Asnæs kirke

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Asnæs kirke

Asnæs kirke modtog 1. juli 1466 et af danske bisper udstedet afladsbrev for besøgende og givere, og den kaldes ved den lejlighed Scant Olafs kirke.

Patronsretten ansås omkring 1666 for kongelig. Den blev 1673 overdraget rentemester Henrik Müller. Efter kirken 1683 var hjemfaldet til kronen, fik Friedrich Christian Adeler 1697 skøde på patronsret og kaldsret, og kirken lå derefter under Adelersborg (Dragsholm Slot). Overgang til selveje fandt sted 28. juni 1911.

Kirkebygningen

Kirken er beliggende på kanten af de vest- og sydvendte skråninger ned mod den udtørrede Lammefjord, og har fungeret som sømærke for sejlende på Lammefjorden. Kirken er en romansk kampestenskirke fra omkring 1140, og består af kor og skib fra 1100-tallet.

I senmiddelalderen er der opført våbenhuse mod syd og nord, men sidstnævnte er allerede i middelalderen ombygget til kapel. Skibet er forlænget mod vest, og til sidst er der opført et tårn mod vest. Et formentlig eftermiddelalderligt sakristi af bindingsværk ved korets nordside blev nedrevet 1816.

Formentlig inden udgangen af 1300-tallet er der indbygget hvælv og skib, og efter type at dømme er korhvælvet ældst.

Nordkapellet blev oprindelig opført som våbenhus foran skibets norddør, og har tjent som både våbenhus og og kapel. Det blev indrettet til likapel efter 1901. Ved en middelalderlig ombygning blev kapellets indre sat i forbindelse med skibet.

Søndre våbenhus er opført af groft tilhugne granitkvadre. Murerne er senere forhøjet med anvendelse af tegl, og en vestforlængelse af skibet blev foretaget omkring år 1500 med materialer af mark- og munkesten.

Tårnet der har en markant forskydning mod nord i forhold til skibets længdeakse, er opført af munkesten i munkeskifte uden synlig syld.

Kirken står i dag hvidkalket ude som inde med røde vingetagsten.

På væggene er der 7 indvielseskors, mens øvrige er kalket over. år 1300-1350 har kirken fået en udsmykning hvoraf levn er konstateret i skibet og til dels endnu anes på overvæggen i syd. 1575-1625 er der blandt andet i korbuen mindst 8 apostelfigurer.

Den gotiske altertavle fra 1400-tallets sidste halvdel står ved skibets nordvæg, og er et kraftigt profileret træskærearbejde i rig bruskbarok med Chr. IVs navnetræk. Den blev opsat i 1635 og bærer lensmanden på Dragsholm, rigsråd og admiral Claus Daae og hustruen Ingeborg Parsbergs våbener. Også alterstagerne med årstallet 1699 graveret på foden har tilknytning til kirkeejerens domcil, Dragsholm, hvilket fremgår af de støbte våbener for Frederik Christian Adeler og hustruen Henriette Margrethe von Lente.

Døbefonden er fra 1200-tallets slutning og af gotlandsk kalksten med spidsbuede bægerblade. Den er 108,5 cm høj og har et tværmål på 88 cm. Dåbsfadet af tin er skænket 1643, formentlig af Dragsholm Slot i anledning af en barnedåb.

På nordvæggen hænger kirkens oprindelige korbuekrucifiks, som er udført allerede i omkring år 1175.