Annexgård

Fra odswiki
Skift til: navigering, søgning

Annexgård matr. 1 m.fl., Hørve sogn, 43 tdr. land.

Heraf ager 42, have og gårdsplads 1.

Der holdes 17 køer, 10 stk. ungkvæg og kalve og 1 tyr af rød dansk race og 4 heste. Sidste år solgtes ca. 50 fedsvin og ca. 60 månedsgrise.

P. Meyer, har overtaget gården efter Peter Petersen, som havde overtaget gården i 1907. Peter Petersen er født i Hørve sogn 25. juli 1876, og var gift med Anna Larsen født i Fårevejle sogn.

Annexgaarden har i sin tid været præstegård. Se også: Fårevejle Præstegård.

Senere kom den som fæstegård under Baroniet Adelersborg (Dragsholm Hovedgård), men 1897 blev den købt til arvefæste.

Peter Petersen er plejesøn af den forrige ejer, Lars Andersen, som havde fået den efter sin far, Anders Larsen.

Lars Andersen har bygget gården. Hovedbygningen er af grundmur, den sydlige længe af bindingsværk, og de to sidelænger dels af støbte mure, dels af bindingsværk, alle med stråtag. Mod syd ligger en svinestald med skiffertag. En vindmotor driver de faste maskiner, og byens "Fællesvandværk" sørger for vandforsyningen.

Senere var gården ejet af Holger Madsen, Hørve.


Kilde: Danske Gaarde bind 4, 1910-16.--SOC 24. aug 2011, 20:09 (CEST)