929 i Holbæk Amtstidende.--SOC 7. mar 2013, 15:02 (CET)
